Naboorientering Brofogedvej - sorteringspunkt
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret.
Baggrund
Forvaltningen har modtaget en ansøgning om at opføre et affaldssorteringspunkt med to affaldsbeholdere ved Brofogedvej 2, 2400 København NV. Ansøgningen forudsætter dispensation fra lokalplan 397 Blytækkervej.
Naboorienteringen vedrører alene det forhold, at det ansøgte sorteringspunkt ud for Brofogedvej 2, forudsætter dispensation fra lokalplan 397.
Lokalplan 397 fastlægger i § 4, stk. 3, at ” opretholdte vejarealer skal med respekt for de nødvendige trafikale foranstaltninger efter vejmyndighedens godkendelse, udformes i sammenhæng med de tilstødende ejendommes ubebyggede arealer og eventuelle tværgående passager, herunder ved materialevalg, farver og øvrige fremtræden.” og § 7, stk. 3, ”Ubebyggede arealer i området skal med hensyn til belysning, beplantning, møblering, belægning mv. danne en samlet helhed efter nedenstående retningslinjer, og skal godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen.”
Det ansøgte sorteringspunkt berører forhold. som er beskrevet i begge ovenstående bestemmelser, og forudsætter forvaltningens ’godkendelse’ som fastlagt i begge bestemmelser. Et forhold som kræver ’godkendelse’, jf. ovenstående bestemmelser, skal i praksis behandles som en dispensationsansøgning.
Høringsfrist er den 29. februar
Bilag
Bilag 6. Materiale vedr. naboorientering om sorteringspunkt ved Brofogedvej. Er sendt ud på mail med dagsordenen.
Bilag 7. Udkast til høringssvar vedr. naboorientering om sorteringspunkt ved Brofogedvej. Er sendt ud på mail med dagsordenen.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter høringssvaret
2. Lokaludvalget giver formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget drøftede høringen.
ad. 2. Lokaludvalget gav formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.