Mødedato: 29.02.2024, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Fælles konference som indspark til kommuneplanen - god byudvikling

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget om en fælles konference med Østerbro og Nørrebro Lokaludvalg.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg peger på medlemmer som kan indgå i en fælles arbejdsgruppe om at tilrettelægge indholdet.

Baggrund

Kommuneplanen kommer i offentlig høring september-oktober 2024.

Der er rejst et forslag om, at Østerbro, Bispebjerg og Nørrebro afholder en fælles konference.

Konferencen skal sætte fokus på god byomdannelse - det gode samspil mellem forskellige aktører - kulturarv og bæredygtighed mm. Der er stadig meget i spil, og det bliver en fælles tværgående arbejdsgruppe, som har opgaven med at præcisere indhold og målgruppe.

Foreløbigt har følgende været drøftet:

Formål: at få sat fokus på at bæredygtig byomdannelse kan betale sig – det fastholder den lokale identitet, kan betale sig økonomisk og kan fastholde et varieret bebyggelsesmiljø med plads til erhverv. At få sat fokus på samspillet mellem kommune, developere og lokalsamfund.

Ophæng: Kommuneplan er i høring september-oktober 2024

Målgruppe: Borgerrepræsentationspolitikere, forvaltninger, developere og lokaludvalg og lokalsamfund

Tid og sted: et arrangement (10-15) en lørdag i en af bydelene. Måske BIBLIOTEKET?

Økonomi: Hvis man vælger en ”gratis” lokalitet, holdes udgifter til forplejning og kendt moderator nede – så forventes det, at en sådan konference kan afholdes for en samlet sum af cirka 60.000-70.000 kr., som de tre lokaludvalg deler udgiften til.

Forslag til indhold:

  • Åbningstaler - Borgmestre? En ny stadsarkitekt?
  • Pep talk og TED talks - politikere spørge ind til om bæredygtig byomdannelse er vigtigt og hvad god arkitektur er for dem?
  • Faglige oplæg: Københavns Kommune fortæller om bæredygtighedsværktøjet i lokalplaner, bevarende lokalplaner og hvordan kommuneplanen har sat fokus på bevaring? Realdania/Dansk Byplanlaboratorium/Københavns Museum, Dansk Industri eller andre med faglige indspark?
  • Debatter: hvordan speedes processen om mere bæredygtighed og bevaring i byggeriet op? Hvilke aftaler, værktøjer mm mangler der? Et panel af både developere, politikere, lokalpolitikere og stadsarkitekt?
  • Workshops: rollen som developer i balance mellem udvikling og bevaring? Den gode inddragelsesproces?
  • Ekskursioner: ud og se gode eksempler – eksempelvis AKF Holdning og en række af deres bygninger i Nordvest. Måske de andre bydele har tilsvarende?

     

    Hvad fravælger vi? Det er ikke en konference som sætter fokus på konkrete byggematerialer, for det gør Building Green. Konferencen er heller ikke målrettet villaejeren som vil have fif til omdannelse af sin villa.

     

    Lokaludvalgenes proces:

  • De tre lokaludvalgs fagudvalg indenfor byudvikling peger på et par medlemmer, som har lyst til at indgå i en fælles arbejdsgruppe.
  • I februar/marts arbejdes der med at udvikle konceptet.
  • På lokaludvalgsmøderne i marts tages der stilling til projektets økonomi og formelt udpeges medlemmer til arbejdsgruppen, som får mandat til at planlægge og gennemføre konferencen.
  • Herefter går arbejdsgruppen i gang med finpudsning af indhold. Arbejdsgruppen serviceres af sekretariatsmedarbejdere: Tanja Møller Jensen (BLU) og Jonas Gilvad Høeg (ØLU) og med support fra Andreas Juhl Rhode (NLU)

Økonomi

Der skal pt ikke afsættes midler til opgaven, men det forventes at der skal en indstilling på til marts mødet

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter forslaget.

2. Lokaludvalget peger på medlemmer som ønsker at indgå i en tværgående arbejdsgruppe. Indtil videre har Alex meldt sig.

 

Beslutning

ad. 1. Lokaludvalget drøftede forslaget.

ad. 2. Alex Heick vil indgå i en arbejdsgruppe.

Til top