Høring: Ekstra skybrudspakke
Det indstilles,
- at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.
- at Bispebjerg Lokaludvalg godkender høringssvar udarbejdet af bymiljøudvalget og der gives mandat til at formandskabet kan sende det endelige høringssvar
Problemstilling
Igangsættelse af fem skybrudsprojekter er sendt i høring frem til den 29. maj 2020.
Projekterne forventes behandlet af Teknik- og Miljøudvalget i juni 2020 og derefter af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Det bemærkes, at der er tale om et udkast. Indhold og beskrivelsen af de enkelte projekter vil således fortsat frem mod behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget kunne blive ændret. Projekterne sendes i høring for at få lokaludvalgenes bemærkninger til valg af projekter inden for egen bydel, projekter, som ligger i grænseområder til andre bydele, samt evt. viden om projektområderne. Af de fem projekter i pakken, ligger 3 af projekterne i Bispebjerg bydel. Det drejer sig om Bispebjerg kirkegård, Tuborgvej og Lundehusskolen.
Tuborgvej:
Bispebjerg Hospital ligger lavere end Tuborgvej, og projektets formål er at sikre, at skybrudsvand fra vejen ikke skaber oversvømmelser på Bispebjerg Hospitals område samt at reducere mængden af vand på selve Tuborgvej under et skybrud.
Lundehusskolen:
Formålet med skybrudsprojektet er reducere risikoen for oversvømmelser ved skybrud ved henholdsvis kolonihaveforeningerne langs Strødamvej og i viadukten på Lersø Parkallé i sammenspil med øvrige skybrudsprojekter i Lersøparken.
Kirkegården:
Formålet med skybrudsprojektet er at tilbageholde kirkegårdens eget skybrudsvand, så oversvømmelse af boligområdet syd for Skoleholdervej reduceres.
Løsning
Der sendes et høringssvar.
Borgerinddragelse:
Der er tale om en intern høring med frist den 29. maj (dagen efter lokaludvalgsmøde). Der er ikke mulighed for at indhente kommentarer fra borgerne. Høringsmaterialet er sendt til Områdefornyelsen.
Bilag / Økonomi
Høringsmateriale fra Teknik- og Miljøforvaltningen, samt masterplan for skybrudsoplandet har været drøftet i Bymiljøudvalget
Forslag til høringssvar eftersendes.
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Beslutning
Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning:
Ad 1 og 2: Med de faldende bemærkninger blev formanden Alex Heick bemyndiget til, at tilrette og sende det endelige høringssvar.