Mødedato: 28.01.2021, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Trafik- og byrumsprojekt på Frederiksborgvej – Områdefornyelse NV

Det indstilles,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering om planerne for omlægning/ renovering af Frederiksborgvej.
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg bakker op om projektet ved en skriftlig tilkendegivelse til Teknik- og Miljøudvalget.

Problemstilling

Projektleder Simon Post fra Områdefornyelsen Nordvest og Rasmus Burvad (fra TMF Cykel- og Vej), giver lokaludvalget en orientering om de aktuelle planer for trafik- og byrumsprojektet på Frederiksborgvej. Projektområdet udgør strækningen fra Tomsgårdsvej og ned til Glasvej. Projektet er blevet udarbejdet på baggrund en omfattende borgerinddragelse. Der er nedsat en arbejdsgruppe der følger projektet og der afholdes i alt 3 borgermøder i forløbet.

Målet med trafik- og byrumsprojektet er at øge trafiksikkerheden på Frederiksborgvej, at skabe bedre opholdsmuligheder for forbipasserende samt at understøtte handels-funktioner på Frederiksborgvej. Rådgiver-teamet fra Sweco har i august 2020 afleveret et ideoplæg til udvikling af hele Frederiksborgvej, hvilket rådgiver anslår vil koste 38 mio. kroner. Da det samlede anlægsbudget er på 14 mio. kr., har arbejdsgruppen udpeget, de dele af projektområdet, som rådgiver skulle arbejde videre med i først dispositionsforslaget og senest projektforslaget.  

Projektet skaber tre sikre kryds på Frederiksborgvej ved:

1. Femfinger-krydset Rentemestervej/Frederiksborgvej/Glasvej.  Krydset nedskaleres, det trafikale hierarki tydeliggøres og der plantes tre træer i omkring krydset.

2. Handelskrydset: Landsdommervej/Birkedommervej /Frederiksborgvej. Krydset nedskaleres til fordel for fodgængere, og de fortættede bylivs- og handelsfunktioner understøttes

3. Sikker Skolevejs-krydset: Hovmestervej/Frederiksborgvej. Trafiksikkerheden øges i krydset med særlig fokus på elever til og fra Tagensbo Skole.

Rådgiver har undersøgt muligheder for at plante vejtræer ved de tre kryds. Screeningen har vist at et tæt net af ledninger under jorden, begrænser mulighederne for træplantning i væsentlig grad.    

Arbejdsgruppen har set det som afgørende for projektets succes, at der etableres træer på Frederiksborgvej som led i projektet. Da udgiften ikke kan afholdes indenfor det nuværende anlægsbudget, har Områdefornyelsens styregruppe bevilget ekstra 500.000 kr. til at plante vejtræer og opgradere fortovsforbindelsen langs Dortheagården.  Projektet forventer at kunne tilføre i alt 10 træer til områder og en række begrønnede midterheller, som det blandt andet kendes fra Tomsgårdsvej.

Simon og Rasmus vil på møde komme med en uddybende orientering og lokaludvalget vil blive præsenteret for tegninger og baggrund for de forskellige prioriteringer i projektet.

Det skal tilføjes, at der er et stærkt ønske i arbejdsgruppen, om at der ved Budgetforhandlingerne 2022 findes ekstra midler således at trafiksikkerhed og deraf muligheden for at plante flere vejtræer, kan gennemføres på hele strækningen frem til Tuborgvej.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

Lokaludvalget bakker op om projektforslaget med en skriftlig henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

Beslutning

Lokaludvalgets beslutning:

Ad 1 og 2: Orienteringen blev taget til efterretning. Et enigt lolaudvalg udtalte opbakning til projektet og dette bliver meddelt Teknik- og Miljøudvalget.
Til top