Høringssvar: Lommeparker
Høringssvar: Lommeparker
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ekstraordinært møde torsdag den 27. november 2008
4. Høringssvar: Lommeparker
BIS 146/2008
INDSTILLING OG BESLUTNING
Formanden
for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller, 1 at Lokaludvalget godkender Bymiljøudvalgets udkast til høringssvar vedr. Lommeparker med mere – forslag til høringssvar eftersendes. Bispebjerg Lokaludvalg beslutning den 27. november
2008: Til behandlingen kom der flere konkrete forslag som bliver indskrevet i det endelige høringssvar. Der var diskussion om hvorvidt lokaludvalget kunne
tilslutte sig følgende tilkendegivelse i høringssvaret: Forslag 1: "Det er lokaludvalgets principielle
opfattelse, at alle veje om muligt bør omskabes til alléer" Der var forslag om at denne sætning skulle omformuleres
til enten:…Forslag 2): mange veje kunne
med fordel omskabes til alléer….Forslag 3): at alle egnede veje bør omskabes til alléer. Formanden satte forslag 1 til afstemning. Forslaget blev godkendt med 9 stemmer for og 5 imod – 4 undlod at stemme. (5 medlemmer var fraværende). Med de øvrige faldende bemærkninger blev høringssvaret godkendt. |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune – Teknik- og Miljøforvaltningen har i perioden den 10. oktober til den 10. december 2008 sendt udspiller "Lommeparker, træer og andet grønt". Høringen skal være med til at kvalificere det videre arbejde og vil blive fulgt op med en konference planlagt til den 12. januar 2009.
På mødet den 13. november behandlede lokaludvalget det først udkast til høringssvar.
Der var enighed om at udsætte behandlingen til det ekstraordinære møde torsdag den 27. november – med henblik på at få uddybet høringssvaret.
LØSNING
Lokaludvalget tager endelig stilling til høringssvaret.
BILAG
Henvendelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen af 7. oktober 2008 med videre var udsendt med indkaldelsen til lokaludvalgsmødet den 13. november 2008.
- Høringssvar eftersendes.