Intern høring: Almene boliger i service/erhvervsområder
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;
-
at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter om der er bemærkninger til forslaget om at sætte krav til at der skal være almene boliger i områder udlagt serviceerhverv.
-
at Bispebjerg Lokaludvalg bemyndiger Bymiljøudvalget til at udarbejde et høringssvar
Problemstilling:
Kommuneplan 2015 giver i områder udlagt til boliger (B) og blandet boliger og serviceerhverv (C) mulighed for, at der i lokalplaner kan stilles krav om, at op til 25 % af boligetagearealet skal være almene boliger, i de tilfælde hvor lovgivningens vilkår herfor er opfyldt.
Samme bestemmelse er ikke gældende områder udlagt til serviceerhverv (S) i Kommuneplan 2015, hvorfor det heller ikke er muligt at optage bestemmelser herom i lokalplan. Kommunen har et ønske om at sikre en alsidig sammensætning af boligudbuddet. Ved også at skabe mulighed for at stille krav om almene boliger i serviceerhvervsområder, hvor der i lokalplan udlægges et større etageareal med boliger, vil dette mål bedre kunne følges.
Hvis der ifølge Planloven således skal kunne stilles krav om almene boliger i service-erhvervsområder, skal Kommuneplan 2015’s retningslinjer ændres, så serviceerhvervsområder indgår som områder til der også kan anvendes til boliger. Der skal endvidere indføres bestemmelse under rammerne og Service-erhvervsområder (S) om, at der i lokalplaner kan stilles krav om, at op til 25 % af boligetagearealet skal være almene boliger, i de tilfælde hvor lovgivningens vilkår herfor er opfyldt.
For at ønsket skal kunne opfyldes, er det vurderet, at der ved et kommuneplantillæg skal ske en ændring af Kommuneplan 2015’s retningslinjer, samt en generel ændring for serviceerhvervs-rammer i kommunen. Høringsfrist: 13. november 2016.
Kort over serviceområder vedhæftet som bilag. Kortet kan kun læses digitalt – ved at forstørre kortet på skærmen. (Sekretariatet har efterlyst et bedre kort).
Løsning
Lokaludvalget bemyndiger Bymiljøudvalget til at udarbejde høringssvar.
Økonomi
Der er ingen økonomiske konsekvenser af beslutningen