Puljeansøgninger
Puljeansøgninger
Bispebjerg Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 27. august 2007
Åbne punkter
5. Puljeansøgninger
BIS 45/2007
UNDEROVERSKRIFT
BESLUTNING
Formanden indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg: 1. at Bispebjerg
Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra kulturudvalget om puljestøtte,
jf. nedenstående indstilling fra arbejdsgruppen 2. at Bispebjerg
Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra socialudvalget om puljestøtte,
jf. nedenstående indstilling fra arbejdsgruppen. Bispebjerg Lokaludvalg
besluttede på mødet den 27. august 2007: Bispebjerg Lokaludvalg
besluttede at bevilge støtte til:
Bispebjerg Lokaludvalg
besluttede ikke at give støtte til:
Med hensyn til ansøgning
1.11. fra Sokkelundlille / markedsdage besluttede Bispebjerg Lokaludvalg at
afvente en stillingtagen til det endelige regnskab for markedsdage er udarbejdet. |
PROBLEMSTILLING
Ad 1: Indstilling fra kulturudvalget.:
Kulturudvalget har på sit møde den 7. august behandlet 10 ansøgninger om tilskud fra puljemidlernene. Der var i alt søgt om 160.814 kr.
Det skal bemærkes, at udover de 10 indkomne ansøgninger ligeledes forelå ansøgninger fra henholdsvis Sokkelundlille (tilskud til markedsdage 10. juni) og Nord-Vest festivalen (16. juni). Begge ansøgninger modtaget før arrangementerne blev afholdt men inden retningslinjerne for puljemidlerne blev vedtaget på lokaludvalgsmødet den 11. juni. På lokaludvalgsmødet i juni måned blev det derfor tilkendegivet, at begge ansøgninger ville blive medtaget i forbindelse med den første mere officielle ansøgningsrunde. De to ansøgninger blev således behandlet på mødet den 7. august, jf. 1.11. og 1. 12.
Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg at der gives støtte til 7 af ansøgerne – med en støtte på i alt: 94.419 kr.
Kort beskrivelse – med indstilling fra kulturudvalget:
1.1.: Kulturhuset /
keramikværkstedet - Arbejdsforholdene for keramikudøverne:
Kultur 2400 ansøger om støtte til forbedring af arbejdsforholdene for keramikudøverne i Kulturhuset på Dortheavej. Der søges om 8.000 kr. til en "sprøjtekabine" og 10.000 kr. til bedre belysning i alt 18.000 kr. Formålet er at forbedre arbejdsforholdene og dermed tiltrække flere brugere. Der er ikke søgt støtte fra anden side.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg ikke tildeler støtte til projektet. Gruppen finder at udgiften bør afholdes inden for kulturhusets driftsbudget. Endvidere finder arbejdsgruppen ikke, at der er dokumentation for behovet.
1.2.: FAKTI -
symaskine
FAKTI ansøger om støtte til indkøb af en "overlock symaskine".Der søges om 10.000 kr. Formålet er at fremskaffe en ordentlig mulighed for at sy og især at "overlocke" og dermed tiltrække flere brugere, som følge af bedre arbejdsredskaber. Der er ikke søgt støtte fra anden side.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg ikke tildeler støtte til projektet. Gruppen man finder at udgiften bør afholdes inden for kulturhusets driftsbudget. Endvidere finder arbejdsgruppen ikke, at der er dokumentation for behovet.
1.3.: Kulturhuset –
Børnejazz om søndagen
Kulturhuset ansøger om 12.000 kr. i støtte til start på et nyt musikarrangement "Børnejazz"e om søndagen". Formålet er at få skabt en ny tradition i området og i Kulturhuset, at få børn og voksne til at opleve og lave noget aktivt sammen I første omgang 3 søndage i efteråret 2007 (16/9, 14/10 11/11) Udover musik og leg tilbydes åbne familieværksteder. Hvis der er opbakning/ tilslutning (20 til 30 pr. gang) vil Kulturhuset følge initiativet op i 2008. Der er ikke støtte fra anden side. De 12.000 kr. dækker: 3 x honorar + transport pr. gang. Medfinansiering: Kulturhuset stiller arbejdskraft, lokaler til rådighed, samt pr. med mere.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb på 12.000 kr. Begrundelsen er, at der er tale om et nyt initiativ – og støtten gives til opbygningsfasen med henblik på at initiativet videreføres indenfor Kulturhusets rammer/budget.
1.4.: Kulturhuset –
"Hold Masken" teatersport for børn 11 til 14 år
Kulturhuset søger 16.500 kr. til iværksættelse af nyt teaterprojekt for børn i alderen 11- 14 år på Bispebjerg. Et fritidstilbud der skal tilbydes torsdag eftermiddag fra 06.9. til 29.11.
I mange år har der været samarbejde med "Dans i Nordvest" om tilbud til lidt større børn. Det er nu planen at udvide dette tilbud med et teatertilbud – teatersport. Det er målet, at få dannet en fast gruppe – et netværk – der vil arbejde videre med teater og på sigt få dannet en amatørteaterforening for børn og unge, eventuelt med Dans i Nordvest som samarbejdspartnere. Et mål er også at få etableret en festival for kreativitet i Bispebjerg Bydel. I samarbejde med bl.a. Ungdomsskolen, Sokkelundlille, Teater Batida på Rentemestervej, Dansk Rakkerpak med flere.
Der er ikke søgt støtte fra anden side. De 16.500 kr. søges til ansættelse af en erfaren projektleder de første 24 timer, etablering af materialekasse og T-shirt til børnene – samt støtte til PR. Medfinansiering: Kulturhuset stiller arbejdskraft, lokaler til rådighed, samt pr. med mere. p>
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte på 16.500 kr. Begrundelsen er, at der er tale om et nyt initiativ – og støtten gives til opbygningsfasen med henblik på at initiativet videreføres indenfor Kulturhusets rammer/budget.
1.5.: Kulturhuset –
"Dukketrylleri" for børn i alderen 3 til 12 år.
Kulturhuset søger om 7.000 kr. til 2 forestillinger med "Dukketryllerier" for børn med Rumænske dukketeaterkunstner Marcala Sava. Formålet er blandt andet at få kontakt til de mange nydanske børn i bydelen (herunder også Emdrup og Ryparken). Give disse børn mulighed for at se noget teater med andre indfaldsvinkler, end traditionelt dansk børneteater.
Der er ikke søgt støtte fra andre steder. Børnekulturhuset i Brønshøj, samt Pilegården indgår som samarbejdspartnere. Medfinansiering: Kulturhuset stiller arbejdskraft, lokaler til rådighed, samt pr. med mere.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte på 7.000 kr. Begrundelsen er, at der er tale om et nyt initiativ – og støtten gives til opbygningsfasen. Endvidere vægtede arbejdsgruppen det multikulturelle perspektiv i projektet.
1.6.: Birkeklubben –
Projektor
Birkeklubben søger om 8.919 kr. til indkøb af ny projektor. Birkeklubben er en pensionistforening med 56 medlemmer som søger midler til en ny projektor til brug for visning af undervisningsfilm for bl.a. malergruppen – forfatterportrætter til deres læseklub. Debatfilm, fiktionsfilm ved arrangementer med fællesspisning, Klubben har hidtidig gjort brug af en gammel projektor som nu er udslidt. Klubben drives af et lille tilskud fra kommunen, som dækker udgifterne til lokaleleje. Kontingentet er 150, kr. om året. Kontingentpengene går primært til aktiviteter, foredrag – weekendarrangementer i samarbejde med blandt andet Ældrerådet. Der er ikke søgt midler andre steder.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb på 8.919 kr. Begrundelsen er at der er tale om et en klub uden egne midler - og som er afhængig af en projektor for at gennemføre og opretholde deres aktivitetsniveau
1.7.: Kultur 2400 –
"Outsiders in Nordvest"
Kultur 2400 søger om 29.500 kr. til gennemførelse af udstillingen "Outsiders in Nordv-Vest". Målet er at vise det internationale kunstneriske niveau som kommer til udtryk i maleri og skulptur – hvor kunstnerne alle er nuværende eller tidligere psykiatriske patienter fra Risskov og Skt. Hans. Tilsvarende udstilling har tidligere være vist på Louisiana. Arrangementet/udstillingen finder sted i Kulturhuset og laves i samarbejde med Hans Knudsens Instituttet (HKI) og Kulturhuset.
Der er ikke søgt midler andre steder. HKI yder støtte til annoncering, plakater med mere.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at
projektet støttes delvis med et beløb på 16.000 kr. til transport af "værker"
og forsikring. Begrundelsen er, at der er tale
om et nyt og anderledes initiativ i bydelen – samt at "Kultur
1.8.: Biblioteket
Ørnevej - Mord I Nord
Biblioteket Ørnevej søger om 25.000 kr. til igangsættelse og markedsføring af helt nyt projekt krimiklubben: "Mord I Nord". Et samarbejdsprojekt mellem Brønshøj og Ørnevej bibliotek. Målet er at igangsætte en "krimiklub" på Bispebjerg. Hvor brugerne for et lille beløb kan tilmelde sig 8 arrangementer i vinterhalvåret 2007. Brugerne bl.a. kan møde Leif Davidsen og Kirsten Holst – og arrangementer med emner som retsmedicin og med medarbejdere fra rejseholdet. Chefkriminalinspektør Per Larsen deltager også i arrangement. Dette suppleret med rundvisning på Politihistorisk Museum. De første 100 medlemmer af klubben vil modtage en gratis krimi på bibliotekerne. Målet er ligeledes at projektet skal være en tilbagevendende begivenhed i vinterhalvåret.
Der er søgt medfinansiering på 20.000 kr. fra "Forfattercentrum" – der en egenfinansiering fra de to biblioteker på 50.000 kr. samt arbejdskraft.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at projektet støttes delvis med et beløb på 15.000 kr. til markedsføring og igangsættelse af projektet. Begrundelse er, at der er tale om et nyt og anderledes initiativ som dækker hele bydelen.
1.9.: Grøndal EV -
Integration og volleyball
Grøndals EV søger om 19.000 kr. til et projekt med titlen: Integration og volleyball.
Grøndalsvængets Skoles Volleyballklub, blev stiftet i 1980, har i 30 år arbejdet med at bruge sport/volleyball som et pædagogisk redskab i arbejdet med børn og unge. Målet med det konkrete projekt er at skabe integration gennem træning og stævne, at få flere blandede børn med i foreningslivet, og udbrede kendskabet til volleyball blandt forældre og børn. Dette sker ved at børnene i første omgang bliver tilbudt gratis medlemskab af klubben og deltagelse arrangementer/stævner med mere. Erfaringer fra tidligere projekter er, at op mod halvdelen af dem der får tilbuddet, efterfølgende fortsætter i klubben (eller i andet foreningsliv) på almindelige vilkår.
Der er tale om et samarbejdsprojekt med andre bydele med deltagelse af skoler fra Nørrebro (Kvarterløft Nørrebro Park er ansøgt om 14.200 kr. til dette formål) – samt Vanløse/Brønshøj (Vanløse Lokaludvalg er ansøgt 18.000 kr. til dette formål). Medfinansiering fra klub/skole består i stille arbejdskraft, materialer og lokaler til rådighed.
Der ansøgte beløb skal dække udgifter til 40 børn fra Bispebjerg/Nordvest; kontingent, deltagelse i arrangementer og stævner.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb på 19.000 kr. Begrundelsen er, at der er tale om et spændende samarbejdsprojekt på tværs af bydelene – hvor der lægges vægt på integration og for flere børn og unge med anden baggrund med i foreningslivet.
1.10: Cubase Klubben
Cubase Klubben v/Leif Willumsen søger om 14.895 kr. til indkøb af programmer (Cubase) på allerede eksisterende maskiner i kulturhuset. Formålet er at øge antallet af kursuspladser i brug af Cubase og dermed tiltrække flere kursister. Kurser i brug af Cubase tilbydes allerede hver søndag i kulturhuset. (Cubase er programmer der kan bruges til indspilning/redigering af musik). Det koster 200 kr. pr. gang at deltage.
Indstilling:
Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg ikke tildeler støtte til projektet. Gruppen finder ikke, at der er tilstrækkelig dokumentation for behovet – endvidere finder gruppen, at udgiften bør kunne afholdes inden for kulturhusets driftsbudget.
1.11: Sokkelundlille
/ Utterslev Torv – markedsdage
Sokkelundlille søger om en underskudsgaranti på op til
13.000 kr. til afholdelse af markedsdag den 10. juni. Markedsdagen er en
familiedag hvor kvarterets beboere kan møde på tværs af alder og baggrund. Målet
er skaber nogle gode fælles oplevelser og dermed større tilhørsfold og ansvar
overfor det kvarter "man" bor i. Markedsdagen er en blanding af gøgl, sjove
boder, musik, noget at kigge på med mere.
Det samlede budget er sat til 25.000 kr. Der er givet tilsagn om tilskud fra
Kringlebakken, biblioteket på Ørnevej og Filosofvænget samt Beboerprojekt
Bispebjerg på i alt 14.000 kr. Sokkelundlille bidrager med arbejdskraft,
diverse materialer med mere.
Det endelige regnskab for markedsdagen er endnu ikke afsluttet, Sokkelundlille v/Maren Grosen har dog aktuelt overfor sekretariat tilkendegivet, at man langt fra forventer et underskud i størrelsesorden 13.000 kr.
Indstilling:
Da det endelige regnskab endnu ikke er færdigt og der er stor usikkerhed om beløbets størrelse - men dog langt under 13.000 kr. - indstiller arbejdsgruppe for kultur til Bispebjerg Lokaludvalget, at vi meddeler Sokkellundlille, at Lokaludvalgets vil afvente en endelig stillingtagen til ansøgningen til det endelige regnskab er udarbejdet.
1.12: Nord-Vest
festival – underskudsgaranti.
Nord-Vest festival gruppen havde tilbage i maj måned ansøgt om en underskudsgaranti på 20.000 kr. til Nord-Vest festvalen 2007 Fandt sted 16. juni). Efter afslutning på regnskabet for festivalen viser det sig, at der ikke brug for garantien.
Indstilling:
Arbejdsgruppen tog dette til efterretning – og ansøgningen er således bortfaldet.
ØKONOMI – Kulturudvalg:
Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt
beløb, ansøgt beløb og restbeløb, hvis alle indstillede ansøgningerne
imødekommes.
Kulturpuljen 2007 |
Budget 2007 |
Disponibelt beløb Pr. 27/8 2007 |
Ansøgt beløb pr. 21/6 2007 |
Resterende beløb Pr. 21/6 2007 |
Kulturpuljen |
Kr.600.000 |
Kr. 600.000 |
Kr. 94.419 |
Kr. 505.558 |
Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Bispebjerg Lokaludvalgs puljemidler.
Bilag:
Original
ansøgningerne vil være til rådighed/gennemsyn på mødet i Bispebjerg Lokaludvalg
den 27. august. De kan ligeledes rekvireres i kopi ved henvendelse til
sekretariatet.
Ad 2: Indstilling fra socialudvalget:
Socialudvalget har på sit møde den 15. august behandlet 2 ansøgninger om tilskud fra puljemidlerne.
En ansøgning om tilskud til afvikling af kursus med titlen: "Et liv uden stress", fandt udvalget ikke grundlag for at behandle, da der manglede flere oplysninger om blandt andet sted for kurset, budget, behov med mere. Udvalget bad sekretariatet om at foranledige, at ansøgningen blev uddybet således at der kan tages stilling til denne på det førstkommende møde i socialudvalget.
Socialudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at der gives støtte til den anden ansøgning – med en støtte på i alt: 9.798 kr.
Kort beskrivelse – med indstilling fra socialudvalget:
2.1.: Mobilt bålsted
– Fritidsklubben Gavlen, Utterslevvej
Fritidsklubben Gavlen med 50 børn søger om 9.798 kr. hjælp til etablering af et mobilt bålsted på institutionen. Der er ikke tradition for udendørs aktiviteter i børnenes nærmiljø eller på institutionen. Målet er, at bålstedet skal være en ny fælles aktivitet for børn og voksne – med madlavning over bål som et redskab til at fremme dialogen – et sted hvor man kan hygge fortælle historie og tid til fordybelse. Bålstedet skal også være med til at synliggøre institutionen i nærområdet og dermed også tiltrække andre børn/unge som i dag ikke bruger klubben. Institutionen oplyser at som følge af de bor i tæt bebyggelse, er det nødvendigt med et mobilt bålsted – som kan tages ind når klubben lukker.
Der er ikke søgt støtte andre steder. Medfinansiering består i at institutionen stille arbejdskraft til rådighed.
Indstilling:
Socialudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg, at man tildeler støtte på hele det ansøgte beløb på 9.798 kr. Begrundelsen er der tale om et nyt initiativ, der kan være med til at tiltrække nye børn/unge til klubben. Børn/unge som i dag ikke benytter klubben.
ØKONOMI – Socialudvalg:
Nedenstående tabel viser Socialpuljens budget, disponibelt
beløb, ansøgt beløb og restbeløb, hvis dem indstillede ansøgning imødekommes.
Socialpuljen 2007 |
Budget 2007 |
Disponibelt beløb Pr. 27/8 2007 |
Ansøgt beløb pr. 21/6 2007 |
Resterende beløb Pr. 21/6 2007 |
Socialpuljen |
Kr.600.000 |
Kr. 600.000 |
Kr. 9.798 |
Kr. 590.202 |
Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF
drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Bispebjerg
Lokaludvalgs puljemidler
Bilag:
Original
ansøgningerne vil være til rådighed/gennemsyn på mødet i Bispebjerg Lokaludvalg
den 27. august. De kan ligeledes rekvireres i kopi ved henvendelse til
sekretariatet.