Videokampagne for Bispebjergs folkeskoler - 50.000 kr. til egne projekter
Det indstilles,
- at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter deltagelse i videokampagne for bydelens fem folkeskoler
- at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 50.000 kr. fra midler til bydelspuljen i 2023 til egne projekter til en produktion af 5 kampagnevideoer.
- at Bispebjerg Lokaludvalg giver bylivsudvalget bemyndigelse til at arbejde videre med kampagnen.
Baggrund
Nørrebro Lokaludvalg har sammen med Nørrebros folkeskoler og i samarbejde med forældreforeningen Brug Folkeskolen planlagt en videokampagne for folkeskolerne i deres bydel for at understøtte flere forældre i at vælge den lokale distriktsskole. Skolelederne på Bispebjergs fem folkeskoler vil også gerne deltage i projektet og hver have udarbejdet en video, samt en fællesvideo for bydelen. Nørrebro Lokaludvalg har henvendt sig til Bylivsudvalget og spurgt om Bispebjerg Lokaludvalg vil indgå i projektet.
Finansiering af projektet kræver, at hvert lokaludvalg bidrager med 50.000 kr. og hver folkeskole med 10.000 kr. Nørrebro Lokaludvalg har besluttet at afsætte midlerne og arbejde videre med projektet.
En videokampagne vil hjælpe med at styrke skolernes image ved at lave en kommunikations- og videokampagne efter sommerferien og frem mod skoleindskrivningen i slutningen af november måned, som bl.a. skal få flere nye forældre til at besøge folkeskolerne til åbent hus, men også mere generelt være med til at ændre på de fortællinger, der er om bydelens folkeskoler.
Bylivsudvalget har drøftet, at projektet kan være en opstart på at skabe et skolenetværk i bydelen, som der findes på Nørrebro.
Videre proces
Hvis Bispebjerg Lokalvalg godkender indstillingen, vil et filmproduktionsselskab kontaktes i foråret, hvorefter videoerne produceres. Herefter vil der være et netværksmøde med skolebestyrelserne om fælles aktiviteter frem mod skoleindskrivning, og filmmaterialet lægges på skolernes hjemmesider. I efteråret vil der være en løbende kampagne på hjemmesider, udendørs og på sociale medier.
Økonomi
Hvis indstillingen godkendes, skal der afsættes 50.000 kr. af bydelspuljemidlerne i 2023. Hvis lokaludvalget har fulgt indstillingerne fra puljeudvalget, og der er 225.000 kr. tilbage i bydelspulje, og herefter afsætter midlerne til videokampagnen, vil der dermed være 175.000 kr. tilbage i bydelspuljen.
Bilag
Bilag 1: Projektbeskrivelse af videokampagne fra Nørrebro Lokaludvalg sendes ud med dagsordenen.
Løsning
- at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter deltagelse i videokampagne for bydelens fem folkeskoler
- at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 50.000 kr. af bydelspuljemidlerne i 2023 til produktion af videoer.
- at Bispebjerg Lokaludvalg giver bylivsudvalget bemyndigelse til at arbejde videre med kampagnen.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget drøftede forslaget.
ad. 2. Lokaludvalget besluttede ved afstemning at afsætte 50.000 kr. fra puljemidler til "fri søgning" til egne projekter til fem kampagnevideoer for folkeskolerne på Bispebjerg.
Afstemningsresultat:
Punkt 5. Folkeskolekampagne |
FOR |
IMOD |
BLANK |
Per Vandrup |
X |
|
|
Lennart Frandsen |
X |
|
|
Gonzalo Costoya |
X |
|
|
Merete Pedersen |
X |
|
|
Ebbe Lauridsen |
X |
|
|
Anne Kennedy |
x |
|
|
Tom Jørgensen |
|
x |
|
Caroline Joensen |
X |
|
|
Jørgen Martinus |
|
x |
|
Yassine Macine |
|
x |
|
Jonna D. Nielsen |
X |
|
|
Roshanak Kiadeh |
x |
|
|
Maria Imer Riisgaard |
X |
|
|
Thue Nikolajsen |
X |
|
|
Ditte Therese Ekman-Strecker |
X |
|
|
Alex Heick |
X |
|
|
Dan Kreutzfeldt |
|
x |
|
Patrick Løvenskjold |
x |
|
|
Tove Auda |
X |
|
|
ad. 3. Lokaludvalget gav bylivsudvalget bemyndigelse til at arbejde videre med kampagnen.