Intern høring vedr. Bispeengbuen

Det indstilles, 

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen og udkastet til høringssvaret

2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret

Baggrund

Gennem de seneste par år har Frederiksberg og Københavns kommuner samarbejdet om en fælles udarbejdelse af ideoplæg for Omdannelse af området ved Bispeengbuen. Bispebjerg, Nørrebro og Vanløse Lokaludvalg har alle haft en deltager i en fælles følgegruppe sammen med andre interessenter.

Idéoplægget er en bearbejdning af den visionsskitse for Bispeengbuen, hvor den sydlige brobue rives ned og trafikken samles på den tilbageblivende brobue. Dermed frigøres plads til grønne byrum. Fokus i idéoplægget er at skabe et større sammenhængende grønt område, biodiversitet, et å-løb, reducere trafikstøj for beboere, skabe nye sti- og cykelforbindelser, gode kantzoner, håndtere skybrud, genbruge dele af den nedtagne brobue og på at videreudvikle rum til aktiviteter.

Vision, hovedgreb, dogmer & principper

• Idéoplægget er struktureret gennem én overordnet vision og seks hovedgreb/dogmer:
• Den grønne og urbane engpark / ”Lad bynaturen pible frem!”
• Et livgivende blåt element / ”Brug byens vand til rekreative forbindelser og til at styrke biodiversiteten!”
• Identitetsskabende kulturspor og genbrug / ”Genbrug så meget som muligt at betonen!”
• Nye forbindelser og sammenhænge / ”Forbind bydelene med attraktive forbindelser på tværs!”
• Medskabelse giver aktivitet, diversitet og tryghed / ”Inviter lokale kræfter og andre interessenter til medskabelse af byrummet!”
• Samtænkning giver robusthed / ”Projektet må ikke forhindre eller besværliggøre fremtidige projekter!”

Vision, hovedgreb og dogmer er udfoldet i en række principper.

Principper Landskab, natur & byrum

• Den grønne og urbane engpark beplantes med buske, græsser, urter og træer. Vilde planter får lov at pible frem mellem fragmenter fra brobuen, og vandet i parken understøtter også biodiversiteten.
• Nye sti- og gaderum skaber gode forhold for bløde trafikanter samt gode kantzoner.
• Aktivitetsbåndet under brobuen har vekslende belægninger og mulighed for aktiviteter.
• Det er muligt fleksibelt at tilpasse projektets vægtning af grønne, blå og belagte elementer.

Principper Regnvand & hydraulik

• De rørlagte åer under Bispeengbuen indgår i et samlet Københavnsk vandsystem, hvor der kun er overskud af vand til et å-løb i det sene efterår og tidlige forår.
• Projektet løser udfordringen lokalt i projektområdet gennem pumpesystemer, opmagasinering, recirkulering og stemmeværker.
• Åen starter i et spektakulært vandfald og løber derpå ned i et slynget landskab med bløde brinker.
• En række planlagte overløb sørger for at projektet kan håndtere op til 3000m3 skybrudsvand bl.a. fra Ndr. Fasanvej.
• Åløbet vil kunne forlænges op i Lygte Å parken og ned i Ågadeparken, men det kræver en revidering af idéoplæggets vandsystem.

Principper Trafik, mobilitet & støj

• Biltrafikken flyttes til det nordlige tunnelrør og X-hall flyttes.
• Den tilbagestående brobue kan håndtere 2x2 spor med en hastighed på 50 km/t. Kapacitet for biler opretholdes.
• Der er regnet på effekten af støjværn for tre scenarier: Genbrug af de eksisterende, opgradering til støjværn med absorption samt en komplet støjinddækning af Bispeengbuen.
• Beregninger viser at der for alle scenarier er potentialer for at forbedre støjsituationen.
• Grøndalsruten etableres gennem projektområdet ligesom andre sti- og cykelforbindelser etableres eller opgraderes.
• Krydsningerne mellem Ndr. Fasanvej, Borups Allé og Bispeengbuen foreslås omlagt.
• Antallet af parkeringspladser i projektområdet reduceres, så der i fremtiden er 110 pladser.

Principper Genbrug & nedtagning

• Der er store miljømæssige potentialer i at genbruge hele eller dele af brobuen, men der skal gennemføres en screening for miljøfarlige stoffer samt regnes på LCA og økonomi for at validere dette.
• Genbrug kan ske ved at lade dele af brobuen stå tilbage, ved at bruge nedtagne og opskårne elementer eller ved at bruge nedknuste materialer. Sammenlagt vil det give parken en særlig karakter og identitet.

Principper Programmering, diversitet & tryghed

• Det foreslås at opdele rummet under buen i en række offentlige aktivitetsmatrikler, der kan udbydes til foreninger, borgere og aktører.
• Der tildeles brugsret til arealerne for kortere eller længere tid, på en måde der sikrer mangfoldighed, kontinuitet og synergi.
• Skal dette lykkes kræves en governancemodel, hvor kommunerne fx nedsætter en styregruppe, brugerråd og sekretariat.
• Byrummet indrettes med en blivende infrastruktur af toiletter, gøglerstik og byrumsmøbler. Dette kan suppleres med (midlertidige) pavilloner og inventar, der passer til delområdernes brug. Belysning understøtter aktiviteter og tryghed.

Principper Samtænkning med andre projekter

• Projektet bliver i dette afsnit vist i kontekst af tilslutning af åen til Lygte Å parken og Ågadeparken, Den Grønne Boulevard samt sløjfning af vej til genbrugsstationen.
• Der er på et principielt niveau undersøgt, om der er plads til at udvikle større idrætsanlæg i lokalområdet i forbindelse med idrætsmilliarden.

På baggrund af drøftelser, borgermøder mm, er der nu udarbejdet et idéoplæg af Team Vandkunsten.

Lokaludvalgenes høringssvar vil indgå i en politisk indstilling, som forventes behandlet på Teknik- og Miljøudvalget (TMU)’s møde den 22. maj 2023. Samme dag forventes en tilsvarende indstilling behandlet af By- og Erhvervsstrategisk Udvalg (BESU) i Frederiksberg Kommune.  Sagen behandles efterfølgende i Borgerrepræsentationen og i Frederiksberg Kommunes Kommunalbestyrelse, forventet i juni måned.

Teknik- og Miljøforvaltningen ønsker at modtage jeres bemærkninger inden udgangen af april måned.

Borgerinddragelse

Der har ikke været borgerinddragelse i forbindelse med høringen, da det er en intern høring.

Bilag

Bilag 5 - det interne høringsmateriale er sendt ud til lokaludvalget som link - se hvordan mailen, der sendes ud med dagsordenen.

Bilag 6 - udkast til internt høringsvar vedr. Bispeengbuen eftersendes på mail.

Løsning

1. lokaludvalget drøfter sagen og høringssvaret

2. lokaludvalget giver formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret