Debatarrangement
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter at gå videre med planlægningen af et arrangement med fokus på mangfoldighed og integration.Problemstilling
I Bispebjerg er mødet mellem forskellige kulturer det der skaber den mangfoldige bydel, hvor der er plads til alle. I Bispebjerg bydel er der mange borgere, lokale aktører, institutioner og frivillige, der har forskellige perspektiver på mangfoldighed og integration på vidt forskellige måder, for at skabe trygge rammer og øget tilhørsforhold for alle borgere i bydelen. For at skabe en endnu bedre bydel, hvor der samarbejdes og videns udveksles om integration og mangfoldighed, kan der være behov for at have en aften, hvor der er dialog omkring:
Hvordan mangfoldigheden og integrationen er i bydelen? Kan vidensudveksling på tværs af borgere og lokale aktører, der beskæftiger sig med mangfoldighed og integration, sætte fokus på uudnyttede potentialer og løse udfordringer? Hvad gør Bispebjerg særlig i forhold til hvordan vi arbejder med mangfoldighed og integration? Hvilke forskellige perspektiver der er på integration og mangfoldighed? – Og gør det noget? Hvordan kan vi blive bedre til at erfaringsudveksle og samarbejde om at gøre Bispebjerg endnu mere mangfoldig og overkomme udfordringer sammen?
Hvad er mangfoldighed og integration?
Mangfoldighed og integration skal i denne sammenhæng forstås som forskellighed i forhold til sociale, økonomiske og etniske forhold, og interaktionen herimellem. Det er vigtigt at møde forskellighed og diversitet i hverdagen for at få øget forståelse for hinanden for at skabe en tillidsfuld og sammenhængende bydel.
Hvem?
Alle borgere, lokale og kommunale aktører i bydelen, der er interesseret i mangfoldighed og integration. Lokale aktører og frivillige: FAKTI, Kringlebakken, Verdenskvinder, de boligsociale helhedsplaner, Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, IA sprog, Panna House, Street Society, Klub Bispebjerg, RYAC, Fritidscenter Bispebjerg Syd, Bispeparkens Kvindeklub og Place de Bleu mfl.
Hvorfor?
Bispebjerg er en sammensat bydel, der består af en stor social og kulturel diversitet med mange forskellige fællesskaber – Spørgsmålet er om vi mødes på tværs af sociale og kulturelle fællesskaber og forskelligheder? Og hvordan vi kan komme til det? For at skabe en bydel med tillid og gensidig forståelse afholder vi denne aften for at sætte ord på den forskellighed der er i måden mangfoldighed og integration anskues på og tale om de udfordringer og potentialer, der kan være forbundet med mangfoldigheden og integrationen i bydelen. Kan vi blive bedre til at videns udveksle og samarbejde? Kan vi skabe flere møder i bydelen?
Hvordan?
Til mangfoldighedsaftenen er formålet at få borgere og andre relevante til at have en dialog om forskellige spørgsmål, der relaterer sig til mangfoldighed og integration.
Aftenen vil forløbet således at der først vil være en præsentation af tilstedeværende borgere/deltagere.
Derefter et inspirationsoplæg, der sætter tanker og refleksioner i gang og udfordrer!
Så inddeler vi os i fire grupper, der fokuserer på fire spørgsmål med fokus på mangfoldighed og integration og hvor vi gerne vil hen.
-
Hvilke perspektiver er der på integration og mangfoldighed i bydelen?
-
Hvilke potentialer og udfordringer erfarer vi i forhold til integration og mangfoldighed i bydelen – hvad virker/hvad virker ikke?
-
Hvor vil vi gerne hen i udviklingen af mangfoldigheden og integrationen i bydelen?
-
Hvordan vi blive bedre til at samarbejde på tværs af borgere med integrationen og mangfoldigheden i bydelen? – og hvad skal der gøres for at vi kommer dertil?
Med udgangspunkt i spørgsmålene kan grupperne tale og erfaringsudveksle evt. med én person, der opsamler pointer og faciliterer dialogen – Målet med denne fase er at få en forståelse for de forskellige perspektiver, der er på integration og mangfoldighed i bydelen, og i fællesskab finde de udfordringer og potentialer, der opstår i denne forskellighed.
Efterfulgt af, at deltagere fra grupperne præsenterer deres pointer i plenum og fortæller om hvad de vil tage med videre – Hvortil at deltagerne i fællesskab finder ud af hvad næste skridt er.
Pointerne skrives ned og laves til et fælles charter for bydelens særlige mangfoldighed og integration, og sendes ud til deltagerne efter aftenen.
Pointerne kunne laves til et fælles charter for hvordan Bispebjergs mangfoldighed og integration er - Et charter er en formel erklæring om fælles fremgangsmåder og visioner for integration og mangfoldighed i Bispebjerg.
Løsning
Lokaludvalget beslutter at gå videre med planlægningen af arrangementet – om muligt i salen på Biblioteket.
Økonomi
Eventuelle udgifter til kaffe/vand – forlægges efterfølgende til godkendelse i lokaludvalget.