Mødedato: 27.04.2017, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Faktatorvet - event

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og godkender udkast til event på Faktatorvet i juni måned.
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter 40.000 kr. til eventen.

Problemstilling

Der er et lokalt ønske om, at FAKTAtorvet omdannes til et lokalt mødested som sænker trafikken, gør stedet interessant og skaber mulighed for liv og ophold.

Løsning

Som optakt til budgetforhandlingerne ønsker vi at skabe opmærksomhed om lokaludvalgets ønske om omdannelse af Faktatorvet.

Med simple midler skaber vi den byrumsstemning som Faktatorvet på sigt skal have. Formålet er, at få politikerne i tale, og vise det potentiale som ligger i omdannelsen ved at aktivere de aktører som omgiver pladsen (spejdere, kirke, bodega mm) og de lokale beboere.

Datoer er endnu ikke faldet på plads, men der arbejdes med en fredag/lørdag i juni måned

Fredag:

Spejderne laver forberedelser – indkøb, opskæring mm. så det er nemt at gå til om lørdagen

Lørdag : kl. 10-15.00

Kl. 10: Velkomst

Kl. 10.30-11.30: Fælles gratis morgenmadsbord – et langbord på torvet under åben himmel (kirken som reserve)

Kl. 11.30-12.00 Taler ved AAB formand, menighedsråds formand og Lokaludvalgsformand. Taletid til TMU Politikere.

Kl. 10-14: Workshops med spejderne (samtidig med morgenmaden). Der bygges plantekasser, stole, bænke og borde og andre sjove ting, som skaber et torv til ophold. De nye møbler placeres ved bodegaen og ved kirken. Der købes og plantes blomster i kasserne.

Bodegaen opfordres til at holde udeservering, og ligeledes kirken kan åbne op og byde på kaffe

Kl. 12-13: underholdning

Kl. 14-15: snobrød over bål med spejderne

Kl. 15: tak for idag

Økonomi

Der afsættes i alt 40.000 kr.: 

  • layout, print af skilt, opsætning – 10.000 kr.

  • spejdere: materialer til byrumsmøbler: 10.000 kr.

  • 2 gange underholdning: 7.000 kr.

  • diverse: 3.000 kr.

  • morgenmad: 5.000 kr. (brød og smør købes, kaffe og te brygges i kirke, engangsservice)

  • leje af udstyr(borde, stole, mikrofon, telte?): 5.000 kr.

Pengene anvises fra ”Budget for puljemidler” – note 1: "Midler afsat til fri søgning".

 

Beslutning

Ad 1 og 2: indstillingerne godkendt.

Rammen på 40.000 kr. anvises fra ”Budget for puljemidlerne 2017” – note 1: Milder afsat til fri søgning”.
Til top