Mødedato: 27.03.2014, kl. 19:30
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

INDVIELSE AF PLADS FORAN BIBLIOEKET

Indstilling og beslutning

Det indstilles;
1. at Bispebjerg Lokaludvalg i samarbejde med Kulturhuset/Biblioteket arrangerer en åbning og fejring af færdiggørelse af pladsen foran Biblioteket.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg afsætter en rammebevilling på 10.000 kr. til arrangementet. Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler” – note 2 ”midler til fri søgning”

Problemstilling

Den nye bydelsplads foran Biblioteket er ved at færdig- og tages officielt i brug i maj måned (endelig dato fastsættes snarest). Kulturhuset vil gerne i samarbejde med lokaludvalget markere denne begivenhed.

Etablering af bydelspladsen er den sidste del af aftalen ”Lidt mere Nordvest” – som Bispebjerg Lokaludvalg i april 2008 indgik med et flertal af partier i Borgerrepræsentationen. Aftalen var en konsekvens af ønsket om, at placere Ungdomshuset på Dortheavej.

Aftalen indebar også, at det nye bibliotek blev bygget, at Dansekapellet blev etableret, en omlægning af Tomsgårdsvej med lysregulering og træer, at Lygten Station blev etableret som Kultursted, fremrykning af etableringen af servicebus i bydelen (som dog efterfølgende er blevet nedlagt i forbindelse med, at samtlige servicebusser i København blev nedlagt), Dialogforum, klubinitiativer målrettet børn/unge med mere.

Bortset fra det ikke uvæsentlige spørgsmål om servicebussen er aftalen blevet fulgt – og det er der mulighed for, at markere ved en officiel åbning af bydelspladsen i maj måned.

Markeringen er planlagt som et samarbejde med Kulturhuset og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF). Men noget optræden af lokale kræfter, musik, et glas – og taler ved borgmestre, lokaludvalg.

Løsning

Bispebjerg Lokaludvalg beslutter i samarbejde med Kulturhuset og Teknik- og Miljøforvaltningen (TMF) at markere åbningen af bydelspladsen.

Økonomi

Der afsættes en ramme på op til 10.000 kr. til arrangementet. Kulturhuset bidrager ligeledes med 10.000 kr. TMF med 15.000 kr. Det forventes ikke at beløbet bliver brugt – men er en ”reserve” hvis noget uventet skulle opstå. Pengene anvises fra Budget for puljemidler 2014 – note ”midler afsat til fri søgning”. Ubrugte midler tilbageføres.

Bilag

Til orientering er vedlagt kopi af aftalen ”Lidt mere Nordvest”.

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 27. marts 2014:
Ad 1. Indstillingen blev godkendt
Ad 2: Indstillingen blev godkendt. Der afsættes en ramme på 10.000 kr. til arrangemen-tet. Midlerne anvises fra ”Budget for puljemidler 2014” – note 1 ”midler til fri søgning”
Til top