Mødedato: 27.02.2025, kl. 19:00
Mødested: Lygten Station

Fælleshenvendelse vedr. Trafikplaner

Det indstilles, 

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg godkender brevet fra lokaludvalgene til Økonomiudvalget om lokale trafikplaner. 

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 27. januar 2025 retningslinjer for lokale trafikplaner i Københavns Kommune. Se bilagsoversigten. Sagen skal vedtages endeligt af Borgerrepræsentationen.

Retningslinjerne for lokale trafikplaner skal sætte rammerne for udarbejdelse af fremtidige lokale trafikplaner i København. Retningslinjerne skal sikre, at lokale trafikplaner tager højde for mobiliteten og byudviklingen internt og på tværs af bydelene, og understøtte Københavns Kommunes målsætninger og planer. Blandt andet ved at redegøre for rammesætningen af trafikplanerne, hvilket indhold der kan indgå i lokale trafikplaner, og hvordan processen for udarbejdelse af trafikplaner kan foregå. Den første større lokale trafikplan, som vil blive udarbejdet i henhold til retningslinjerne, er Trafik- og byrumsplan for Amager, som er igangsat i 2024.

På mødet den 20. januar 2025 drøftede forpersonerne for lokaludvalgene det forhold, at det ikke er afklaret, hvornår man forventer, at de lokale trafikplaner vil blive udarbejdet og i hvilken rækkefølge de vil blive udarbejdet. 

Forpersonerne for lokaludvalgene har derfor aftalt at bede deres lokaludvalg godkende brevet til Økonomiudvalget, som er sendt ud med dagsordenen. 

Brevet sendes til Økonomiudvalget primo marts, når alle lokaludvalg har taget stilling til det.

 

Bilag

Link til indstillingen og Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 27. januar 2025 om retningslinjer for lokale trafikplaner i Københavns Kommune:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Teknik-%20og%20Milj%C3%B8udvalget/m%C3%B8de-27012025/referat/punkt-7

Bilag 2 - forslag til fælleshenvendelse om trafikplaner fra københavnske lokaludvalg - sendes ud med dagsordenen på mail.

 

Løsning

1. Bispebjerg Lokaludvalg godkender forslaget om at indsende brevet til Økonomiudvalget om lokale trafikplaner.

 

 

Til top