Høring vedr. forslag for udsatte byområder
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen vedr. Politik for Udsatte Byområder.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har i en høring bedt alle lokaludvalg om at bidrage med bemærkninger til udkastet til Politik for Udsatte Byområder 2025-2035.
Udkastet til Politik for Udsatte Byområder er en forlængelse af den nuværende politik og danner grundlag for, hvordan Københavns Kommune frem mod 2035 bl.a. vil arbejde for, at der i 2035 er færre udsatte byområder - og at ingen boligområder er i risiko for at komme på statens lister over Parallelsamfund.
Lokaludvalgssekretariatet har været sendt høringsmaterialet ud til Beboerprojekt Nordvest, AAB afdeling 32 og Kantorparken.
Høringen har været behandlet i Bymiljøudvalget og Bylivsudvalget.
Der er høringsfrist d. 6. marts.
Bilag
Høringsmaterialet findes på Høringsportalen | Forslag til Politik for Udsatte Byområder
Bilag 1 - udkast til høringssvar vedr. Politik for Udsatte Byområder sendes ud med dagsordenen på mail.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter høringen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.