Høring: Revision af Københavns kommunes bygge- og anlægsforskrift
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter udkast til høringssvar
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret
Teknik- og Miljøudvalget tog den 28. august 2023 stilling til, at en ændring og revision af Københavns Kommunes nuværende Bygge- og Anlægsforskrift sendes i høring. Den nuværende Bygge- og anlægsforskrift blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 15. december 2016.
En ændret og revideret ny forskrift skal sikre, at der er en bedre og en mere rimelig balance mellem på den ene side at kunne bo i byen og på den anden side, at man som bygherre og entreprenør har mulighed for at udøve de aktiviteter man er sat til.
Bygge- og anlægsforskriften ligner i sin grundlæggende form den forskrift, som der reguleres efter i dag.
De ændrede bestemmelser omhandler:
- En reducering af tilladte arbejdstimer på hverdagsaftener og lørdage.
- Annullering af dispensationskrav ved force majeure-arbejder.
- Facaderenovering vil fremadrettet være omfattet af forskriften.
- Vibrationer udgår af forskriften.
- Forslaget sendes i høring til 30. oktober 2023.
Borgerinddragelse
Høringsmaterialet har været drøftet i bymiljøudvalget, der har ikke været foretaget yderligere inddragelse.
Bilag
Bilag 2 - Udkast til høringssvar eftersendes på mail.
Høringsmaterialet kan hentes her: Revision af Københavns Kommunes Bygge- og anlægsforskrift (kk.dk)
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter høringen
2. Lokaludvalget giver formandskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget drøftede sagen.
ad. 2. Lokaludvalget gav formandskabet mandat til at færdiggøre høringsvaret.