Orientering
Byd Ditte Tøfting-Kristiansen velkommen i lokaludvalgssekretariatet, der kommer til at hjælpe sekretariatet i en midlertidig periode i efteråret med forberedelse af valg til lokaludvalg.
Vedr. status på projektarbejdet med øget valgdeltagelse.
Projektgruppen præsenterer planerne om valgdebatter og samarbejdet med Beboerprojekt Bispebjerg.
Beslutning
Lokaludvalget bød Ditte Tøfting-Kristiansen velkommen.
Vedr. status på projektarbejdet med øget valgdeltagelse.
Arbejdsgruppen - blandt andre bestående af Dan Kreutzfeldt og Trine Schaltz - fortalte, at de arbejder på to lokale valgdebatter. En debat bliver for brugerne af Mamma Mia og den anden bliver d. 1. november i Klub Smedetoften for lokale kandidater.
Udover valgdebatterne er der indgået et samarbejde med Helhedsplanen Beboerprojekt Bispebjerg om at lave en opsøgende indsats i et udvalg af boligområder med lav valgdeltagelse. Og endelig vil der blive udarbejdet nogle flere film til sociale medier for at fremme valgdeltagelsen i bydelen.