Det videre arbejde med Fuglekvarteret
Baggrund
Lokaludvalget har tidligere på året besluttet at afsætte en ramme på 100.000 kr. Indtil videre er der brugt ca. 60.000 kr. til en kortlægning af kulturarven i Fuglekvarteret ved Københavns Museum. Derfor skal lokaludvalget nu tage stilling til brugen af de resterende midler.
Beskrivelse
Fuglekvarteret – forslag til indsatser efteråret 2021. Indsatsen indeholder 3 dele:
- Videokonkurrence om Fuglekvarterets kulturarv
- Byvandring
- Debat
INDSATS 1: FILMPRODUKTION
Videokonkurrence om Fuglekvarterets Kulturarv
Denne del af projektet gennemføres af Dan Kreutzfeldt. Projektet igangsættes snarest og kulminerer med en filmfestival i uge 40. BLU skal udpege medlemmer, som ønsker at sidde i dommerpanelet. Merete Pedersen og Alex Heick har indtil videre givet udtryk for gerne at ville deltage i dommerpanelet. Der er plads til flere dommere. Der udloves en præmie på 5.000 kr. til vinderen af filmkonkurrencen. Konkurrencen indeholder følgende skridt:
- Introduktion til konkurrence overfor studerende
- Pressemeddelelse til NordvestLIV og/eller Politiken Byrum
- Afholdelse af møde med dommerpanel for at finde de bedste videoer
- Offentliggørelse af de bedste videoer på facebook & instagram
- Filmfestival i uge 40 med udpegning af vinderen
- Evaluering
INDSATS 2: BYVANDRING
Der gennemføres en byvandring i Fuglekvarteret en hverdagsaften i september. Formålet er at få sat ord og billeder på de miljøer i kvarteret som er værd at værne om.
Guiden er Stefanie Høy Brink fra Københavns Museum. Hun har allerede gennemført kortlægningen i foråret og har et indgående kendskab til området.
Arrangementet er åbent for borgere, men med særlig invitation til eks fagpersoner fra forvaltningen, stadsarkitekt m.fl.
INDSATS 3: DEBAT
Der arbejdes på en debat i efteråret som skal indeholde nogle faglige oplæg samt en politisk debat om emnet ”Hvordan værner vi om Fuglekvarterets kulturarv?”. Emner som kommuneplanen og det forestående arbejde med kortlægning af kulturmiljøer skal i spil. Ligeledes hvordan man skaber en bevarende lokalplan for området, og hvilke elementer som er vigtige at få med. Om muligt skal debatten afholdes inden kommunalvalget (der arbejdes med datoer sidst i oktober/start november).
Budget:
Post |
Beløb |
Byvandring |
5.850 kr. |
Ordstyrer til debat |
4.000 kr. |
Oplægsholder |
5.000 kr. |
|
|
Layout af invitation til FB |
5.000 kr. |
Film til facebook og oplæg til debatten |
5.000 kr. |
Afholdelse af konkurrence om film om Fuglekvarteret |
8.000 kr. |
Diverse |
3.000 |
Evt Lokaleleje |
4.000 |
I alt |
39.850 kr. |
Løsning
Lokaludvalget drøfter og beslutter forslaget fra arbejdsgruppen.
Lokaludvalget drøfter og beslutter udmøntningen af de resterende 40.000 kr.
Lokaludvalget udpeger medlemmer til dommerpanelet.
Økonomi
Der er allerede afsat midler til projektet i budget for puljemidler 2021 jf. beslutning på lokaludvalgsmødet d. 17. december 2020.
Beslutning
Ad. 1. Bispebjerg Lokaludvalg drøftede forslaget fra arbejdsgruppen/Bymiljøudvalget.
Ad. 2. Lokaludvalget besluttede at udmønte rammen af de resterende 40.000 kr. til aktiviteterne, der er beskrevet i indstillingen, og arbejdsgruppen fik mandat til at udføre projektet.
Ad. 3. Lokaludvalget udpegede Jonas Zimsen, Vibeke Bidstrup, Alex Heick og Merete Pedersen til at sidde i dommerpanelet.