Mødedato: 26.05.2016, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring: Handlingsplan for Diabetes.

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter udkastet til høringssvar og bemyndiger Koordinationsudvalget til at sende det endelige høringssvar.

 

Problemstilling

Københavnerne skal kunne leve et liv med høj livskvalitet og lige muligheder for et godt og langt liv. Det gælder også københavnere, der har diabetes eller er i risiko for at få det. Der er derfor lavet en Handleplan for Diabetes. Planen er i høring frem til den 8. juni 2016.

Diabetes er den hurtigst voksende kroniske sygdom. I dag har 21.500 københavnerne fået konstateret diabetes, og det tal forventes at stige til 40.000 i 2025. Der er derfor behov for en mere målrettet og helhedsorienteret indsats.

Med Handleplanen for Diabetes sætter vi en klar retning for, hvordan vi skal blive bedre til at opspore forstadier til diabetes og sikre en bedre rehabilitering og behandling til de borgere, som allerede lever med diabetes, og vil leve med sygdommen i mange år.

Der er særligt fokus på tre områder:
• Ulighed i forekomst og konsekvenser af diabetes skal reduceres i København.
• Et Center for Diabetes skal være rammen om en sammenhængende diabetesindsats i København.
• Samarbejde med erhvervslivet skal bidrage til nye innovative løsninger til københavnere med diabetes.

Løsning

Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet

Bispebjerg Lokaludvalg drøfter udkastet til høringssvar og bemyndiger Koordinationsudvalget til at sende det endelige høringssvar.

Bilag

Høringsmaterialet er sendt til Bylivsudvalget og kan fås ved henvendelse til sekretariatet.

Forslag til høringssvar forventes eftersendt.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning den 26. maj 2016:

Ad 1 og 2: Høringen blev drøftet. Forslaget til høringssvar blev godkendt – men den tilføjelse, at der fortsat bør ske en lokal forankret indsats mod Diabetes.
Til top