Mødedato: 26.02.2015, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Intern høring - Grøndalsvængets Skole

Indstilling og beslutning

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter det interne hørings materiale ”Grøndalsvæn-gets Skole” – grundlaget for udarbejdelsen af det egentlige lokalplansforslag.

Problemstilling

Lokalplanen ”Grøndalsvængets skole” skal muliggøre udvidelse af Grøndalsvængets skole fra 2 til 3 spor samt 336 KKFO pladser. Udvidelsen af skolen sker ved at de eksisterende bygninger renoveres, og der opføres op til to nye bebyggelser på i alt ca. 4.000m² syd for den eksisterende skolebygning. Projektet har et omfang og en placering, som betyder, at der skal udarbejdes et lokalplanforslag.

 

I forbindelse med Budget 2014 besluttede Borgerrepræsentationen at afsætte midler til en udvidelse af Grøndalsvængets skole med 1 spor samt 112 KKFO pladser. Borgerrepræsentationen har ved møde den 8. maj 2014 bevilget midler til projektering af udvidelsen.

 

I forbindelse med Budget 2015 blev der besluttet at afsætte midler til at samle fritidspladser for byens skoler, så der til hver skole kun er tilknyttet én fritidsinstitution. Den fremtidige kapacitet for fritidstilbuddet tilknyttet Grøndalsvængets Skole vil hermed i alt være 336.

 

Eksisterende og fremtidige forhold

Skoleejendommen med adresse på Rørsangervej 27 og 29 har et samlet grundareal på 14.601m². Etagearealet er ca. 5.842m² svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 40. Efter nybyggeri på ca. 4.000m² vil bebyggelsesprocenten være 61, og friareal procenten vil være 107. Skolens nuværende hovedbygning

 

I kommuneplan 2011 er lokalplanområdet fastlagt til offentlige formål samt private institutioner mv. af almen karakter, som naturligt kan indpasses i området (O2-områder). Bebyggelsesprocenten må maksimalt være 110 og bygningshøjden maksimalt 24m.

 

Der er svarfrist på den interne høring 2. marts 2015. Det endelige forslag til lokalplan forventes at blive fremlagt for Teknik og Miljøudvalget lige inden sommerferien.

Løsning / borgerdialog

Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget.

Områdefornyelsen i Fuglekvarteret har løbende været involveret i arbejdet – og i den forbindelse har der været borgerdialog.

Bilag

Høringsmateriale vedlagt.

Økonomi

Der er ingen økonomi forbundet med indstillingen.

Beslutning

Ad 1: Forslaget til høringssvar blev godkendt – sendes til forvaltningen.
Til top