Mødedato: 26.01.2023, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Evaluering af det første år i lokaludvalget

Se alle bilag
Det indstilles,

1. at lokaludvalget evaluerer valgperiodens opstarts-år. 

Baggrund

Det første år af valgperioden i Bispebjerg Lokaludvalg er ved at være slut og siden valget er sammensætningen af medlemmer uændret, mens to suppleanter er gået ud af lokaludvalget.

Hvordan starter man bedst op i et nyt lokaludvalg op og hvordan er det at komme ind i denne lidt komplekse biks? Sekretariatet vil gerne have jeres input - mens I kan huske det - hvad der har været godt og mindre godt? Nogle af jer har været med før men for andre er det nyt.

Er der noget, som kan gøres bedre eller noget, som skal fortsætte, fordi det virker?

På mødet rundsendes spørgeskemaet og der bruges 10 min. på at udfylde det. Jeres input vil indgå i overvejelserne om sekretariatets videre arbejde for de næste 3 år og til opstarten af nyt lokaludvalg.

Overvej om der er svar fra spørgeskemaet, som du gerne vil dele på mødet, når det drøftes i plenum efterfølgende.

 

Løsning

  1. Lokaludvalget evaluerer det første år som feedback til kommende arbejde med lokaludvalg.

 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget evaluerede det første år i lokaludvalget.

Sekretariatet har modtaget evalueringsskemaer, som lokaludvalget på et senere tidspunkt få en opsamling på. 

Til top