Formidling af Bispebjerg Bydelsplan
Det indstilles,
1. at lokaludvalget drøfter forslag om formidling af bydelsplanen.
2. at finansiering af bydelsplanens layout, tryk og digitale version sker med brug af allerede afsatte midler til egne projekter "Informationsindsats", jr. note 2 i puljebudget 2023.
Baggrund
Bydelsplanen er ved at være færdig og derfor er det tid til at nå den næste fase, hvor den skal formidles til omverdenen.
Det foreslås, at Bydelsplanen i sin fulde version trykkes på en printer til brug for lokaludvalget selv og nærmeste samarbejdspartnere, og at der udarbejdes en pixi-version som layoutes og trykkes, så den kan nå mere bredt ud til lokale aktører og deltagere ved lokaludvalgets aktiviteter.
Der skal udvikles en digital version af bydelsplanen på www.bispebjerglokaludvalg.dk, som vil kunne blive udbygget med nyt indhold fra lokaludvalgets virke løbende henover lokaludvalgets valgperiode.
Økonomi
Udgifterne til tryk og layout af pixiudgaven og udvikling af den digitale version holdes indenfor lokaludvalgets allerede afsatte midler til Informationsindsats på 525.000 kr. jf. puljebudget 2023 note 2. Her indgår også udgifter til bydelsavisen og hosting af hjemmesider.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter forslaget.
2. Lokaludvalget godkender forslag til at finansiere det indenfor allerede afsatte midler til informationsindsats.
Beslutning
Ad. 1. Lokaludvalget drøftede forslaget
Ad. 2. Lokaludvalget godkende forslag om at trykke og layoute en pixiudgave af Bydelsplanen samt at få udarbejdet en digital version af bydelsplanen og det finansieres inden allerede afsatte midler til informationsindsats jr. beslutningen om Lokaludvalgets budget for 2023 besluttet d. 24. november 2022, note 2.