Mødedato: 26.01.2023, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring om foranalyse af trafiksikkerhed på Frederikssundsvej

Det indstilles,

1. at lokaludvalget orienteres om høringsvaret, der har været behandlet af Bymiljøudvalget.

Baggrund

Teknik- og Miljøforvaltningen har igangsat en intern høring om en foranalyse af trafiksikkerheden på Frederikssundsvej. Dette arbejde er igangsat på grund af de mange trafikulykker, som sker her. Frederikssundsvej er 5 km lang og skærer igennem 2 bydele, men har gennem de sidste 10 år dannet baggrund for 755 ulykker. Nogle områder, som eksempelvis ned mod Nørrebro Station er mere præget af ulykker end andre strækninger, og ofte er der tale om højresvingsulykker.

Analysen lægger op til nogle større ombygninger og i vores bydel er det Frederiksborgvej/Vibevej/Frederikssundsvej – ved Charlottegårdens skole – og ved Hulgårdsvej.

Herudover er der lagt op til principielle tiltag langs større vejstrækninger. På den indre del af Frederikssundsvej er der lagt op til reduceret bilparkering, mere beplantning, mere cykelparkering, ny belægning og indkørselsforbud ved sidevejene som ikke har lyskryds. 

Høringsfristen er d. 20. januar. 

 

Processen

Teknik- og Miljøforvaltningen har inviteret lokaludvalget til en workhop d. 4. oktober sidste år. Projektet forelægges politikerne på Rådhuset i februar og forvaltningen vil herefter udarbejde et budgetnotat på baggrund af foranalysen, høringssvar og behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget.

Bilag

Bilag 4 Udkast til høringsvar vedr. Trafiksikkerhed for Frederikssundsvej eftersendes.

Løsning

1. Lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning.

Beslutning

 

Ad. 1. Lokaludvalget tog høringssvaret til efterretning. 

Til top