Mødedato: 25.10.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Hvad skal Bispebjerg Lokaludvalg prioritere i 2019?

 

Det indstilles;

    1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager en første drøftelse af, hvilke opgaver der skal prioriteres i 2019.
    2. at der arbejdes videre med forslagene i henholdsvis Bymiljøudvalget og Bylivsudvalget med henblik på en godkendelse på lokaludvalgsmødet i november eller senest i december 2018.

Problemstilling

Er der opgaver Bispebjerg Lokaludvalg skal arbejde med og prioritere i 2019?

Forskellige opgaver / indsatser har været nævnt – bl.a.:

    • Omdannelse af Emdrup Torv.

    • Overdækning af Lyngbyvej ved Ryparken

    • Områdefornyelse til Ryparken

    • Industriens Kulturarv

    • Andre ønsker har sikkert været nævnt ….

Informationsindsatsen skal der også tages stilling til: Skal for eksempelvis. Bydelsavisen fortsætte i den nuværende form og hvis ja, med hvor mange udgivelser med mere.

Det skal understreges, at lokaludvalget IKKE er en projektorganisation eller en områdefornyelse. Lokaludvalget kan således ikke bruge ressourcer på egentlig anlægsopgaver – eller drive eller igangsætte for eksempel en ’sundhedsbutik’, udføre egentligt socialt arbejde eller lignende.

Lokaludvalget kan påpege lokale problemstillinger, helst understøttet af en tæt dialog med de berørte borgere. Lokaludvalget kan således medvirke til at løfte disse problemer - og selvfølgelig helst med gode løsningsforslag - ind til politikerne på Rådhuset. Dette kan gøres på utallige måder – eksempelvis ved dialog arrangementer, skitseprojekter, der anviser forslag til løsninger med mere. Kun fantasien (og lovgivningen) sætter en grænse.

Løsning

Lokaludvalget drøfter forslag til opgaver / prioriteringer i 2019. Bylivsudvalget og Bymiljøudvalget arbejder videre med forslagene med henblik på en drøftelse og vedtagelse på lokaludvalgsmødet i november eller december.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 25. oktober 2018:

Ad 1 og 2: Indstillingerne godkendt.

Der blev nævnt en lang række forslag til opgaver – uden der blev truffet beslutning – bl.a.:

-Udvikling af lokaludvalgenes arbejde/kompetencer – i samarbejde med de andre lokaludvalg – kunne kultur og idræt decentraliseres?

-Nørrebro Stationsområde

-Cykelstiforbindelse ved Svanemøllens kasserne.

-Fokus på herberg til hjemløse – da der er kommet flere hjemløse.

-Mere synlighed på lokaludvalgene og mere fokus på borgerinddragelse og bindeledsfunktionen.

-Flere borgere skal med i Borgerpanelet

-Social ulighed i sundhed

-Bydelsmesse med præsentation af bydelens potentialer og problemer (løsninger)

-Gårdsanering

-Lade stationer

Der arbejdes videre med forslagene i underudvalgene med henblik på en senere beslutning i lokaludvalget.
Til top