Høring – udsatte stofbrugere i København
Det indstilles:
- at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.
- at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til at Bylivsudvalget i samarbejde med formandskabet kan sende bemærkninger til høringen.
Problemstilling
Københavns Kommune er i gang med en afdækning af mulighederne for at styrke indsatsen for udsatte stofbrugere i København – med fokus på Vesterbro, Sundholm Nørrebro og Nordvest. Kommissoriet for dette arbejde er vedlagt indkaldelsen.
Det drejer sig blandt andet om mulighederne for samt fordele og ulemper ved at oprette nye stofindtagelsesrum.
I den forbindelse gennemfører Socialforvaltningen i Københavns Kommune en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen skal sikre input til afdækningen fra brugere, beboere, erhvervsdrivende, NGO'er, kommunalt ansatte, lokaludvalg, politiet og praktikere fra sociale tilbud.
Der er udarbejdet tre versioner af spørgeskemaet, som er målrettet hhv. stofbrugere, beboere i københavnske bydele og særligt interesserede i området og videnspersoner, herunder medarbejdere i sociale tilbud.
Du kan finde spørgeskemaerne med videre via dette link: https://www.kk.dk/social
Spørgeskemaet er åbent til og med 2 november 2018.
Den 12. juni kl. 14.30 til 19.00 afholdes der et høringsarrangement.
Udover muligheden for at udfylde spørgeskemaet – kan lokaludvalget sende et høringssvar med frist er den 2. november.
Løsning
Lokaludvalget drøfter oplægget til spørgeskemaundersøgelsen. Der gives mandat til at Bylivsudvalget i samarbejde med formandskabet kan sende yderligere bemærkninger til oplægget fra forvaltningen.
Bilag
Kommissoriet for dette arbejde er vedlagt indkaldelsen.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Beslutning
Ad 1: Høringsmaterialet blev drøftet.
Ad 2: Bylivsudvalget fik mandat til at arbejde videre med sagen.
Det skal bemærkes, at Socialforvaltningen efterfølgende har oplyst, at et egentlig høringssvar kan afvente den officielle høring. som forventes afviklet fra december til januar 2019. I første omgang ønsker man at afdække behovet i bydelene.