Mødedato: 25.08.2016, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring: Skybrudspakke 2018

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter de foreslåede skybrudsprojekter.
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til, at formandskabet kan sende det endelige høringssvar på baggrund af drøftelser i Bymiljøudvalget og lokaludvalget.

Problemstilling

Udkast til skybrudsprojektpakke 2018 sendes herved i høring frem til den 30. august 2016 hos lokaludvalgene i Københavns Kommune. Projektpakke 2018 forventes sendt til politisk behandling i Teknik og Miljøudvalget den 28. oktober 2016. Forud for den politiske behandling skal pakken vurderes af skybrudsplanlægningsgruppen og godkendes af styregruppen.

Det bemærkes, at det er et udkast til skybrudspakke 2018. Der vil fortsat kunne ske ændringer af pakkens indhold. De vedlagte projektbeskrivelser er ligeledes også forslag som skal kvalificeres.

Projektpakken sendes i høring for at få lokaludvalgenes bemærkninger til valg af projekter indenfor egen bydel, samt evt. bidrag til mulige synergiprojekter og viden om projektområderne.

Projektpakke 2018 – Bispebjerg Bydel

Bydel & vandopland

Projektnavn

Projekt-type

Hydraulisk begrundelse

Synergier

Bispebjerg Bydel/

Bispebjerg, Ryparken og Dyssegårds-vandopland

BIR6.1 & 6.2 Bispeparken

 

Forprojekt.

Hydraulisk nøgleprojekt

I skybrudsgrenen Lersøparken.

Synergi med FSB’s skybrudsprojekt og Områdefornyelsen Nordvest.

 

BIR7.2 Lygten Kanal

 

Anlægs-projekt el. forprojekt.

Sikre bortledning

Fra BIR7.6 & 7.7 Tagensvej Nord.

Synergi med skybrudsprojekt i Lersøparken.

 

BIR22.1 Grøn vej på Skoleholdervej

 

Anlægs-projekt.

Øvrige synergiprojekter

Kan igangsættes uden at forværre oversvømmelserne andetsteds.

Synergi med almen boligforening og områdefornyelsen.

Test og læring om grønne veje og sammenhæng med bydelens arkitektoniske træk.

 

Løsning

Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringsmaterialet

Høringen har været drøftet på møde i Bymiljøudvalget den 11.august 2016 – orientering fra disse drøftelser bliver fremlagt på mødet.

Bilag

Høringsmaterialet er vedlagt indkaldelsen.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

Beslutning

Ad 1 og 2: Forslaget blev drøftet. Formandskabet fik mandat til, at sende det endelige høringssvar.
Til top