Status på arbejdet med bydelsplanen
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
-
at lokaludvalget får en status på arbejdet med bydelsplanen – og tidsplan for det videre arbejde.
-
at der udpeges medlemmer fra lokaludvalget der kan deltage i de planlagte ”På gaden møder”.
-
at der afsættes 10.000 kr. til afholdelse debatmøde om byudvikling, lokalplaner og ungdomsboliger
Problemstilling
Ad 1 – status / tidsplan for arbejdet:
Revideret tidsplan omdeles på mødet.
Ad 2 – På Gaden møder:
På lokaludvalgsmødet den 22. juni blev det besluttet at afsætte midler til gennemførelse af ”På gaden møder” i forbindelse med bydelsplanen.
Rammerne for møderne:
Sekretariatet bestiller en kaffe vogn. Sekretariatet pakker en kasse med banner, flyers, papirer og kuglepenne, som kan hentes på kontoret forud for hvert ”På gaden møder”.
Pyloner med tekst om kvarters beskrivelser, egenart, udfordringer og potentialer, samt generelt om bydelsplanen, står ude på pladserne i kvarteret, 3 uger ad gangen
Lokaludvalgsmedlemmerne er således selv ansvarlige for gennemførelsen af På gaden møder”, samt hente og bringe kassen med grej
Runde 1 (9.september til 30. september):
Tirsdag den 20. september kl. 16-18 på Faktatorvet/Ryparken. Tilsagn fra Per Henry, Ebbe Lauridsen og Per Vandrup.
Torsdag den 22. september kl. 16-18 på Utterslev Torv. Tilsagn fra … ?
Runde 2 (30. september til 21. oktober):
Mandag den 3. oktober kl. 17-19 på Emdrup Torv. Tilsagn fra…?
Onsdag d. 5. oktober kl. 16-18 på Bispebjerg Torv. Tilsagn fra …. ?
Torsdag d. 6. oktober kl. 16-18 på Hulgårds Plads. Tilsagn fra … ?
Løsning:
Bispebjerg Lokaludvalg udpeger medlemmer der kan repræsentere lokaludvalget i de planlagte ”På gaden møder”.
Ad 3 - debatmøder
På lokaludvalgsmødet den 22. juni blev det ligeledes besluttet at der skulle afholdes 6 debatmøder i relation til arbejdet med bydelsplanen. Der er afsat midler til møde om Tryghed og Den grønne bydel.
Det blev ligeledes besluttet, at der skal afholdes et debat/politikerdebat med fokus på byudvikling, lokalplaner og ungdomsboliger. Dette møde er nu planlagt til afholdelse den 25. oktober i salen på biblioteket. Mødet kan eventuelt gennemføres i samarbejde med områdefornyelserne.
Der er planer om at få journalist Pernille Stensgaard (Weekendavisen og forfatter til bogen ”Københavnerliv) som toastmaster. Pernille Stensgaard har tidligere skrevet artikler om dette emne.
Der afsættes en ramme på 10.000 kr. til afholdelse af dette møde til dækning af udgifter til ”toastmaster” og lidt forplejning med mere.
Løsning
Lokaludvalget godkender og bevilger 10.000 kr. til afholdelse af debat/politikdebat om byudvikling/lokalplaner og ungdomsboliger.
Økonomi
Der afsættes i alt 10.000 kr. til afvikling af debatmøde om lokalplaner/ungdomsboliger. Pengene anvises fra ”Budget for puljemidler 2016” note 3 – midler Lokaludvalget har afsat i til ”dialog og netværk” – i alt: 50.000 kr. i 2016.
(Der er i forvejen afsat 30.000 kr. fra denne ramme til arbejdet med bydelsplanen. Hvis denne bevilling tiltrædes vil der således være 10.000 kr. tilbage i denne pulje).
Beslutning
Ad 1: Blev taget til efterretning.
Ad 2: Gademøder:
Tirsdag den 20. september kl. 16-18 på Faktatorvet/Ryparken: Tilsagn fra Per Henry, Ebbe Lauridsen og Per Vandrup.
Torsdag den 22. september kl. 16-18 på Utterslev Torv: Tilsagn fra: Tove og Tage
Mandag den 12. oktober kl. 17-19 på Emdrup Torv: Tilsagn fra: Lennart og Alex
Onsdag d. 5. oktober kl. 16-18 på Bispebjerg Torv: Tilsagn fra: Tom, Tage, Dzenna og Ebbe
Torsdag d. 6. oktober kl. 16-18 på Hulgårds Plads: Tilsagn fra Ditte og Reinout.
Ad 3: Indstillingen blev godkendt.