Mødedato: 25.04.2018, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring – Handlingsplan for vejstøj

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget til Handlingsplan for vejstøj
  2. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til om der skal iværksættes en borgerinddragelsesproces i relation til høringen
  3. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslaget Bymiljøudvalgets forslag til høringssvar og at Bymiljøudvalget får i samarbejde med formandskabet mandat til at udarbejde og sende det endelige høringssvar.

 

Problemstilling/løsning

Handlingsplan for vejstøj 2018-2023 sætter rammen for, hvordan der vil blive arbejdet med støj fra vejtrafikken i København.

Støj fra vejtrafik er et miljøproblem og udgør en hel­bredsrisiko for de mennesker, som hver dag udsættes for støjen. I Teknik- og Miljøforvaltningens vision Fællesskab København er målet at antallet af stærkt støjbe­lastede boliger over 68 dB skal være halveret inden udgangen af 2025. For at nå målet skal der gennemføres særlige støjreduce­rende foranstaltninger, som er beskrevet i handlingsplanen

Du kan læse Handleplanen for vejstøj via følgende link:

https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk forslag til handleplan

Handleplanen er i høring frem til den 18. maj – der er således ikke mulighed for at behandle det endelige høringssvar inden lokaludvalgsmødet den 24. maj. Derfor gives der mandat til at Bymiljøudvalget i samarbejde med formandskabet udarbejder og sender et høringssvar.

Løsning

- Lokaludvalget drøfter høringsmaterialet.

- Lokaludvalget tager stilling til om der skal gennemføres borgerinddragelse i relation til høringen.

- Bymiljøudvalget får i samarbejde med formandskabet mandat til at sende det endelige høringssvar.

Bilag

Du kan læse Handleplanen for vejstøj via følgende link:

https://blivhoert.kk.dk/sites/blivhoert.kk.dk forslag til handleplan

Og vil være til rådighed på mødet i Bymiljøudvalget.

Økonomi

Beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 25. april 2018:

Ad 1: Forslaget blev drøftet.

Ad 2: Der gennemføres ikke yderligere borgerinddragelse.

Ad 3: Indstillingen blev godkendt.
Til top