Mødedato: 24.11.2016, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Puljeansøgninger

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter indstillingerne fra puljeudvalget og tager endelig stilling til bevillingerne fra bydelspuljen.

Problemstilling

Den 1. november 2016 hvor der var frist for indsendelse af puljeansøgninger, havde Bispebjerg Lokaludvalg modtaget 28 ansøgninger til bydelspuljen.

Der er søgt for i alt 846..000 kr. – med 222.000 i 2017 og 623.000 kr. i 2017. Der er ca. 250.000 kr. tilbage i bydelspuljen her i 2016.

Tirsdag den 15. november 2016 var der møde i puljeudvalget hvor følgende deltog: Lennart Frandsen, Pia Liske, Rasmus Jensen Tom Jørgensen, Ebbe Hansen, Tage Hensel, Dzenana Secic, Laurent Morey, Rene Güllich, Morten Iversen og Ditte Strecker.

Puljeudvalget udarbejdede følgende indstillinger:

2016

1.  Niels Bay Futsal Cup. Juleaften 2016 – et socialt opbyggende kriminalpræventivt fodboldprojekt. Ansøgt beløb: 30.000 kr.

 Puljeudvalgets indstilling:Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 30.000 kr.

Begrundelse: Et godt og relevant socialt opbyggende fodboldprojekt samt en tilbagevendende begivenhed, hvor store grupper af klubløse unge/børn på Bispebjerg får nogle gode oplevelser og et øget selvværd. Samtidig kan projektet medvirke til, at trække nogle af de unge ind i klubberne og væk fra gaderne og ind i nogle mere positive aktiviteter end hærværk og kriminalitet.. Derfor indstiller puljeudvalget, at projektet støttes med det fulde beløb. (Puljeudvalget forslår, at ansøger gøres opmærksom på at projektet til næste år også bør søge andre steder, da initiativet henvender sig til hele byen).

2. Nordstjernen. Gymnastik og afspænding – Julefrokost for deltagerne. Ansøgt beløb: 1.750 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: At der gives afslag på ansøgningen

Begrundelse: Der søges om penge til afholdelse af en julefrokost i Grøndals Centret. Puljeudvalget mener ikke, at puljemidlerne ikke skal finansiere en julefrokost, der kun henvender sig til enkelte medlemmer i Nordstjernen . Derfor indstilles det, at der gives afslag på ansøgningen.

3. Nordstjernen. Relationer i en højtid. Ansøgt beløb: 6.500 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 6.500 kr.

Begrundelse: Et godt projekt, der kan styrke ensomme, psykisk sårbare og udsatte grupper i Bispebjerg, der oplever udfordringer på forskellige måder i julehøjtiden. Deltagerne vil få konkrete værktøjer til hvordan de kan komme håndtere den stress og ensomhed de oplever i højtiden, hvilket vil gavne målgruppens velvære under højtider. De vil også få øget mulighed for at kunne indgå i de social sammenhænge der er i højtiden ved den workshop Nordstjernen tilbyder. Derfor indstiller puljeudvalget, at projektet støttes med det fulde beløb.

 

4. MyHorizon. Vestafrikansk Trommedans. Ansøgt beløb: 16.200 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen. Begrundelse: Det er et godt arrangement, der kan skabe en sjov dag for mange forskellige grupper i bydelen. Der er dog mange lignende projekter i bydelen og da der er begrænsede puljemidler tilbage i 2016, må hensynet til andre projekter i bydelen prioriteres. Derfor indstiller Puljeudvalget at der gives afslag på ansøgningen.

5. RumOs. Nyt eventlokale i Nordvest. Ansøgt beløb: 19.857 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 19.857 kr.

Begrundelse: RumOs er et spændende kontorfællesskab i Bispebjerg Bydel og bidrager til at der kommer nye kreative kræfter til kvarteret. Derudover holder de åbne kulturelle og sociale arrangementer, der blandt andet henvender sig til studerende og jobsøgende i bydelen, der har behov for sparring og hjælp. Et eventlokale vil bidrage til at RumOs i endnu højere grad kan henvende sig til bydelens borgere og hjælpe jobsøgende og studerende, derudover vil det skabe mulighed for at der kommer flere kreative arrangementer til bydelen, der henvender sig til alle. Arrangementet kan også få flere unge iværksættere til bydelen. Derfor indstiller puljeudvalget, at projektet støttes med det fulde beløb.

 

6. Københavns Skolehaver. Vinter og Julestuer for de mindste på Bispebjerg.  Ansøgt beløb: 19.850 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 19.850 kr.

Begrundelse: Det er et godt projekt og en gentagende succes der samler borgere i bydelen på tværs af sociale skel.  Julearrangementet skaber socialt samvær i den kolde tid og giver børn og voksne indsigt i hvordan naturens materialer kan anvendes kreativt i juletiden. Derudover vil de få indsigt og blive inspireret til hvad natur og have kan bruges til generelt. Derfor indstiller puljeudvalget, at projektet støttes med det fulde beløb.

Puljeudvalget har bedt sekretariatet om, at spørge ind til hvem der skal have det ansøgte honorar. Svaret vil blive forelagt lokaludvalget.

 

7. Fritidscenter Bispebjerg Syd. Spiludviklingsworkshop for piger. Ansøgt beløb: 13.200 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 13.200 kr.

Begrundelse: En sjov workshop der vil give piger i fritidscenteret indsigt i hvordan der kan udvikles computerspil og hvordan teknologi fungerer. Det åbner for nye aktiviteter som de unge kan beskæftige sig med og giver dem mulighed for at være skabere af de spil, de selv anvender. Det er ofte drenge der spiller og derfor har fritidscenteret tænkt at piger i bydelen også skulle have mulighed for at få indsigt i spiludviklingsverdenen. Derfor indstiller puljeudvalget, at projektet støttes med det fulde beløb.

Et enkelte deltagere på puljemødet fandt det problematisk at projektet kun henvender sig til piger.

 

8. Christopher Melin. Skål med din nabo i Nordvest. Ansøgt beløb: 21.000 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen. Begrundelse: Der søges om penge til et projekt der vil samle beboerne omkring åbningen af Christopher Melins forretning i Bispebjerg bydel. Der søges hovedsagelig om midler til dækning af indkøb, der indebærer alkohol udskænkning. Det er et godt initiativ, der kan dog ikke bevilliges puljemidler til dette. Derfor og af hensyn til de begrænsede midler i bydelspuljen og prioriteringen af andre ansøgninger indstiller puljeudvalget, at der gives afslag på ansøgningen.

9. Ditte Danielsen mfl.: Juleværksteder med 1 udflugt, genbrugsgavecentral og træfest. Ansøgt beløb: 16.120 kr.

 Puljeudvalgets indstilling:

  A: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 16.120 kr.

B: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvist med 8.060 kr. 

C: Et medlem indstiller, at ansøgningen imødekommes delvist med 3.920 kr.

Begrundelse: A: Projektet vil give Munkevangens beboere en mulighed for at møde hinanden på tværs af beboergrupper og blive inspireret til at holde en bæredygtig jul. Projektet vil samle beboere på tværs af alder og kulturelle baggrunde omkring julen. Det har været et større ønske fra beboernes side at der skulle være en juletræsfest og derfor vil dette projekt imødekomme det ønske. Puljeudvalget indstiller derfor at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

B: Det er et godt projekt der vil bidrage til gode stunder for Munkevangens beboere. Eftersom at arrangementerne kun anvender sig til Munkevangens beboere, der dog har begrænsede midler, indstiller puljeudvalget at ansøgningen imødekommes delvist med 8.060 kr.

C: Det er et godt projekt, et medlem af puljeudvalget, mente dog at arrangementerne kun henvender sig til Munkevangens beboere. Derfor mener medlemmet at danseudflugten skal støttes. Derfor indstiller medlemmet at ansøgningen imødekommes med 3920 kr.

10. Københavns Skolehaver. Undervisning, udvikling og fremstilling af undervisningsmaterialer. Ansøgt beløb: 20.500 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 20.500 kr.

Begrundelse: Da der to gange har været indbrud i Skolehaverne er flere af de værktøjer de benytter i undervisningen blevet stjålet og derfor har de behov for puljemidler til at finansiere nye værktøjer, da forsikringen ikke dækker det hele. Skolehaverne har behov for værktøjet for at opretholde niveauet i deres undervisning. Derfor indstilles at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

11. Grøndal EV: Inklusion og Volleyball. Ansøgt beløb: 28.000 kr. (Eventuelt 2017).

 Puljeudvalgets indstilling: A: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  B:Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvist med 8000 kr. Begrundelse:

 A:

Puljeudvalget finder, at projektet ’’Inklusion og volleyball’ er et netværksskabende initiativ, ikke blot i bydelen, men også mellem nærliggende bydele. Projektet tilbyder sport- og kammeratskab til økonomisk dårligt stille familier. Puljeudvalget indstiller at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

B:

Puljeudvalget mener at projektet er godt, dog er puljemidler til medlemskaber udenfor puljens virke og derfor vil puljeudvalget gerne indstille at ansøgningen imødekommes delvist med 8000 kr. til en weekendtur.

 

12. Ungdomshuset og Copenhagen Muay Thai: Fight Racism. Ansøgt beløb: 29.980 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 29.980 kr.

Begrundelse: Det er et nyt arrangement, der bidrager med åben underholdning for bydelens borgere på en anderledes og spændende måde. Det er et kulturtilbud som kan sætte lidt kulør på hverdagen og ungdomshuset generelt. Derudover giver det mulighed for at forskellige brugergrupper i bydelen møder hinanden og samles om en alternativ aktivitet begge vil få glæde af. Puljeudvalget indstiller derfor, at arrangementet støttes med det fulde beløb.  (Dette arrangement har nu været afviklet i 3 år i træk - ansøger skal dog gøres opmærksom på, at det bør tilstræbes at finde en større medfinansiering).

 

2017:

13. Signe Elisabeth Sloth: Byttestationer/ Deleskabe til Nordvest. Ansøgt beløb: 38.500 kr.

Det skal bemærkes, at der er usikkerhed om der ansøges om 58.500 kr. eller 38.500 kr. med 20.000 kr. i medfinansiering. Sekretariatet retter henvendelse til ansøger. Svaret vil blive forelagt lokaludvalget.

Puljeudvalgets indstilling:

A: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 38.500 kr.

B: Et medlem af puljeudvalget indstiller, at ansøgningen gives afslag.

Begrundelse:

A: Det er et spændende bæredygtigt projekt, der kan skabe fokus på genanvendelighed og alternative former for genbrug. Derudover har Kapernaum Kirken også et ønske om at udsatte grupper skal have bedre mulighed for at få varmt tøj igennem bytte og delestationerne. Disse stationer kan også udgøre mødesteder for beboere i bydelen, der har interesse for denne form for genbrug og give øget viden om hvordan genstande kan genanvendes i bydelen. Puljeudvalget indstiller derfor, at projektet støttes med det fulde beløb.

B: Et medlem af puljeudvalget mente at der skulle gives afslag, da projektet vil medfører dårligere betingelser for de genbrugsbutikker, der allerede yder lignende funktion.

14. Anders Bang: Modularsynthesizer workshops. Ansøgt beløb:11.250 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 11.520 kr.

Begrundelse: Projektet vil fremme kendskabet til teknologi og innovation blandt unge i bydelen. Derudover vil de unge få indsigt i glæden ved at lave musik og udforske forskellige lyd landskaber. Det kan også være med til at skabe nye former for interesser blandt de unge, hvorpå nye fællesskaber kan opstå. Puljeudvalget mener at der skal være en betingelse om at ejerskabet til disse modularsynthesizere bliver til klubberne i bydelen.. Puljeudvalget indstiller derfor, at projektet støttes med det fulde beløb. Puljeudvalget indstiller, at der skal stilles betingelse om at modularsynthesizerne efterfølgende bliver givet til klubberne i bydelen, så unge kan få glæde af dem efter projektets gennemførsel

 

15. Mette Roikjer: Lys i Bispebjerg skole, lyskunstinstallation. Ansøgt beløb: 25.000 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb. 

Begrundelse: Et spændende initiativ der sætter fokus på et ellers lidt utrygt sted i bydelen, der kan gøres tryggere med lys projektet. Det er et projekt der henvender sig til en bred gruppe af beboere i bydelen, der vil få glæde af alternativ kunst i deres gadebillede. Projektet understøtter også områdefornyelsens Nordvests arbejde og fokus på Bispebjergskole. Derudover forskønner initiativet bydelen og skaber inspiration.. Puljeudvalget indstiller derfor, at projektet støttes med det fulde beløb. Puljeudvalget indstiller, at der skal være en betingelse at det indkøbte udstyr efterfølgende overgår til Områdefornyelsen Nordvest.

16. Uzma Ahmed: Fællesskab på hjul. Ansøgt beløb: 90.000 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen. Begrundelse: Det er et godt initiativ – der kan få en betydning for visse personer i bydelen. Puljeudvalget mener at det er andre offentlige instanser, der bør støtte dette initiativ og ikke bydelspuljen. Puljeudvalget vurderer derfor af hensyn til prioriteringen af andre projekter i bydelen og på grund af begrænsede puljemidler, at der gives afslag på ansøgningen.

17. Bispebjerg Hjemmets Venner: Vennernes Musik arrangement. Ansøgt beløb: 7.000 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 7.000 kr.

Begrundelse: Puljeudvalget finder, at Bispebjerghjemmet er en vigtig forening for Bispebjergs ældre borgere og deres familier. Musikarrangementerne er god og hyggelig måde at styrke netværk og fællesskab, både i og udenfor Bispebjerghjemmet, eftersom arrangementet er åbent for alle. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

18. Nørrebro Musical Teater: Mød mig på Cassiopeia. Ansøgt beløb 35.000 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 35.000 kr.

Begrundelse: Teaterforeningen Nørrebro Musicalteater vil gerne skabe grundlag for på sigt at etablere en scene for musical på Nørrebro eller Nordvest – og vil arbejde på at engagere/inddrage unge i arbejdet. Puljeudvalget anerkender, at det er et spændende initiativ – og der i dag ikke den slags tilbud i bydelen, derfor vil projektet bidrage til at borgere vil få en musicaloplevelse. NMT fik bevilliget puljemidler i september, men har ikke brugt dem, da de gerne vil lave denne forestilling.  Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

19. Anne Eltard: Mærk dig min by. Ansøgt beløb 85.120 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse: Det er et godt initiativ, og Puljeudvalget ser mange potentialer i initiativet. Især at initiativet bliver afholdt i Ryparken og er henvendt til børnene i området. Puljeudvalget finder dog ikke, at initiativet har en tilstrækkelig forankring. Initiativet bærer  præg af at være et privat professionelt firma hvor puljemidlerne skal dække ansøgers honorar, hvilket ikke er bydelspuljens formål at støtte. Derudover er formålet med initiativet stadig uklart. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen får afslag.

20. Anne Eltard: Mærk dig min by og inddragelse. Ansøgt beløb: 20.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at der gives afslag på ansøgningen.

Begrundelse: Det er også et godt initiativ, der er i tråd med ”Mærk dig min by” projektet. Igen bærer projektet præg af at være et privat professionelt firma, hvor puljemidlerne skal dække ansøgers honorar, hvilket ikke er bydelspuljens formål at støtte. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen får afslag.

21. Agendaforeningen Nordvest: FN’s verdensformål og et foredrag om sund mad. Ansøgt beløb: 7.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 9.600 kr.

Begrundelse: Initiativet er et godt forsøg på at koble det lokale til det globale og samle borgerne i Bispebjerg bydel på tværs for at gøre dem klogere på verdensmålene og sundhed. Derudover kan initiativet bidrage til at få et større fokus på hvordan Bispebjerg bydel kan få en sundere profil og at borgere og foreninger bliver mere bevidste om hvordan de hverdagslige valg påvirker verdenen. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

22. Audiocase: Fest i Nordvest. Ansøgt beløb: 25.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse: Fest i Nordvest er et spændende initiativ, der sætter fokus på at give borgerne en musikalsk og festlig oplevelse. Arrangementet er en gentagelse af den tidligere succes Audiocase havde med Fest i Nordvest konceptet, der blev modtaget positivt af bydelens borgere og udefrakommende. Bispebjerg bydel har på nuværende tidspunkt ikke så mange natlige kulturtilbud, hvilket arrangementet også bidrager til. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

23. Foreningen kulturnet: Udstillings - og foredragsrække i Kulturhusets sal på Tomsgårdsvej. Ansøgt beløb: 9.600 kr.

 Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes delvist med 9.600 kr.

Begrundelse: Projektet sætter fokus på at få mere kunst til Bispebjerg bydel og henvender sig til alle borgere. Derudover inddrager udstillingen også de deltagere der ser udstillingen og på den måde giver det også læring til deltagerne i forhold til selv at udfolde sig kreativt. Udstillingen åbner også i højere grad kulturhuset op, så det kan blive benyttet af flere brugere. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes delvist med 8.100 kr.

24. BIBLIOTEKET Rentemestervej: Børnebogsfestival Nord 2017. Ansøgt beløb: 25.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 25.000 kr.

Begrundelse: Arrangementet vil skabe en hyggelig og lærerig børnebogsfestival, hvor både familier og børn i bydelen vil få glæde af de tilbud arrangementet indeholder. Det vil også skabe øget interesse for bøger og biblioteket, og der er aktiviteter der henvender sig til forskellige borgere, både med højtlæsning, illustrationsworkshop og forfatteroplæg. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

25. FAKTI: Ekstern evaluering af FAKTI’s arbejde. Ansøgt beløb: 100.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

A: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

B: To af de tilstedeværende indstiller, at ansøgningen får afslag.

Begrundelse:

A:

FAKTI er et social opbyggende initiativ, der bidrager til at styrke kvinder der har behov for hjælp bydelen. For at projektet skal kunne fortsætte er det nødvendigt at støtte til en evaluering af FAKTI, så der kan komme politisk bevågenhed omkring de resultater som der kommer ud af FAKTI. Der kan medvirke til at FAKTI kan fortsætte med at få kommunal støtte. Puljeudvalget indstiller derfor at der gives ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

B:

FAKTI er et godt og givende værested for kvinder og gør en god indsats for at skabe en bedre integration i bydelen. Puljeudvalget prioriterer andre projekter i Bispebjerg i denne omgang, da støtte af en evaluering til FAKTI ikke indgår som et projekt Bispebjerg Bydelspulje har til formål at støtte. Derfor og af hensyn til de begrænsede midler i bydelspuljen og prioriteringen af andre ansøgninger indstiller puljeudvalget, at der gives afslag på ansøgningen.

26. RIOT: Videreførelse af Musikforening RIOT. Ansøgt beløb: 50.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse: RIOT har igennem en årrække bidraget til den musikalske scene i Bispebjerg bydel og gør det stadigvæk, og hvis de skal blive ved med at bidrage på samme måde til den kulturelle indsats i byen er støtten nødvendig.  Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

 

27. Kulturnet: Ledspots i salen på Tomgårdsvej. Ansøgt beløb: 54.787 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

A: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 38.500 kr. (uden moms).

B: Puljeudvalget indstiller at der gives afslag.

Begrundelse:

A:

Salen på Tomgårdsvej er et sted, hvor små intime kulturevents og andre arrangementer kan foregå, derfor er det vigtigt at der kommer ordentlig belysning i salen. Det indstilles derfor, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 38.500 kr. uden moms. (Det indkøbte betragtes som Kulturhusets ejendom).

B:

To afslag: Salen på Tomgårdsvej er et godt sted for kulturelle events, dog mener to puljemedlemmer ikke at det er indenfor bydelspuljens retningslinjer at støtte anskaffelser af denne karakter.

 

28. Dorte Kampp: Fastelavnsfest for Bydelen. Ansøgt beløb: 12.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling: Puljeudvalget indstiller, at ansøgningen imødekommes med det fulde beløb 12.500 kr..

Begrundelse: Bispebjergs fastelavnsfest er en årlig tradition, som kan være til glæde for en stor del af bydelens borgere. Det er en begivenhed som åbner op for samvær mellem mange forskellige borgere, og kan derfor være med til at øge sammenhængskraften og netværket i bydelen. Puljeudvalget indstiller derfor, at ansøgningen imødekommes.

 

Oversigt over økonomi 2016 og 2017  – omdeles på mødet

 

 

 

Beslutning

Følgende ansøgninger fik bevilget støtte / afslag:

  1. Niels Bay Cup - juleaften - med 30.000 kr.
  2. Nordstjernen – gymnastik/afspænding - afslag.
  3. Nordstjernen – relationer i en højtid – med 6.500 kr.
  4. MyHorizon – vestafrikansk trommedans – afslag.
  5. RumOS – nyt eventlokale i NV – med 19.857 kr..
  6. Københavns Skolehaver - julestuer – med 19.850 kr.
  7. Fritidscenter Bispebjerg- spilleworkshop – med 13.200 kr.
  8. Christopher Melin – skål med din nabo – afslag.
  9. Munkevangen/Ditte Danielsen – juleværksted - med 8.060 kr.
  10. Københavns Skolehaver – undervisning/materialer – med 20.500 kr.
  11. Grøndals EV – weekend arrangement – med 8.000 kr.
  12. UH og Cph Muay Thai – Fight Racism – med 29.980 kr.
  13. Signe Sloth – byttestationer – med 38.500 kr.
  14. Anders Bang – modularsynthesizer – afslag
  15. Mette Roikljer – Lys I bispebjerg Skole – med 25.000 kr.
  16. Usma Ahmed – Fælleskab på hjul – afslag.
  17. Bispebjerg Hjemmets Venner – musikarrangementer – med 7.000 kr.
  18. Nørrebro Musical Teater – Mød mi på Cassiopeia – med 35.000 kr.
  19. Anne Elthard – Mærk dig min by – afslag
  20. Anne Eltahrd – Mærk mig din by/borgerinddragelse – afslag
  21. Agendaforeningen – FNs verdensmål / foredrag – med 7.000 kr.
  22. Audiocase – fest i Nordvest – med 25.500 kr.
  23. Foreningen Kulturnet – udstillinger/foredrag – med 9.600 kr.
  24. Biblioteket – børnebogsfestival – med 25.000 kr.
  25. FAKTI – evaluering af FAKTIs arbejde – med 100.000 kr.
  26. RIOT – videreførelse af RIOT – med 50.000 kr.
  27. Kuturnet – ledspot sal på Tomsgårdsvej – med 38.500 kr.
  28. Dorte Kamp – Fastelavnsfest – med 12.500 kr.

Andet: Tom Jørgensen og Jette Varn deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr. 21, 23 og 27

Ditte Danielsen deltog ikke i behandlingen af ansøgning nr.9


Til top