Høring: Kommuneplan 2024 - orientering
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg orienteres i sagen.
Problemstilling
Økonomiforvaltningen har sendt forslaget til Kommuneplan 2024 i offentlig høring på Bliv Hørt-portalen i perioden 29. august - 24. oktober 2024.
Forslaget til Kommuneplan 2024 sætter rammerne og retningslinjerne for hovedstadens udvikling de næste 12 år og bygger videre på visionen fra Kommuneplanstrategi 2023 for Københavns fysiske udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” med særligt fokus på disse fem temaer:
- Hovedstadens byudvikling og mobilitet
- Boliger og sammenhængende by
- En by med erhverv og studiemiljø
- En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
- Udvikling med respekt for byens sjæl.
Proces
Lokaludvalget har drøftet sagen på lokaludvalgsmødet i september og har siden holdt et borgermøde den 26. september med særligt fokus på kulturarv og bæredygtighed i byggeriet.
Bilag
Bilag 7 - Høringssvar vedr. Kommuneplan 2024 sendes ud med dagsordenen.
Løsning
1. Lokaludvalget tager sagen til efterretning.
Beslutning
ad. 1. Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.