Høring: Frederikssundsvej trafikprojekt
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringen.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Baggrund
Københavns Kommune arbejder hele tiden på at optimere trafiksikkerheden og trafikanternes oplevede tryghed på kommunens veje. Da Frederikssundsvej er en af kommunens mest ulykkesbelastede veje, har forvaltningen besluttet, at trafiksikkerheden skal forbedres. Derfor har Københavns Kommune fået udarbejdet en analyse, som skal belyse trafiksikkerheden, ulykkesbilledet og den oplevede tryghed på Frederikssundsvej. Efterfølgende er der i overførselssagen 2022/2023 bevilget midler til 9 konkrete tiltag.
Sweco har udarbejdet et konkret projektforslag/teknisk beskrivelse af 9 konkrete tiltag.
Der er desuden peget på erstatningsparkeringspladser for de p-pladser, som nedlægges på grund af projekterne. Af de 9 projekter, er 3 (4) beliggende i Bispebjerg bydel.
Projektforslaget skal danne baggrund for den politiske beslutning i Teknik- og Miljøudvalget.
Projektet foreslås udført i 3 etaper, hvor projekterne i Bispebjerg hører under etape 1.
Som en del af etape 1 etableres der en arbejdsplads på Hulgårds Plads i en på-lomme syd for Frederikssundsvej.
Borgerinddragelse
Der har tidligere været afholdt borgermøde om emnet.
Projektet har også tidligere været i høring i Bispebjerg Lokaludvalg.
Bilag
Find høringsmaterialet her:
Trafiksikkerhedstiltag langs Frederikssundsvej
Bilag 4 - Udkast til høringssvar vedr. Frederikssundsvej trafikprojekt eftersendes på mail.
Løsning
1. Lokaludvalget drøfter høringen.
2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.
Beslutning
ad.1. Lokaludvalget drøftede høringen.
ad. 2. Lokaludvalget gav forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.