Mødedato: 24.10.2024, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høring: Fire projekter fra Bispebjerg til Bylivsgadepuljen

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter udkast til høringssvar.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

 

Baggrund

Der er indkommet fire forslag i Bispebjerg Bydel til Bylivsgadepuljen iderunde 2.

Bylivsgadepuljen bevilges af Teknik- og Miljøudvalget og giver tilskud til ny indretning af gader til begrønning og ophold, og Bymiljøudvalget anbefaler, at der arbejdes videre med de fire projekter.   

Bylivsgadepuljen er en pulje under Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor borgere kan gå sammen om at søge tilskud og hjælp til at gøre deres gade grønnere, og til at lave tiltag, der dæmper trafikken og giver plads til ophold.

I iderunde 1 i 2023 kunne der udføres anlægsarbejder og f.eks. udvides fortove, ændre afvanding eller grave ud til plantehuller til større træer. 

I den aktuelle iderunde 2 kan der udføres byrumsfremmende overfladeløsninger, som blandt andet inkluderer bænke, cykelstativer, affaldskurve, plantebede og multifunktionelle byrumsmøbler, som kan invitere til leg og bevægelse. 

Løsningerne skal placeres på den eksisterende belægning uden større anlægsarbejder, f.eks. på eksisterende fortovsarealer og p-pladser, som nedlægges. 

De fire projekter er:

ID

Lokaludvalgsområde

Vejstrækning

Vejstatus

45

Bispebjerg

Hejrevej

Privat fællesvej

61

Bispebjerg

Rentemestervej

Privat fællesvej

66

Bispebjerg

Svanevej/Glentevej

Privat fællesvej

100

Bispebjerg

Skaffervej

Privat fællesvej

Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at lokaludvalgene kan udvælge op til fem indsendte idéer fra deres respektive bydel til videre bedømmelse ifm. Bylivsgadepuljen idérunde 2 afholdt i 2024 med ansøgningsfrist den 30. august.

De fire projekter er blevet drøftet i Bymiljøudvalget.

Lokaludvalgssekretariatet har været i dialog med forslagsstillerne omkring høringen.

Videre proces

Efter høringsfristens udløb vurderes forslagene af en faglig projektgruppe i forvaltningen, der udvælger otte-ti ideer til projektering. 

Disse ideer indstilles til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget og i Borgerrepræsentationen, hvorefter de kan projekteres. 

De vedtagne projekter anlægges herefter af Københavns Kommune. 

Bilag

Bilag 2 - Bylivsgadepuljens fire projekter med forvaltningens kommentarer sendes ud med dagsordenen på mail. 

Bilag 3 - Udkast til høringssvar vedr. Bylivsgadepuljens fire projekter på Bispebjerg sendes ud på mail med dagsordenen.

 

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter sagen.

2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget drøftede sagen.

ad. 2. Lokaludvalget gav forpersonskabet mandat til at færdiggøre et høringssvar.

Til top