Mødedato: 24.10.2024, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Intern høring om stofindtagelsesrum på Bispebjerg - orientering

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg orienteres i sagen.

 

Baggrund 

Socialforvaltningen har ansøgt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om 10 mio. kr.  fra  Pulje til mobile stofindtagelsesrum under SSA-Reserven til projektet ”Det mobile stofindtagelsesrum København”. 

Socialforvaltningen ønsker med projektet at afprøve endnu et stofindtagelsesrum i København. Det kan både være nye lokationer og eventuelt i bydele, hvor der er stofindtagelsesrum i dag, men hvor eksisterende kapacitet og rammer ikke er tilstrækkelige. Der vil være tale om et injektionsrum, hvis primære formål er at skabe værdige og hygiejniske forhold for stofbrugere og mindske risikoen for fatale overdoser.

Placeringen afklares ift. hvor der ses et aktuelt behov, ift. hvor brugerne opholder sig. Der er derfor ikke peget på endelige placeringer af det mobile stofindtagelsesrum i ansøgningen. Dette for at muliggøre fleksibilitet ift. hvor behovet er.

Socialforvaltningen har bedt Bispebjerg Lokaludvalg om en udtalelse til et forslag om at placere et mobilt stofindtagelsesrum ved Herberget i Hillerødgade. 

Forvaltningen har bedt om en svarfrist d. 21. oktober, da sagen skal behandles i Socialudvalget.

Bilag

Læs mere om sagen i dette punkt på Socialudvalgets dagsorden:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Socialudvalget/m%C3%B8de-18092024/referat/punkt-13

Bilag 8 - Høringssvar vedr. placering af mobilt stofindtagelsesrum på Bispebjerg sendes ud med dagsordenen på mail.

Løsning

1. Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget tog orienteringen til efterretning.

Til top