Mødedato: 24.10.2019, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Budget 2020

 

Det indstilles;

1.  at Bispebjerg Lokaludvalg tager orienteringen om budget 2020 til efterretning.

Baggrund

Torsdag den 3. oktober blev der på Rådhuset indgået en budgetaftale mellem Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, SF, Venstre og Socialdemokratiet.

Generelt er der en række besparelse på social-/handicapområdet som IKKE bliver gennemført – det samme gælder på børne- og ungeområdet.

Der kan bl.a. nævnes:

  • At der er afsat 173 millioner til en flytning af Rønnebo fra Bystævneparken til Ryparken.

  • At der er afsat næsten 12 millioner til anlæggelse af Lundehustorvet

  • At der er afsat 6,3 millioner til trafikforbedringer på Frederiksborgvej – hertil kommer de 6,7 millioner som Områdefornyelse allerede har afsat – i alt 13 millioner

  • At der er afsat 9 millioner til renovering/genopbygning af kirkegårdsmuren mod Skoleholdervej/Frederiksborgvej

  • At der er afsat 5,5 millioner til Nørrebro Stationsområde (pladsdannelse foran Føtex / bedre belysning på Lyngsies Plads)

  • At der afsættes 8 millioner til ombygning af Dortheagården på Frederiksborgvej til indkvartering af flygtninge

  • Afsat til 3,9 millioner til flytning af aktiviteter fra Kulturhuset Tomsgårdsvej til

BIBLIOTEKET samt flytning af Borgerservice fra BIBLIOTEKET til Nørrebrohallen

  • Der afsættes midler (anlægsmåltal) til at igangsætte en områdefornyelse i Bispeparken i 2020.

     

    Det skal bemærkes at der ligeledes afsat midler til at Clean House kan fortsætte foreløbig frem til og med 2023.

Du kan læse hele aftalen her:

https://www.kk.dk/nyheder/en-saltvandsindsproejtning-til-kernevelfaerd-og-nye-klimainitiativer

I bunden af ovenstående artikel finder du aftalen – samt bilag.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.

 

 

 

 

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning:

Ad 1: Orienteringen blev taget til efterretning.

I forlængelse af drøftelsen var der tilslutning til, at formandskabet rettede henvendelse til Rådhuset med henblik på at få igangsat projektet ØVG – Ørnevej – Vibevej – Glentevej. Et projekt som blev besluttet i forbindelse med den nu afsluttede områdefornyelse i Fuglekvarteret – og som følge af anlægsstoppet er sat i bero.
Til top