Tilpasning af lokaludvalgene – 2. del. Lokaludvalgets svar
Det indstilles,
- at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslag til svar på forslagene til ”Tilpasning af lokaludvalgene”.
- at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til at formandskabet på baggrund af drøftelserne kan sende lokaludvalgets høringssvar.
Problemstilling
På baggrund af lokaludvalgets drøftelser på møde den 27. august, drøftelserne i henholdsvis Bymiljø- og Bylivsudvalget samt oplægget/dialogen med repræsentanterne fra Borgerrepræsentationens Sekretariat drøfter lokaludvalget svar på Økonomiforvaltningen forslag til tilpasning af lokaludvalgene.
Der er udarbejdet et forslag til svar, som endnu ikke helt færdig – og derfor eftersendes til lokaludvalget.
Løsning
Lokaludvalget drøfter forslaget til høringssvar -og om dages debat giver anledning til yderligere tilføjelser eller ændringer.
Formandskabet får mandat til at sende det endelige høringssvar.
Videre proces
Input og tilbagemeldinger fra alle lokaludvalg tages med i det videre arbejde. Nogle forslag vil kunne implementeres efter vedtagelse i Borgerrepræsentationen, andet vil skulle godkendes i Social - og Indenrigsministeriet.
Målet er at en revideret model for lokaludvalgene kan få virkning fra konstituering af nye lokaludvalg foråret 2022.
Beslutning
Lokaludvalgets beslutning:
Ad 1 og 2: På baggrund af de faldende bemærkninger fik formandskabet mandat til at sende det endelige svar på forslagene til ”tilpasning af lokaludvalgene”. Det sendte høringssvar er vedlagt protokollen (vedhæftning).