SAMMEN OM BYEN

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter forslag til svar på oplægget ”Sam-men om Byen”.

Borgerrepræsentationen besluttet, at der skal udarbejdes en række fælles kommunale principper for, hvordan københavnerne fremadrettet kan involveres og engageres i byens udvikling. Principperne skal gælde på tværs af alle syv forvaltninger. Projektet, der tidli-gere hed ”Mere og Bedre Borgerengagering”, hedder nu ”Sammen om Byen”. Det står indskrevet i beslutningen at lokaludvalgene og centrale civilsamfundsaktører skal inddrages i udarbejdelsen af de fælles principper.

Økonomiudvalget vedtog endvidere den 16. juni 2015, at forslagene til principper også skal rumme forslag til en model for brug af borgerbudgetter i København.

Formålet med ”Sammen om byen”
Formålet med projektet er, at gentænke/omtænke kommunens borgerinddragelse og styrke kommunens dialog med flere københavnere om byens udvikling. Med ”københavner” menes alle, som har en interesse i Københavns udvikling. Dvs. bor, arbejder, har virk-somhed eller studerer i København eller jævnligt bruger Københavns tilbud.

Helt konkret skal de fremtidige principper for dialog mellem kommune og københavnere sikre:
• At kommunen skaber mulighed for at flere københavnere deltager og engagerer sig i byens udvikling.
• At københavnerne oplever, at det kan svare sig at engagere sig i byens udvikling sammen med kommunen.
• At københavnernes viden og ideer bruges der, hvor de er stærkest – nemlig som eksperter i, hvordan byen bruges og opleves.
Opgave stillet til Bispebjerg Lokaludvalg
Inden principperne skal udvikles, skal det undersøges, hvad kommunen kan gøre bedre, og hvilke nye metoder, der skal til for at styrke den gensidige dialog om byens udvikling, og desuden om københavnerne er tilfredse med de måder, hvorpå de bliver inddraget i dag.

Konkret ønsker Økonomiforvaltningen:
• At lokaludvalgets medlemmer og suppleanter besvarer en spørgeskemaundersø-gelsen som er sendt til medlemmerne.
• At lokaludvalget deler link til spørgeskemaundersøgelsen på lokaludvalgets hjemmeside og videreformidler opfordring til at deltage til udvalgets netværk i bydelen.
• At lokaludvalget drøfter vedlagte spørgsmål i udvalget og svarer på, hvad man mener der skal til for at styrke den gensidige dialog om byens udvikling fremad-rettet.
• At lokaludvalget overvejer om og hvordan udvalget kan gennemføre en lokal dia-logproces i deres bydel om graden af tilfredshed med den nuværende dialog med kommunen, og indhenter de lokale ønsker til den fremtidige dialog med kommu-nen om byens udvikling.
• Spørgeskemaundersøgelsen vil blive lanceret via kommunens Borgerpanel og an-dre målrettede kanaler i perioden fra 10. august - 28. september 2015.
Deadline for den samlede tilbagemelding er mandag den 28. september 2015

Løsning
På sidste møde blev det besluttet, at formandskabet i samarbejde med sekretariatet skulle udarbejde et forslag til ”svar”.
Torsdag den 17. september var alle medlemmer af lokaludvalget inviteret til møde på sekretariatet med henblik på at drøfte lokaludvalgets svar på oplægget fra Økonomiforvaltningen. Endvidere

Bilag
Forslag til Bispebjerg Lokaludvalgets svar vedlagt indkaldelsen.

Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen

Forslag til "svar":

Sammen om Byen – forslag til svar fra Bispebjerg Lokaludvalg:
"Bispebjerg Lokaludvalg er positive overfor, at politikerne på rådhuset og centralforvaltningerne ønsker at sætte et øget fokus på hvordan vi sammen styrker borgerengagementet og bliver endnu bedre til at inddrage borgerne i Københavns udvikling.

Bispebjerg Lokaludvalg har valgt at drøfte problemstillingen internt i lokaludvalget og arbejdsgrupper – endvidere har vi bredt diskussionen ud via de sociale medier, lokale netværk, produceret korte debatvideoer til facebook med opfordring til debat – rejst spørgsmålet på allerede planlagte borgerarrangementer her i september måned. Tilbagemeldingerne herfra ligger til grund for besvarelsen.

Dialog og engagement kræver troværdighed
Bispebjerg Lokaludvalg foretrækker at se fremad og finde løsninger frem for kun at pege på problemer, men vi finder det alligevel nødvendigt indledningsvis at pege på eksisterende forhold der bør justeres på, hvis det skal lykkes, at skabe endnu større engagement og inddragelse af københavnerne.
• Borgere (også lokaludvalgsmedlemmer) oplever, at der går meget lang tid (måneder) inden de får svar på en henvendelse til forvaltningerne - i nogle tilfælde kommer der aldrig svar. Et forhold der absolut bør sættes fokus på. Flere har f.eks. også nævnt en funktion på KKs hjemmeside: ”Giv et praj” - de modtager ikke tilbagemeldinger og der sker ikke noget, når de giver et ”praj”!
• Borgere der oplever at det er meget svært at ringe til kommunen og få kontakt til relevante medarbejdere via den nye centrale telefonomstilling.
• Borgere oplever ikke altid, at der bliver lyttet ved f.eks. høringer – og tilbagemeldinger fra ”Rådhuset” bliver efterlyst.
• Borgerne/virksomhederne oplever det svært at finde ud af hvor man skal henvende hvis man ønske at komme i kontakt med kommunen.

Anerkend nærvær og dialog mellem mennesker som værdigrundlag for gode løsninger
Dialog og engagement udvikles i disse år intensivt ved brug af de sociale medier – det er en spændende udvikling, som kan få budskaber om indflydelsesmulighed ud til nye målgrupper.

Men det er samtidig vigtigt at erkende, at borgerdialog ikke udelukkende klares via sociale medier eller anden digital formidling. De er efter Bispebjerg Lokaludvalgs opfattelse en misforstået brug af denne teknologi. Dialog og engagement kræver nærvær og dialog mellem mennesker. Det er også i dette rum at nye ideer, løsninger opstår til gavn for byens udvikling og borgernes tilfredshed. Brug af teknologi, digitale undersøgelser med mere skal således ses som et supplement til den egentlige borgerdialog.

Hvilke principper vil lokaludvalget foreslå som grundlag for københavnernes fremtidige involvering og engagering i byens udvikling?

Her følger en række forslag til principper:

• Overvej borgerens indflydelsesmulighed
Høringer skal give mening for borgeren. Hav borgeren i fokus, når der overvejes, om det giver borgeren indflydelsesmulighed eller er lokalt nok, til at en høring/lokal sag bør involvere borgeren. Det er afgørende for Københavnernes engagement, at de oplever, at der bliver taget imod deres input. Det skal gøres mere tydeligt hvilke dele af høringen der er reel indflydelse på – eks. når der skal bygges nyt og der er ændringer til en lokalplan – så er der oftest ikke indflydelse på om der skal bygges eller ej, men måske indflydelse på højde, materialevalg mm. Lægges der op til en dispensationer fra eksisterende planer bør dette begrundes meget tydeligt. I nogle tilfælde vil indflydelsen være så begrænset, at det bør overvejes om det er det værd at kalde det for en høring, eller måske burde kalde det en naboorientering? Det sparer ressourcer både hos borgerne og i kommunens administration.

• Er det relevant for borgerne?
På tværs af forvaltningsområder bør det drøftes om det, der ønskes ideer eller reaktioner på også har en indflydelse på borgerens hverdag. At det vurderes om sagen er relevant for interessegrupper eller borgere i et lokalområde. Det er kun et fåtal af borgere som har en interesse for de overordnede bydækkende spørgsmål som rækker ud over det lokale og hverdagsnære.

• Bedre håndtering af det selvgroede engagement
Engagement er mere end høringer og kampagner som kommunen igangsætter. Selvgroede initiativer er nok der, hvor det største engagement findes, fordi der er et ejerskab. De selvgroede initiativer kan være kreative frirum i byens kvarterer. Langt hen ad vejen klarer disse ildsjæle sig selv, men der kan være forskellige udfordringer forbundet til tilladelser mm, som gør, at de har brug for hjælp til selvhjælp fra kommunen. Her er det vigtigt med en gennemsigtig kommune som gør kontakten nem. For grønne initiativer har kommunen ansat en frivilligkoordinator, som agerer en indgang til kommunen og med stor succes. Der bør tilsvarende ansættes en frivillighedskoordinator på andre områder, som kan hjælpe på det kulturelle og iværksætter initiativer.

• Dialogen foregår tæt på den geografiske lokalitet
Borgerdialogen skal så vidt muligt foregå i de specifikke områder, der er fokus på. Forvent ikke at borgerne kommer til kommunen, men kommunen skal gå til borgerne hvis der ønskes input til en høring. I hverdagen oplever vi i flere tilfælde, at borgerne henvender sig til lokaludvalgets sekretariat for at få hjælp til at finde rundt i kommunes forvaltninger – og her hjælper vi gerne i det omfang vi kan. Det er altså vigtigt – med reference til hele strukturdebatten, der blev iværksat for 2 år siden. I Bispebjerg var der næsten 100 meget engagerede borgere og andre der deltog i et ”arbejdende borgermøde”. Her kom der en række gode forslag på bordet – blandt andet om, at etablere EN lokal indgang til kommunen, at alle forvaltninger blev repræsenteret i bydelene, at der skete en bedre koordination af forvaltningernes arbejde i byen. Efterfølgende har vi ikke hørt hvad der er sket med strukturdebatten og med de mange forslag fra borgerne. Ønsket om et styrket borgerengagement og inddragelse af borgerne må efter Bispebjerg Lokaludvalgs mening nødvendigvis også ses i sammenhæng med hvordan Københavns Kommune organiserer arbejdet i dag og hvordan kommunen i dagligdagen opleves af borgerne – og også af virksomhederne.

• Giv en tilbagemelding til borgerne når beslutningen er truffet
Der mangler en mere tydelig feedback fra kommunens side. Her kan man evt. udvide brugen af portalen Blivhoert, således at opfølgning på beslutningerne lægges ud så borgerne kan følge med. Kommunen skal blive bedre til at være synlig og formidle klart ud, hvorfor den overordnede beslutning er truffet. Dvs. et princip for borgerdialog: at det skal kommunikeres bedre ud, hvad der er argumentet for den politiske prioritering – så borgerne føler sig hørt, involveret og taget alvorligt – også nå inddragelsesprocessen er afsluttet og der er truffet en afgørelse. Men der kan også være andre måder – eksempelvis ved at bruge lokaludvalgene som talerør – til at informere om, hvad den politiske beslutning har betydet for den enkelte sag.

”Se, høre og lugte…” – metoden….
Bispebjerg Lokaludvalg har gennem tiden afprøvet flere metoder i forbindelse med borgerinddragelse og dialog.
Vi har i flere tilfælde arbejdet ud fra hvem kan ”se, høre og lugte” den konkrete sag. Sager hvor lokaludvalget, via lokalkendskab, målrettet har inviteret beboerrepræsentanter, erhvervsdrivende og andre lokale nøglepersoner til dialog om f.eks. en konkret lokalplan, utryghed i afgrænsede lokalområder eller andre sager. Vi har eksempler på, at vi har brugt denne metode meget tidligt i sagsforløb om lokalplaner. Hvilket resulterede i en langt mere konstruktiv dialog mellem ”kommunen” og borgerne - og dermed konkret indflydelse og ejerskab til den endelige beslutning. Også i andre sager har vi anvendt denne metode.

Ofte er der meget fokus på hvor mange borgere der deltager i de traditionelle borgermøder – hvor antallet af deltager i mødet bliver betragtet som en succes.
Vi har med vores metode arbejdet med, at flytte fokus fra ”kvantitet” til ”kvaliteten” i borgerdialogen. Også i erkendelse af, at de traditionelle borgermøder ikke fungerer som et forum for en god dialog.

Lokaludvalget ser frem til en tilbagemelding på dette gode initiativ – og håber på, at der bliver fulgt på de mange input der kommer fra borgerne i bydelene og fra den igangsatte undersøgelse.

Bispebjerg Lokaludvalg ser frem til hvordan vi i tæt samarbejde kan være med til at sætte endnu mere fokus på og blive bedre til borgerengagementet og dialog".