Mødedato: 24.09.2007, kl. 19:00

Puljeansøgninger

Puljeansøgninger

Bispebjerg Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 24. september 2007

 

 

Åbne punkter

 

4.      Puljeansøgninger

BIS  61/2007

UNDEROVERSKRIFT

 

 

 

J.nr.  BIS  45/2007

 

 

BESLUTNING

Formanden indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg:

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager stilling til forslaget fra kulturudvalget om puljestøtte, jf. nedenstående indstilling fra kulturudvalget.

 

Bispebjerg Lokaludvalg besluttede på mødet den 24. september 2007:

Bispebjerg Lokaludvalg besluttede at bevilge støtte til

1.1.: Everybody Dance  - Dans i Nordvest med 200.000 kr.

1.2.: Sevdahmusik Festival med 15.400 kr.

1.3.: Spejderne Lundehusgruppen med 10.000 kr.

1.4.: Filmstationen med en underskudsgaranti på 8.500 kr.

Bispebjerg Lokaludvalg besluttede ikke at give støtte til:

1.1.: DNM TV / Grøndals Centret – "På samme hold"

 

 

PROBLEMSTILLING

Ad 1: Indstilling fra kulturudvalget.:

Kulturudvalget har på sit møde den 10. september behandlet 6 ansøgninger om tilskud fra puljemidlernene. Der var i alt søgt om 349.895 kr.

Kulturudvalget indstiller til Bispebjerg Lokaludvalg at der gives støtte til 4 af ansøgerne – med en støtte på i alt: 233.900 kr.

En ansøgning; tilskud til afvikling kirkekoncerter på Bispebjerg fandt udvalget ikke grundlag for at behandle på grund af manglende oplysninger. Udvalget bad sekretariatet om at foranledige, at ansøgningen blev uddybet således at der kan tages stilling til denne på det førstkommende møde i socialudvalget.      

 

Kort beskrivelse – med indstilling fra kulturudvalget:

1.1.: Everybody Dance – Dans I Nordvest:

Foreningen Dan s i Nordvest/Uppercut Danseteater søger om 200.000 kr. til gennemførelse af projektet: "Everybody Dance Now, stage 2"

Da der er tale om en ansøgning på over 50.000 kr. er selve ansøgningen vedlagt indkaldelsen – med hensyn til beskrivelse af projektet henvises til dette bilag.

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb på 200.000 kr. Begrundelsen er, at der er tale om et projekt der kommer mange børn og unge i hele bydelen til gode. Et projekt der kan give deltagerne (børn og unge) nogle nye sociale kompetencer og netværk. (Hvis lokaludvalget tiltræder indstillingen, henstiller udvalget til at 100.000 kr. tages fra de pt. ikke budgetlagte midler i 2007 - pt. 762.000 kr.).

1.2.: Sevdahmusik Festival

DanHib – Dansk-Bosnisk Forening ansøger om arrangement støtte til en musik festival i Kulturhuset Bispebjerg. Der søges om 15.400 kr. Formålet er at flygtninge og musikere fra Bosnien, som bor i Danmark kan komme tættere på danskerne og præsenterer dem for bosnisk kultur og tradition gennem musik med mere. Der er ikke søgt støtte fra Københavns Lokalkulturpulje – endvidere er der egen medfinansiering ved entre med 100 kr. pr. person.

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte på hele det ansøgte beløb på 15.400 kr. Begrundelsen er, at der er tale om et initiativ/projekt der kan medvirke til at skabe dialog på tværs alder og baggrund.

1.3.: Spejdere Lundehus Gruppe

KFUM-Spejderne Lundehus Gruppe søger om støtte til at genopbygge – og underbygge eksisterende spejderarbejde på Bispebjerg og Østerbro. Der søges om 23.000 kr. Østerbro Lokaludvalg er søgt et tilsvarende beløb. Der søges til forskellige aktiviteter; informationsmateriale, "ryste sammen" aktiviteter, telte med mere (Samlet budget 42.000 kr.). Formålet er at få flere unge inddraget i spejderarbejdet både på Bispebjerg og Østerbro. Medfinansiering: KFUM udviklingspulje er ansøgt – og som nævnt Østerbro Lokaludvalg. 

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg tildeler støtte med 10.000 kr. til indkøb af nye telte. Begrundelsen er, at der er tale om et initiativ der kan medvirke til at skabe nogle flere – og underbygge eksisterende - fritidstilbud til børn og unge i bydelen.

1.4.: Filmstationen – Lygten Station:

Filmstationen er en gruppe unge mennesker, der har taget initiativ til en uafhængig og anderledes biograf i NordVest. De søger om 31.300 kr. til indkøb af projektor/lærred og midler til afvikling (markedsføring mv.) af 7 arrangementer i oktober til november måned. Målet er ikke at tage konkurrencen op med almindelige biografer, men at skabe en alternativ biograf med appel til unge med tilbud om film i anderledes omgivelser med en efterfølgende debat. Filmstationen har vist film hver torsdag i juni, juli og august med støtte fra Kvarterløft Nord-Vest. Indtil dato har gruppen uge til uge lejet en projektor og lærred mv. til pris af 3.500 kr. pr. gang. Medfinansiering: Kvarterløft Nord-Vest har støttet projektet og entreindtægter 10 kr. pr. person.    

(Efter kulturudvalgets møde den 10. september har sekretariatet fået oplyst, at Kvarterløft Nord-Vest har besluttet at indkøbe en projektor og lærred som kan bruges til dette og andre arrangementer i Lygten Station – efter samråd med kulturudvalget er indstillingen således blevet ændret jf. nedenstående):

Indstilling

Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg støtter projektet med en underskudsgaranti på op til 8.500 kr. til afvikling af 7 arrangementer i efteråret 2007 (markedsføring med mere). Begrundelsen er, at der er tale om et nyt initiativ –  der kan medvirke til at skabe nye traditioner og nye netværk i bydelen.

 

 

 

1.5.: DNM-TV / Grøndal Centret – "På samme hold"

DNM-TV og Grøndal Centret søger om 75.000 kr. til et åbent hus arrangement i Grøndal Centret. Vanløse lokaludvalg søges om et tilsvarende beløb, jf. vedlagte ansøgning.

Da der er tale om en ansøgning på over 50.000 kr. er selve ansøgningen vedlagt indkaldelsen – med hensyn til beskrivelse af projektet henvises til dette bilag.

Indstilling:

Kulturudvalget indstiller, at Bispebjerg Lokaludvalg ikke tildeler støtte til projektet. Udvalget finder ikke, at udbyttet af det planlagte en dags arrangement i Grøndals Centret står mål med udgiften.  

 

ØKONOMI – Kulturudvalg:

Nedenstående tabel viser Kulturpuljens budget, disponibelt beløb, ansøgt beløb og restbeløb, hvis alle indstillede ansøgninger imødekommes.

Kulturpuljen 2007

Budget 2007

Disponibelt beløb

Pr. 24/9 2007

Ansøgt beløb

pr. 24/9 2007

Resterende beløb

Pr. 24/9 2007

Kulturpuljen

Kr.600.000

Kr. 505.581

Kr. 233.900 *)

Kr. 271.681

Midlerne anvises på bevilling økonomisk forvaltning, ØKF drift, Im-funktion 6.45.51.1, organisationsnummer 11040, Bispebjerg Lokaludvalgs puljemidler.

*) Hvis lokaludvalget tiltræder indstillingen vedrørende ansøgning 1.1. (Dans i Nord-Vest) på 200.000 kr., henstiller kulturudvalget til, at 100.000 kr. tages fra de pt. Ikke budgetlagte midler i 2007 (pt. 762.000 kr.).

 

Bilag:

Som bilag er vedlagt ansøgningsmateriale til 1.1. Dans i Nordvest og 1.5. DNM-TV / Grøndals Centret.

Det øvrige ansøgningsmateriale vil være til rådighed/gennemsyn på mødet i Bispebjerg Lokaludvalg den 24. september. De kan ligeledes rekvireres i kopi ved henvendelse til sekretariatet.

 

 

 

 



 

Til top