Praktisk hjælp til afvikling af Mosetræf 10. september
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg finder personer til praktisk hjælp og bemanding af bod.
Baggrund
Bispebjerg Lokaludvalg har siden 2012 stået for afholdelse af Mosetræffet sammen med Brønshøj-Husum Lokaludvalg. Sidste år blev Mosetræffet for første gang afholdt af den nye moseforening men stadig med de to lokaludvalg som bidragydere.
Når vejret er godt, trækker Mosetræffet over 1000 besøgende fra nær og fjern. Det rummer både aktiviteter og debatter og er dermed et vigtigt instrument til at sætte fokus på forskellige problemstillinger med natur og miljø.
Hvert år er over 100 frivillige med til at stable arrangementet på benene. Det kræver mange kræfter, når arrangementer holdes i naturen, hvor alt udstyr skal bringes ud og sættes op. Derfor er der brug for hjælpere til både at sætte telte, borde, stole op om morgen og indrette teltene, sørge for kaffen osv. Dette sker cirka i tidsrummet kl. 8.30-10.30. Tilsvarende skal der pakkes sammen og køres væk, når arrangementet er slut.
I arrangementets åbningstid er der en fælles bod med Brønshøj Husum Lokaludvalg, hvor lokaludvalgsmedlemmer fortæller om lokaludvalgsarbejdet, sagerne, bydelsplanen med videre.
Der søges derfor
- 1-2 frivillige til opsætning om morgenen
- 1-2 frivillige til nedtagning om eftermiddagen
- en frivillig til formiddagsvagt i boden
- en frivillig til eftermiddagsvagt i boden
Borgerinddragelse
Borgerinddragelse er kernen i lokaludvalgsarbejdet. Derfor er netop tilstedeværelsen og synligheden til Mosetræffet altafgørende i lokaludvalgets arbejde.
Løsning
1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen
2. at Bispebjerg Lokaludvalg finder personer til praktisk hjælp og bemanding af bod
Beslutning
1. Lokaludvalget drøftede sagen.
2. Lokaludvalget fandt følgende personer, der vil deltage i det frivillige arbejde med afviklingen af mosetræffet:
Per Vandrup, Alex Heick, Anne Kennedy, Trine Schaltz og Tove Auda.