Mødedato: 24.08.2023, kl. 19:00
Mødested: Grøndal Multicenter, mødelokale 2

Henvendelse fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedr. samarbejde om Bellahøj Friluftsscene

 

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg peger på et medlem som repræsentant til en arbejdsgruppe om Bellahøj Friluftsscene.

 

Baggrund

Bispebjerg Lokaludvalg har modtaget en henvendelse fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg vedr. samarbejde om Bellahøj-området og skal i den forbindelse beslutte deltagelse fra lokaludvalget til den tværgående arbejdsgruppe mellem Vanløse, Bispebjerg og Brønshøj-Husum.

Brønshøj-Husum Lokaludvalg inviterer repræsentanter fra Vanløse- og Bispebjerg Lokaludvalg til at indgå i en langsigtet, tværgående arbejdsgruppe på tværs af de tre lokaludvalg med det formål at videreudvikle det fælles, strategiske samarbejde om de rekreative arealer og kultur- og fritidsfaciliteter i området omkring Bellahøj og Grøndal, hvor de tre bydele grænser op til hinanden. 

Denne tværgående arbejdsgruppe skal ikke forveksles med det tværgående samarbejde der allerede eksisterer for de 3 konkrete screeninger i samme område under KFF.

Lokaludvalgsmedlem Per Vandrup har tidligere deltaget i en lignende arbejdsgruppe.

Bilag

Bilag 1 - Henvendelsen fra Brønshøj- Husum Lokaludvalg vedr. samarbejde om Bellahøj Friluftsscene - er vedhæftet dagsorden.

Løsning

1. Bispebjerg Lokaludvalget udpeger et medlem til at sidde i en tværgående arbejdsgruppe.

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget udpegede tre medlemmer til at sidde i en tværgående arbejdsgruppe for området ved Bellahøj Friluftsscene: Per Vandrup, Anne Kennedy og Maria Imer Riisgaard.

 

 

Til top