Mødedato: 24.08.2017, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Nabohøring: Ungdomsboliger på Dortheavej

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter forslag om at etablere ungdomsboliger på Dortheavej.

  2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver mandat til, at formandskabet kan sende det endelige høringssvar.

Problemstilling

Center for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til at ombygge og konvertere erhvervsbebyggelse til ungdomsboliger på adressen Dortheavej 3.

Ansøgningen omfatter den del af ejendommens bygninger, der vender ud mod Dortheavej.

Bebyggelsen, som indgår i projektet, er en bygning i henholdsvis 3 og 5 etager, en lav tilbygning i 1 og 2 etager og en tidligere varmecentral i den østlige del af ejendommen.

Dertil opføres et trappetårn på facade mod vest samt etablering af mindre taghus på taget af den højeste del af bygningen i forbindelse med indretning af tagfladen til ophold i form af tagterrasse og glas-overdækning.

Forvaltningen lægger igen op til at der skal gives en lang række dispensationer fra lokalplanen. Det gælder blandt andet bestemmelserne om friarealer, parkering, bygningens udformning med mere. Der er tale om en bevaringsværdig ældre industribygning, som der ikke lige må ændres på – men også på dette punkt forslår forvaltningen at der skal dispenseres.

Høringsbrev og øvrige høringsmateriale vedlagt indkaldelsen.

Løsning

Forslaget har været har været drøftet på mødet i Bymiljøudvalget den 10. august 2017.

På den baggrund bliver der udarbejdet et udkast til høringssvar som eftersendes til lokaludvalget.

Lokaludvalget drøfter forslaget og høringssvaret.

Bilag

Projektbeskrivelsen vedlagt indkaldelsen som bilag.

Forslag til høringssvar vedlagt indkaldelsen.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

 

 

Beslutning

Ad 1: Forslaget til høringssvar blev drøftet og formandskabet fik mandat til at sende det endelige høringssvar.
Til top