Parkering på Tagensvej
Det indstilles,
1. at Bispebjerg Lokaludvalg på baggrund af henvendelse fra Bispebjerg Kulturcenter sender en henvendelse til forvaltningen om at få indført tidsbegrænset parkering ved Tagensvej 188 og Bispebjerg Bakke nr. 6
Problemstilling
Bispebjerg Lokaludvalg har fået en henvendelse fra Bispebjerg Kulturcenter om parkeringsforholdene ved Tagensvej 188 ved indgangen til Børnehaven Bellis og Den Franske Skole og børnehave.
Ud for Tagensvej 188 er der ca. 6 pladser som hidtil har, kunne bruges til korttidsparkering; med mulighed for at sætte børn af til skolen og levering af varer til institutionerne.
Børnene på skolen kommer fra hele København.
Efter der er blevet indført parkeringsbetaling på Nørrebro er disse pladser nu konstant optaget af andre biler/bilister der ønsker at slippe for denne betaling. Som følge der af opstår der nu flere farlige situationer når børnene bliver sat af på Tagensvej.
Det samme forhold gør sig gældende på Bispebjerg Bakke ved nr. 6 ved indgangen til Børnehuset Hurlumhej og FAKTI
Bispebjerg Kulturcenter frygter at der kan ske ulykker og derfor bedt om lokaludvalgets opbakning til at der bliver etableret tidsbegrænset eller afsætningszone de 2 steder i tidsrummet 06.30 til 09.30 & fra 16.00 til 17.30 på hverdage. Således at forældre der har børn i disse institutioner i fred og ro kan sætte børn af eller hente dem.
Løsning
Lokaludvalget drøfter om sagen og tager stilling til om der skal rettes henvendelse til forvaltningen med henblik på at få indført tidsbegrænset parkering ved Tagensvej 188 og Bispebjerg Bakke nr. 6.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.