De 10 bud på god udvikling i Bispebjerg de næste 10 år
Det indstilles;
1. at lokaludvalget får en orientering fra lokaludvalgsformand Alex Heick om baggrunden for de ti bud.
2. at Lokaludvalget tager orientering til efterretning og der følges op på et kommende lokaludvalgsmøde, hvor man drøfter forslagene og tager stilling til en videre proces.
Baggrund
Siden 2007 skulle et lokaludvalg udarbejde en Bydelsplan sidst i valgperioden. På grund af en nyordning får det aktuelle lokaludvalg ikke den mulighed. selvom man har arbejdet med mange temaer, der er en bydelsplan værdig. Derfor hermed forslag til 10 temaer for fremtiden hentet fra det aktuelt siddende lokaludvalgs arbejdsopgaver:
Forslag på de ti bud fra formanden Alex Heick:
"1) Ikke flere private ungdomsboliger i Nordvest
Slut med kun at bygge små boliger i Nordvest. Vi har 10.000 små boliger af gammeldags type fra første halvdel af 1900-tallet eller af moderne type i form af ejerlejligheder kaldet ungdomsboliger. Til gengæld har vi kun få hundreder familieboliger.
I en årrække er især det gamle industriområde fyldt op med ungdomsboliger. Ejendomsudviklerne jubler. En sikker investering fordi mange boliger kan presses ind på et lille areal uden parkeringspladser. Vi er nu på vej mod 3000 ungdomsboliger.
Lokaludvalget har intet mod ungdomsboliger og små ejerlejligheder, men vi ønsker dem ikke overalt. Vi ønsker en blandet by, og vi mangler familieboliger.
Vi har desuden mange almene boliger. Almene boliger er fine, men der bør være en grænse for antallet. Højst 25% af nybyggede familieboliger bør være almene.
2) Utterslev Mose: Ren sø. Lad Gladsaxe betale
Københavns Kommune har svært ved at finde penge til oprensning af fæstningskanalen ved Vestvolden.
Den vigtigste årsag til mosens alvorlige forurening er et kloakoverløb fra Gladsaxe kaldet U11, der ved megen nedbør udleder kloakvand i fæstningskanalen. Herfra løber det videre til Utterslev Mose og forurener. Størstedelen af Utterslev Moses alvorlige forurening er fra Gladsaxe, som har hældt spildevand i mosen siden 60erne, og stadig gør det.
Der burde årligt sendes en klækkelig faktura til Gladsaxe for den fortsatte forurening af mosen. Så ville Gladsaxe nok hurtigere få etableret de overløbsbassiner, der skal til for at forhindre den fortsatte forurening. Og København kunne få penge til en miljømæssig oprydning efter Gladsaxes synder gennem 60 år.
3) Lersøparken
Projektering af skybrudsprojektet i Lersøparken er i gang, og bliver anlagt i 2022 og 2023. Lokaludvalgets forslag om at hente rent vand til Lersøen og de indre søer vil være næsten gratis, hvis det sker nu. Når først et anlæg med en skybrudssø ligger der, er det dyrt at lave om på det hele. Projektet indebærer vandboring og påsætning af en studs, så vandtrykket fra lersøkilden kan kontrolleres. Uden en studs vil vandet danne en 4-5 meter høj gejser. Desuden skal der etableres en kanal til Lygte Å. På den lange bane spares en masse penge ved at have en stabil forsyning af rent vand til byens søer.
Lersøparken blev anlagt for over hundrede år siden. Næsten intet er ændret siden da, hvilket kan have sin charme. Man bør benytte lejligheden til at opgradere parken, så stierne bliver handicapvenlige, reetablere legepladsen, der skal flyttes, og genplante træer. Det kaldes i kommunal lingo for byrumstilkøb, og vi synes det er en god lejlighed til at opgradere, når der alligevel graves op og møbleres om.
4) Områdefornyelse i Ryparken
Ryparken ligger mellem ringbanen og Helsingørmotorvejen, og er et område med mange almene boliger. Den enkelte boligforening har oftest styr på egen matrikel, men fællesarealerne og fællesskaberne har det ikke godt. Området er en oplagt kandidat til en områdefornyelse. Ud over tiltag målrettet udsatte borgere kunne følgende temaer komme på tale:
- At gøre selve vejen Ryparken mere spændende.
- Grænsen til idrætsområdet trænger til opgradering.
- Der skal ses på trafikken. Måske skulle kommunen overtage vejen langs idrætsanlægget og bygge en ny stikvej til Lyngbyvej, så tilkørslen til idrætsanlægget ikke længere generer boligerne.
- Etablering af et mødested (Eksempelvis Rymarksvej 1).
- Rymarksvænge bør være med i en områdefornyelse. Denne store almene boligforening ligger i forlængelse af Ryparken og trænger til en kærlig hånd. Rymarksvænge ligger i Østerbro Bydel.
- En områdefornyelse kunne hjælpe med Den Grønne Port.
5) Den Grønne Port
Helsingørmotorvejens inderste stykke har en døgntrafik på 80.000 biler. Det er Danmarksrekord. Lokalområdet på begge sider af vejen er hårdt ramt heraf. Motorvejen passerer 20-30 meter fra boliger. I vestsiden er der intet fungerende støjværn. Når Lynetteholmen og Østlig Ringvej er etableret, forventes trafikken at stige til ca. 120.000 biler i døgnet.
Løsningen er “Den Grønne port”, som er en overdækning over Helsingørmotorvejen. En let konstruktion som kan bære et tyndt jordlag med parkagtig beplantning og områder til ophold. Et trafikhelvede omskabes til en park.
Overdækningen skal betales af staten, der ejer motorvejen, og parken af Københavns Kommune. Projektet er langsigtet, men der er en reel sundhedsproblemstilling. Men det er svært at overbevise bevilgende myndigheder om, at en motorvej ved soveværelset er et problem.
6) Grønne områder
Grønne områder er vigtige i en storby. Vi skal som en høg værne om vores parker. Når et parkområde er bebygget, er det tabt som et rekreativt område.
I det indre Nordvest er der intet grønt. Udover opgradering af parken på Hulgårds Plads kunne etableres “lommeparker” eksempelvis på et gadehjørne. De private fællesveje er dog en udfordring, da kommunen ikke må betale for grønne oaser på privat fællesvej trods offentlig adgang. Kommunen foreslås at etablere en pulje, der kan ansøges af grundejere til etablering af en offentligt tilgængelig lommepark. Det vil skabe lyst og vilje til flere små grønne og rekreative områder.
7) Pas på det gamle industriområde
For 75 år siden var Nordvest et vigtigt industriområde i Danmark, og her er stadig mange virksomheder. Langsomt æder boligbyggeri sig dog ind i området. Spændende industribygninger har ladt livet og er erstattet af intetsigende moderne byggeri. Hvis vi ikke sætter foden ned nu, er alt snart væk. Nu er arbejdet begyndt med en bevarende lokalplan for industrikvarteret nord for Frederikssundsvej. Formålet er ikke et museum, men at fastholde en spændende og levende by og de mange erhverv. Desuden arbejdes på en lignende plan for industriområdet i Fuglekvarteret.
8) Bispebjerg skole som medborgerhus
Bispebjerg Bydel har aktuelt intet medborgerhus. Bispebjerg Skole kunne bruges til medborgerhus, når den i 2025 ikke længere skal anvendes til skoleformål.
9) Tryghedspartnerskab
Beboerrepræsentanter fra almene boligforeninger og lejerforeninger ønsker fortsættelse af det tryghedspartnerskab, som Områdefornyelsen Nordvest hidtil har stået for. I perioder med uro og hærværk i kældre, gårdrum og gader har der her været mulighed for medindflydelse på løsningerne.
10) Alle veje skal omskabes til Alléer
Det kan ikke altid lade sig gøre, men er alligevel et godt princip. Kør ud ad Frederiksborgvej efter Bispebjerg Torv, hvor man befinder sig i en Allé indtil kommunegrænsen. Det kan etableres også mange andre steder.".
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning og venter med at drøfte og beslutte yderligere til et kommende lokaludvalgsmøde.
Beslutning
Ad 1: Orienteringen blev taget til efterretning.
Ad 2: Det blev besluttet, at de 10 bud på god udvikling skal drøftes og besluttes på næstkommende møder.