Kulturhistorisk kortlægning af Fuglekvarteret
1. at Bispebjerg Lokaludvalg får en orientering om status på kortlægning af kulturhistoriske miljøer i Fuglekvarteret ved Stefanie Høy Brink, museumsinspektør fra Københavns Museum.
Baggrund
I januar 2021 besluttede lokaludvalget at igangsætte en kortlægning af kulturhistoriske miljøer i Fuglekvarteret. Københavns Museum med Stefanie Høy Brink i spidsen har stået for denne kortlægning. Der har undervejs været afholdt et par møder med arbejdsgruppen beståede af Dan, Finn og Alex samt fra sekretariatet Signe og Tanja.
Bemærk at arbejdsgruppen har koncentreret os om den del af Fuglekvarteret, som ligner resten af industrikvarteret, og altså ikke de velplanlagte boligforeninger med forhaver. De er selvfølgelig interessante men er ikke i fare for nedrivning. Kvarteret afgrænses således af: Nattergalevej, Glentevej, jernbanen, Frederikssundsvej, Lærkevej, Ørnevej og Stærevej. Arbejdet har indeholdt besigtigelser af hele kvarteret, hvor screeninger er foretaget af bygningerne set fra gaden. Der er kun lavet arkivalske undersøgelser af bygninger, som findes relevante for den videre kortlægning af kulturmiljøer. Der er udpeget enkeltstående bygninger, der er vurderet for deres helt særlige kulturhistoriske betydning. Endvidere er der udarbejdet en kulturhistorisk introduktion og beskrivelse af hele kvarteret, hvor kvarterets generelle bevaringsværdier og egenart er beskrevet.
Københavns Museums arbejde afsluttes her, men Lokaludvalgets arbejde gør ikke. Arbejdsgruppen vil efter sommerferien tage fat på den videre proces: hvordan får vi forvaltningen og politikerne til at arbejde for bevaring af Fuglekvarteret? Hvordan kan det tænkes ind i ØKF/TMFs arbejde med udpegning af kulturmiljøer til kommuneplan 2024? Og ønsker vi en bevarende lokalplan for hele området? Der tilrettelægges et par aktiviteter som sætter fokus på ovenstående. Arbejdsgruppen forventer at fremlægge et forslag til en videre proces efter sommerferien.
Løsning
Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning.