Mødedato: 24.05.2018, kl. 19:00
Mødested: Tomsgårdsvej 35

Udpegning af medlemmer til Letbanegruppen

 

Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller,

1. at lokaludvalget udpeger 2 til 3 repræsentanter der kan deltage i følgegruppen for en eventuel kommende Letbane på Frederikssundsvej.

Problemstilling

Siden 2012 har der været arbejdet på en plan om at anlægge en letbane fra Nørrebro Station via Brønshøj/Husum – Tingbjerg til Gladsaxe Trafikplads. I tilslutning til dette arbejde har der været nedsat en følgegruppe.

Følgegruppen består af repræsentanter fra Brønshøj og Bispebjerg Lokaludvalg, Ældrerådet og Handicaprådet. Hvert Lokaludvalg kan være repræsenteret af 1-3 personer.

Følgegruppen er nedsat for at kvalificere de undersøgelser, som bliver lavet af forvaltningen og kommunens rådgivere, og gennem den løbende sparring og dialog undervejs i forløbet sikre en dialog med lokale interesser. Dertil drøftes og planlægges borgerinddragelse i følgegruppen. Københavns Kommune, Gladsaxe, Region Hovedstaden og Metroselskabet har i 2017 arbejdet på en såkaldt udvidet screening, hvilket er yderligere undersøgelser af en mulig letbane fra Nørrebro station til ring 3. Undersøgelserne skal bygge videre på det forstudie som blev gennemført 2012-2014.

Følgegruppen har deltaget i et enkelt møde i 2017.

Forvaltningen forventer at indkalde følgegruppen til et møde i juni 2018 vedr. status på den udvidede screening og en række supplerende analyser.
Nuværende repræsentanter: Alex Heick og Tage Hensel.

Løsning

Bispebjerg Lokaludvalg udpeger repræsentanter til følgegruppen for Letbanen.

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

 

 

 

 

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 24. maj 2018:

Ad 1: Lokaludvalget udpegede Alex Heick, Tagen Hensel og Troells Melgaard til arbejdsgruppen
Til top