Evaluering af valg til lokaludvalget
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller:
1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager en drøftelse og evaluering af valget til lokaludvalget.
2. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter hvordan der skal følges op evalueringen.Problemstilling/løsning
Reglerne for afviklingen af valgene til lokaludvalgene er som bekendt beskrevet i ”Retningslinjer for lokaludvalgenes opstillingsmøde” som er vedtaget af Borgerrepræsentationen – og sidst revideret tilbage juni 2011. Så en eventuel ændring af reglerne er ikke noget ”man” lige gør fra dag til dag.
Valget i Bispebjerg
I marts måned gennemførte sekretariatet (og de øvrige 9 lokaludvalgssekretariatet) en spørgeskemaundersøgelse blandt dem der havde deltaget i valgmøderne. I Bispebjerg er der 23 (ud af 44 mulige) der har svaret.
Konklusionen fra denne lille undersøgelse er i grove træk, at processen op til valgmødet i marts med tilmelding og information er der udbredt tilfredshed med – mens tilfredsheden falder drastisk når det handler om selve valgmødet.
Men hvad mener Bispebjerg Lokaludvalg kan gøres bedre – eller måske helt anderledes?
Interessen faldt markant
En anden problemstilling er, at interesse for i det hele taget at deltage i valget er faldet – ikke kun i Bispebjerg, men stort set i alle bydele. Sidst i 2014 deltog 58 denne gang 44.
Løsning
Bispebjerg Lokaludvalg evaluere valget til lokaludvalget – herunder hvad der kan gøres ved at interessen for at deltage i lokaludvalgets arbejde er faldende.
Lokaludvalget beslutter hvordan der skal følges på denne evaluering.
Bilag
Udtræk fra den gennemførte ”Tilfredshedsundersøgelse”.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen.
Beslutning
Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 24. maj 2018:
Ad 1 og 2: Der var langt hen ad vejen tilfredshed med forløbet op til selve valgmødet.
Der var derimod ikke tilfredshed med afviklingen af selve valgmødet og mødeledelsen.
Det blev bl.a. bemærket – emner som kan indgå i de videre overvejelser:
-
At det kunne være ønskeligt med en præcision af valgreglerne – for mange virke de forsat ikke særlig gennemskuelige.
-
Forslag om at der skulle være en frist hvis man ønskede at opstille til lokaludvalget inden selve valgmødet, således at deltagerne på mødet kunne få en kort præsentation af hvem der stillede op og hvorfor.
-
Diskussion om hvorvidt det var hensigtsmæssigt at arbejde med valggrupper – kunne f.eks. erstattes med at bydelen blev inddelt i valgområder.
-
Hvis der fortsat skal arbejdes med valggrupper – så bør denne del kortes ned, så der blev mere tid til selve personvalget.
-
Der kunne overvejes om der skal være mulighed for at mere løse netværk (som ikke har en traditionel foreningsstruktur) kunne blive repræsenteret i lokaludvalgene – også for at tiltrække yngre kandidater til lokaludvalgsarbejdet.
Der var nogle af de spredte overvejelser der kom frem på mødet.
Det forventes, at der efter sommerferien fra Rådhusets side bliver igangsat et arbejde m.h.p. at justere den nuværende lokaludvalgsmodel – herunder hvordan valgene skal afvikles.