Støttebrev til projekt ”Lygten Social”
Formanden for Bispebjerg Lokaludvalg indstiller;
1. at Bispebjerg Lokaludvalg sender støttebrev til projektet Lygten Social.Problemstilling/løsning
Projektudvikler Sanne Gutkin er i gang med opstart af en social økonomisk virksomhed ”Lygten Social” som et kulturelt og socialt arbejdsfællesskab for unge på Bispebjerg.
Projektet er i en opstartsfase og der er behov for et støttebrev fra Bispebjerg Lokaludvalg til det videre arbejde med at søge fonde. Projektet udvikles i samarbejde med Kulturhus Lygten Station. Projektudvikler Sanne Gutkin er i gang med at søge fonde og er i kontakt med Kultur- og Fritidsborgmesteren samt Teknik og Miljøborgmesteren. Bylivsudvalget har tilkendegivet, at lokaludvalget bakker op om projektet.
Sanne Gutkin har været i kontakt med Teknik- og Miljøborgmesteren og Kultur- og Fritidsborgmesteren om projektet. Begge borgmestre bakker op om projektet.
Sanne Gutkin har fremlagt og drøftet projektet med Bylivsudvalget. På den baggrund indstiller Bylivsudvalget, at lokaludvalget også støtter op om projektet med en ”støtteskrivelse”.
Løsning
Bispebjerg Lokaludvalg bakker op om projektet med en støtteskrivelse.
Bilag
Forslag til støtteskrivelse vedlagt og kort præsentation af projektet vedlagt.
Økonomi
Ingen økonomi forbundet med indstillingen
Beslutning
Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning 24. maj 2018:
Ad 1: Forslag til støttebrev blev godkendt.