Mødedato: 24.04.2025, kl. 19:00
Mødested: Ryparken Idrætsanlæg, Lyngbyvej 110, 2100 København

Udvælgelse af en repræsentant i følgegruppe til Utterslev Moses naturplejeplan

Det indstilles,

1. at der vælges max 1. medlem af lokaludvalget som repræsentant i følgegruppen.

 

Baggrund

Enheden Bynatur i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune er i gang med at oprette naturpleje-følgegrupper til de store naturområder. Den første vil være i Utterslev Mose. 

Formålet er at facilitere en mere formel og tættere kontakt mellem alle interessenter indenfor naturplejen med henblik på dialog og videndeling. Gruppen skal være bindeled mellem Københavns Kommunes egen drift (inklusiv den udliciterede drift) og lokale projekter/aktiviteter.

På møderne tales der kun om naturpleje, så det er vigtigt, at medlemmerne har interesse og gerne viden indenfor dette felt.  

Medlemmernes opgave vil være at koordinere og indsamle og formidle viden med sit bagland. Samtalerne i gruppen vil dreje sig om naturplejen i hele mosen.

Lige nu er det planen, at der er ét møde om året, hvor projekterne gennemgås med udgangspunkt i forvaltningens planer, medlemmernes indkomne forslag, §3 rapporter, natur-rapporter.

Lokaludvalget skal udpege max. et medlem, der kan deltage i gruppen og senest den 30. april 2025.

Det forventes, at der første møde afholdes i forsommeren 2025.

Der er mulighed for at være interesse-medlem som udelukkende modtager informationer CC og invitation til at deltage i turen rundt.

De øvrige interessenter i følgegruppen er: Brønshøj Husum Lokaludvalg, DOF København, DN København, Utterslev Moses Venner, Utterslev Moses Naturplejelaug, Højmosens Kogræsserlaug, Utterslev Græsningslaug  (Fårelauget)

Bymiljøudvalget har drøftet sagen, og Jørgen Martinus Hansen (Grøn hverdag), Tom Jørgensen (Agendaforeningen) og Alex Heick (Konservative) ønsker at være repræsentant fra lokaludvalget.

 

 

Løsning

1. Lokaludvalget beslutter, hvem der skal repræsentere lokaludvalget i følgegruppen.

Eventuelt ved afstemning.

 

 

Til top