Mødedato: 24.01.2019, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Orientering - Lukning af frivillighedsprojekter

 

Det indstilles:

  1. at Bispebjerg Lokaludvalg tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) besluttede i slutningen af 2018 at nedlægge en stilling som Frivillighedskoordinator. Som en følge heraf, sendte TMF lige før jul en skrivelse ud til samtlige 39 frivilligprojekter, hvor de opsagde samarbejdsaftalen. For byhaver mfl. var opsigelsen pr. 1. april 2019 og for projekter med dyrehold inden udgangen af år 2019.

Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat har derfor haft en intensiv korrespondance med de 5 frivillige projekter i bydelen (Hulgårdsplads byhaver, Lersøgrøftens Integrationsbyhaver, Kogræsserlauget, Fårelauget og Naturplejelauget).

Der blev bl.a. iværksat følgende:

  • Pressemeddelelser til diverse medier. Pt. har vi kendskab til artikler i Information og Politiken Byrum før jul. Interview i P4 og TV Lorry efter nytår.

  • Aktindsigt: Da vi har haft svært ved, at finde kontakter på alle de 39 projekter ved søgninger på nettet, har vi bedt forvaltningen om aktindsigt, så vi kan kontakte alle projekter til en fælles indsats. Vi har endnu ikke modtaget noget.

  • Brev til Teknik og Miljøborgmesteren: Formandskabet har sendt et brev til borgmesteren med ønske om et møde med Lokaludvalget og repræsentanter fra de 5 projekter med henblik på at finde en løsning. Vi har endnu ikke modtaget et svar

Nogle politikere har udtalt sig til medierne, andre kontaktet os eller fårelauget direkte. Flere politikere har givet udtryk for overraskelse over at projekterne er blevet lukket og ser gerne at der findes en løsning.

Efter mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 7. januar har sagen taget en ny drejning. 6 ud af de 39 projekter har fra forvaltningen fået besked om, at de kan fortsætte.

Kogræsserlauget og Fårelauget har ikke modtaget denne besked fra forvaltningen. Uanset dette, så er det fortsat nødvendigt at der arbejdes på, at alle aktive frivilligprojekter reddes.

Sekretariatet vil holder sig ajour på sagen og følger op på de breve, som endnu ikke er besvaret.

Løsning

Lokaludvalget tager orienteringen til efterretning

Økonomi

Ingen økonomi forbundet med indstillingen.

 

Beslutning

Bispebjerg Lokaludvalgs beslutning:

Ad 1. Orienteringen blev taget til efterretning.
Til top