Mødedato: 23.11.2023, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Bydelspulje - novemberrunde

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter og beslutter indstillingerne fra Puljeudvalget.

Problemstilling

Den 1. november 2023 har lokaludvalget modtaget 32 ansøgninger til bydelspuljen.

Mandag den 13. november 2023 kl. 18.00 var der møde i puljeudvalget, hvor ansøgningerne til lokaludvalgsmødet blev enkeltvist behandlet og der blev udarbejdet følgende indstillinger til endelig godkendelse i lokaludvalget. På puljeudvalgsmødet deltog følgende medlemmer: Pia Liske, Maria Imer Riisgaard, Per Vandrup, Trine Schaltz, Lennart Frandsen, Ditte Therese Ekman Strecker, Thue Nikolajsen og Anne Kennedy.

Lokaludvalget behandler alle delte indstillinger på mødet. Hvis der ikke kan opnås enighed på lokaludvalgsmødet, træffes beslutningen ved afstemning med navneopråb. De indstillinger, som et enigt puljeudvalg har behandlet, vil blive godkendt uden yderligere behandling på mødet, medmindre et medlem 3 dage inden lokaludvalgsmødet har rejst et ønske herom.

Økonomi

Da bydelspuljen er fordelt på budgetår, behandles bydelspuljen først for budgettet 2023 og dernæst budget 2024. Der er i denne november-runde søgt for 154.290 kr., der skal afvikles i 2023 og der er et samlet puljebudget på ca.155.000 kr. tilbage i bydelspuljen i år - følges puljeudvalgets indstillinger, vil bydelspuljen stort set være tømt.

Der er søgt for ca. 501.000 kr. til bydelspuljens 2024 midler. Lokaludvalgets samlede budget for 2024 er 2.779.700 kr. Bydelspuljens endelige ramme afgøres ud fra, hvor mange midler lokaludvalget afsætter til egne projekter. Følges de højeste indstillinger fra puljeudvalget, vil der være brugt ca. 467.000 kr. i første runde af bydelspuljen.

 

Oversigt over puljeansøgningerne til budgetår 2023:

Nr.

Ansøger

Projekttitel

Ansøgt

141.

Flyttet til 2024

 

 

141.

Street Society

Niels Bay Cup Juleaften

19.875 kr.

142.

Sarah Kirkemann

Animer din familie

15.000 kr.

143.

Copenhagen Muay Thai

Christmas Blood Fight Racism

24.900 kr.

144.

Cross Over

Jule Bal på Tagensbo Skole

16.600 kr.

145.

Martin Winther-Zarp

Gratis juleshows på Lygten Station

10.000 kr.

146.

Lorenzo Colocci

Collaborative Fusion en dobbeltkoncert

8.000 kr.

147.

Oskar Larsson

Tagensbo hængekøjereparation

11.540 kr.

148.

Fuglecafeen

Bæredygtig Jul i Fuglecafeen

7.000 kr.

149.

Alma Freiesleben

OmSorgsHusets Breve fra Kapellet

4.975 kr.

150.

Francesco Colocci

Collaborative Music Show

6.500 kr.

151.

B3B Basket

Basketball og brunch

7.400 kr.

152.

Lotte Arnsbjerg

Derfor jeg skælver version 2

22.500 kr.

 

I ALT

 

154.290 kr.

 

 

Oversigt over puljeansøgningerne til budgetår 2024:

Nr.

Ansøger

Projekttitel

Ansøgt

1.

Warehouse9

IPAF – en scenekunst festival

35.000 kr.

2.

SheZone

Inklusion gennem bevægelse og fællesskab

10.600 kr.

3.

Netværket omkring Fastelavn

Fastelavn i Nordvest

30.500 kr.

4.

BIBLIOTEKET

Årets bedste Bogarbejde

10.000 kr.

5.

Utterslev Jazzcafe

Cool Sweetness Sextet i Jazzcafeen

9.500 kr.

6.

Nærpolitiet Nordvest

Junior betjent Bispebjerg

29.000 kr.

7.

Sokkelundlille

Puppet Junior

59.500 kr.

8.

Sokkelundlille

Genganger - paradedukker af genbrug

20.000 kr.

9.

BIBLIOTEKET

BLØD BARK workshop og forundersøgelse

7.500 kr.

10.

HT Orkestret

HT Orkester spiller op!

7.000 kr.

11.

Martin Winther-Zarp

Nordvest Improfest

32.000 kr.

12.

Agenda Nordvest

Karens Hus og have åbner igen!

9000 kr.

13.

Københavns Skolehaver

Teltoverdækning til daginstitutionsbørn

40.000 kr.

14.

Xamanek Art

Maskedans

30.000 kr.

15.

The community

Absolute Fimara

21.000 kr.

16.

Rykket til 2023

-

-

17.

FLOK Kantine

Fra skrald til skat

10.000 kr.

18.

Ahm x Lund

Samhørigheds Salon

28.000 kr.

19.

FIMD

Festival på tværs i Dansekapellet

47.500 kr.

20.

Sara Ipsen

Demokratiets Dag

60.000 kr.

21.

Nordvestfællesskabet

Julemarked og Tøjbyttedage

5.000 kr.

 

I ALT

 

501.100 kr.

 

Forslag til indstillinger:

Puljeansøgninger 2023

 

Ansøgning nr. 140 er flyttet til 2024 og fremgår som ansøgning nr. 21 under 2024.

 

141. Niels Bay Cup Juleaften. Street society. Ansøgt beløb: 19.875 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

Begrundelse:

Ansøger vil holde en Futsal-turnering d. 24/12 fra 10-23.30 på Tagensbo Skole. Aktiviteten giver unge på Bispebjerg noget sundt at tage sig til og holder dem væk fra gaden. Formålet er også at styrke relationen til klubløse unge og gennem sporten lære om sunde værdier og tilegne sig sociale kompetencer. Målgruppen er unge fra 9-18+ fra hele København og henvender sig til alle – uanset om de allerede spiller i forvejen eller er rutinerede. Familier er også inviteret med. De forventer 400-550 deltagere. Der samarbejdes med SSP, DGI, beboerprojektet, klubben m.fl.

Lokaludvalget finder, at det er positivt at arrangementet gennemføres i samarbejde med flere lokale grupper og institutioner. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

 

142. Animer din familie. Sarah Kirkemann. Ansøgt beløb: 15.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:

Der søges om støtte til, at man tre søndage i november og december kan deltage i en stop-motion filmproduktion på Bispebjerg Bakke 6 (Bispebjerg Kulturhus). Familier med børn inviteres med og der forventes at deltage 25 personer pr. gang. Der søges om dækning af lokaleleje, stativer, honorar, materialer, pr og annoncering.

Lokaludvalget finder, at det er et projekt, der styrker bydelens sociale ressourcer. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

143. Christmas Blood – Fight Racism. Copenhagen Muay Thai. Ansøgt beløb: 24.900 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

Ansøger vil sammen med Ungdomshuset holde et arrangement mod racisme i december. Copenhagen May Thai består i høj grad af unge med anden etnisk baggrund end dansk fra Nordvest, Bispebjerg og Ydre Nørrebro. Ungdomshuset er i høj grad unge med etnisk dansk baggrund. Stævnets formål er at bygge bro mellem kulturelle forskelle gennem en boksningsevent. Der tages entre på 80 kr. for voksne og 50 kr. for børn. Der samarbejdes med lokale aktører.

Lokaludvalget finder, at det er positivt, at arrangementet gennemføres i samarbejde med lokale aktører.

 

144. Jule Bal på Tagensbo Skole. CrossOver. Ansøgt beløb: 16.600 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:                    

Ansøger vil holde en basketballturnering 1. juledag for de børn, der keder sig i juledagene. Det har en kriminalpræventiv effekt og bidrager med et positivt fællesskab for børn og unge, ligesom det kan bidrage til større engagement i foreningslivet fra en målgruppe, der ellers ikke er så aktiv her. De forventer 100 deltagere i 10-17 årsalderen. Der søges om støtte af honorar til projektleder og dommere, forplejning samt præmier og julegodter.

Lokaludvalget finder, at det er et tiltag, der styrker bydelens sociale og kulturelle ressourcer. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

145. Gratis juleshow på Lygten St. Martin Winther-Zarp. Ansøgt beløb: 10.000 kr.

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

Begrundelse:

I samarbejde med Improskolen KBH og Plottwist vil ansøger holde tre gratis comedy-shows i december, hvor alle kan prøve kræfter med improvisation indenfor comedy. I ugerne op til vil der være workshops. De forventer at 250 vil deltage som publikum og 50 vil deltage som deltagere. Der søges om støtte til honorar til musikere, skuespillere og en tekniker. Derudover søges til forplejning, præmier og markedsføring.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om kulturscenen på Bispebjerg og derfor indstilles det fulde beløb.

 

146. Collaborative Fusion – en dobbeltkoncert. Lorenzo Colocci Ansøgt beløb: 8.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

Begrundelse:

Ansøger vil holde en koncert i Ungdomshuset d. 1. december. Musikken er et bredt spektrum af musikalske genrer og publikum vil blive inddraget i en jamsession. Bandet består af de to musikere Qarin Wikström og Luka Zabric. De regner med at 60 personer vil deltage i arrangementet. Der tages 50 kr. i entre. Der søges om støtte til honorar til musikere og en lydtekniker.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om musikscenen på Bispebjerg og derfor indstilles det fulde beløb.

 

147. Tagensbo Skole - hængekøjereparation. Oskar Larsson. Ansøgt beløb: 11.540 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

Begrundelse:

Ansøger er maskiningeniør og forælder til et barn på Tagensbo Skole og vil gerne hjælpe skolen med at reparere hængekøjer og trampoliner. Der søges kun om støtte af materialer til reparationerne og ansøger vil bidrage med sin frivillige arbejdskraft.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om forskønnelse af bydelen og det frivillige initiativ, og derfor indstilles det fulde beløb.

 

148. Bæredygtig jul i Fuglecafeen. Fuglecafeen (tidligere Fuglekvarterets fællescafe). Ansøgt beløb: 7.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:

Fuglecafeen vil gerne holde jule- og lysfest for hele familien med juleklip, juletræ, risengrød, julemarked, julebingo og workshop med restestrik. Dvs. 6 aktiviteter. De regner med ca. 200 deltagere tilsammen. Der tages entre, hvor deltagere selv betaler for bingoplade og garn. Der søges om støtte til honorar til oplægsholder, materialer, risengrød og præmier.  

Lokaludvalget finder, at det er aktiviteter i juletiden, der støtter op om det sociale liv i kvarteret. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

149. OmSorgsHusets Breve fra Kapellet. Alma Freiesleben. Ansøgt beløb: 4.975 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

Tre søstre har fået lov til at låne Søndre Kapel på Bispebjerg Kirkegård til at holde brevskrivning for personer i sorg eller dem, der er tæt på en i sorg. Deltagerne er en bred skare af personer med forskellige sociale baggrunde. Der er hængt plakater op på flere lokale adresser for arrangementet. Arrangementet er gratis og åbent for alle. Der søges til dekoration af rummet, brevskrivningsmaterialer, forplejning, transport af borde samt honorar.

Lokaludvalget finder, at det er positivt, at arrangementet støtter op om det sociale liv i bydelen og derfor indstilles det fulde beløb.

 

150. Collaborative Music Show. Francesco Colocci. Ansøgt beløb: 6.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

To musikere vil holde to musikarrangementer – et på BIBLIOTEKET og et på Pipperen på Rørsangervej. Som deltager bliver man involveret i arrangementerne med små lege og de vil bidrage med input til forestillings fortælling og skabe et sjovt og lærende rum for samvær.

Det er en musikalt udviklende aktivitet. De forventer 30/50 deltagere og alle er velkomne men de regner med målgruppen 0- 10-årige. Der søges støtte til musikhonorar og mad.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om musikscenen på Bispebjerg og lokale musikere og derfor indstilles det fulde beløb.

 

151. Basketball og brunch. B3B Basket. Ansøgt beløb: 7.400 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

Ansøger er en basketklub, der træner på Tagensbo Skole. De vil gerne åbne for baskettræninger for lokalområdet i det nye år og de starter ud med en aktiv sportsdag med basket og yoga, der afsluttes med brunch for at lære naboerne at kende. Det foregår 4 dage i november og december og de regner med ca. 200 deltagere. Arrangementerne er for hele familien men sportslige aktiviteter er for børn på 8 år og op. De regner med at få sponsoreret mad og drikkevarer fra lokale samarbejdspartnere. Der søges om støtte til honorar til basket og yoga, forplejning, præmier og basketbolde.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om et nyt tilbud på Bispebjerg og derfor indstilles det fulde beløb.

Ansøger gøres i øvrigt opmærksom på fremadrettet at prøve udviklingspuljen, der kan søges af folkeoplysende foreninger, som vil værge nye medlemmer i en opstartsfase.

 

152. Det er derfor jeg SKÆLVER / i vækst. Teaterforeningen Transformation Ansøgt beløb: 22.000 kr.

Puljeudvalget har en delt indstilling:

a. Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

B. Ansøgningen gives et afslag.

Begrundelse:  

Ansøger står bag et kunstprojekt om menneskelig lidelse og veje til recovery med fokus. Målgruppen er psykisk sårbare og deres pårørende og der samarbejdes med BIBLIOTEKET, Team mod på livet, Mamma Mia og Skovfonden. Lokaludvalget har tidligere støttet samme aktivitet med 25.000 kr. til projektet, men der er behov for yderligere støtte til kunstnere og derfor søges lokaludvalget igen.

Lokaludvalget finder, at det styrker bydelens kulturelle og sociale ressourcer og derfor indstilles det fulde beløb.

Lokaludvalget kan ikke behandle en ansøgning, der er truffet afgørelse om.

Sekretariatet er ved at undersøge, hvad der er sket siden sidst, at ansøger søgte til samme projekt og fik bevilget delvis støtte. Hvis der er nyt i projektet, skal dette beskrives af ansøger. På mødes præsenteres LU for tilbagemeldingen. 

 

Ansøgninger der afvikles i 2024

 

1. IPAF 2024. Warehouse9.Ansøgt beløb: 35.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

IPAF er en international scenekunst festival med LGBTQIA+ fokus fra 2028. Festivalen arbejder med en lokal forankring som kan skabe et nyt publikum og et styrket kunstmiljø. I år vil festivalen hovedsageligt foregå i Dansekapellet som rækker ud til lokale borgere og her vil indgå community events, samtaler og debatter. Festivalen har en strategi for bæredygtighed. Det skal foregå i marts og de forventer deltagelse fra over 2500 personer. Målgruppen er unge og voksne fra 12 år og op. Der tages entre. Der er søgt støtte hos Statens Kunstfond, KKs Scenekunstudvalg og fonde. Lokaludvalget søges til at dække lokaleleje, materialer og en indsats for inklusion og tilgængelighed.

Lokaludvalget finder, at det er et nyt, stort projekt, der understøtter kulturen på Bispebjerg og der er et bredt samarbejde mellem lokale aktører. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

2. SheZone: Inklusion gennem bevægelse og fællesskab. Ansøgt beløb: 10.600 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen gives et afslag.

Begrundelse:  

Ansøger vil styrke fællesskabet og rekruttere flere frivillige trænere, livreddere til en mindre idrætsforening for piger og kvinder på Bispebjerg, hvor af de fleste har anden etnisk herkomst end dansk. Efter en tid med corona er der behov for sammenhold og ekstra rekruttering og derfor vil de gerne arrangere en biograftur for medlemmerne og deres familie samt en fællestur til Creative Space.

Lokaludvalget finder, at der bør være en egenfinansiering hos foreninger, der ønsker støtte til udflugter, hvor der er omkostninger med relativt dyre billetpriser. Derfor indstilles et afslag.

 

3. Netværket omkring Fastelavn: Fastelavn i Nordvest.

Ansøgt beløb: 30.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Det er en årlig tradition at holde fastelavn i bydelen, som er velbesøgte arrangementer. Der er tøndeslagning på forpladsen til BIBLIOTEKET eller Smedetoften, Ungdomshuset laver fastelavnsboller og Klub Smedetoften bidrager med kakao og veganske fastelavnsboller. Arrangementet foregår d. 11. februar og de regner med, at 1000-1500 vil deltage alt efter vejret.

Lokaludvalget finder, at det er en vigtig årlig kulturbegivenhed på Bispebjerg og at det kan være med til at samle lokale beboere på tværs. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

4. BIBLIOTEKET: Årets bedste bogarbejde

Ansøgt beløb: 10.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

Begrundelse:  

Sammen med foreningen Boghaandværk ønsker ansøger at opstille en udstilling på BIBLIOTEKET om ”Årets bedste bogarbejde”. Det er en udstilling, der vil præsentere det ypperste indenfor dansk boghåndværk og udstillingen kombineres med en artist talk om udvalgte bøger i udstillingen. Udstillingen vil finde sted fra januar til marts og de regner med en deltagelse på 40-60 personer under Artist Talk- eventen. Der er en egenfinansiering i projektet fra de to parter og der søges til honorarer til eventen.

Lokaludvalget finder, at det understøtter kulturlivet i bydelen, og at det kan være med til at få flere til at sætte pris på den fysiske bog. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

5. Utterslev Jazzcafe: Cool Sweetness Sextet i Jazzcafeen. Ansøgt beløb: 9.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

Ansøger vil gerne arrangere en orkesterkoncert på Lundehusskolen med musik, der er inspireret fra cooljazzen i 1950’ernes Amerika. Orkesteret består af 6 musikere. Der er tilknyttet en hjælpetrup på 12 frivillige, som arrangementet. Der tages entre til koncerten og der inviteres bredt ud på mail, facebook, lokalavis og plakater. Der søges til musikerhonorar, forplejning, materialer og koda.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om kulturarrangementer i Ryparken-Lundehus, og derfor indstilles det fulde beløb.

 

6. Nærpolitiet Nordvest: Juniorbetjent

Ansøgt beløb: 29.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb. 

Begrundelse:  

Ansøger vil gerne motivere flere unge til at udvikle og danne gode værdier og normer og dermed bringe dem ind i positive fællesskaber. De unge deltager i et internatophold på fem dage samt efterfølgende temadage i København og Birkerød. Målgruppen er drenge fra 6. årgang. Initiativet fungerer som et kriminalpræventivt tiltag og kan på den lange bane være med til at bekæmpe kriminalitet i Bispebjerg. Der er også søgt midler fra SSP samt en anden bidrager. Lokaludvalgets midler skal dække udgifter til mad og drikke på internatet og ikke selve opholdet.

Lokaludvalget finder, at initiativet kan styrke bydelens sociale ressourcer og derfor indstilles det fulde beløb.

 

7. Børnekulturhuset Sokkelundlille. Poppet Junior.  

Ansøgt beløb: 59.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

Begrundelse:  

Der søges til at holde en dukketeaterfestival for børn og voksne to dage i juni ved Utterslev Torv – festivalen foregår efterfølgende i andre bydele. Under festivalen kan man bygge sin egen dukke og møde dukker og dukkefører. Festivalen består af en fællesdel samt en særlig for hver bydel. Der arbejdes på 6 forskellige forestillinger – danske og internationale. Der er søgt fonde og kommunale puljer og der samarbejdes med biblioteker og den lokale skole m.fl. Der søges til at dække udgifter til forestillingerne, honorarer til kunstnere samt materialeudgifter.

Lokaludvalget finder, at arrangementerne kan styrke bydelens kulturelle ressourcer og derfor indstilles det fulde beløb.

 

8. Børnekulturhuset Sokkelundlille. Genganger – paradedukker af affald og genbrugsmaterialer”. Ansøgt beløb: 20.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.   

Begrundelse:  

Ansøger har også søgt om støtte til dukkefestivalen Puppet Junior, og her indgår et projekt om paradedukker af affald og genbrugsmaterialer. Børnekulturhuset har søgt huskunstnerordningen om støtte til dukkeføreren, der kan lave store paradedukker. Hvis der ikke er medfinansiering til kunstneren, frafalder behovet for støtte fra lokaludvalget. Eventen vil indgå i en uges workshop med skoleklasser, der får mulighed for at arbejde med genanvendelse i dukkeproduktionen. Dukkerne er så store, at de skal bæres af 3-5 børn. Der søges om honorar til musikere og materialer.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om kulturaktiviteter i bydelen og derfor indstilles det fulde beløb.

 

9. BIBLIOTEKET: BLØD BARK – workshop og forundersøgelse af tekstilt værk til unge   

Ansøgt beløb: 7.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

Ansøger vil med to workshops udforme et kunstværk, der henter sin inspiration i platantræerne på Rentemestervej og vil fungere som en velkomst til Ung-delen af BIBLIOTEKET, når det står færdigt. Der vil indgå en masse forskellige tekstile teknikker i processen og så vil kunstnere fra BLAU indgå i produktionen. Der arbejdes på tværs af værksteder på BIBLIOTEKET, Klub Smedetoften og BLAU i NV og der vil indgå ca. 100 unge og voksne i produktionen. Der er søgt medfinansiering hos flere fonde.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om forskønnelse af bydelen og derfor indstilles det fulde beløb.  

 

10. HT Orkester: HT Orkester spiller op!

Ansøgt beløb: 7.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.    

Begrundelse:  

Ansøger ønsker at spille swing og marchmusik på Bispebjerghjemmet og Håndværkerhavens plejehjem i foråret. De regner med, at der vil være 40-50 beboere til stede samt deres familie. Der søges om honorar til musikerne.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om musiklivet på Bispebjerg og derfor indstilles det fulde beløb.

11. Martin Winther-Zarp: Nordvest Improfest 2024.

Ansøgt beløb: 32.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes delvist med 22.000 kr.    

Begrundelse:  

Ansøger vil gerne holde en festival i dansk impro comedy, som er landets eneste. Med årene bliver festivalen mere etableret og det er lykkes at invitere store navne til festivalen og tiltrække pressen såsom Radio100. Der søges til afvikling af 8-10 shows og der tages entre for shows med store navne.

Lokaludvalget vil gerne støtte op om kulturaktiviteter i bydelen, men da der er begrænsede midler i bydelspuljen, er lokaludvalget nødt til at prioritere og indstiller et delvist beløb.

 

12. Agendaforeningen Nordvest/ Tom Jørgensen: Karens Hus og have åbner igen!   

Ansøgt beløb: 9.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb. 

Begrundelse:  

Karens Hus har været lukket ned i en længere periode efter en brand, men i det nye år forventes det at kunne åbne dørene igen til det fine hus på Bispebjerg Bakke. Ansøger vil gerne fejre åbningen med en foredragsrække om biodiversitet, immateriel kulturarv og klimaproblemstillingerne samt en inspirationstur til Sydhavnstippen. Der søges om honorar til fire foredragsholdere.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om aktiviteter, der fremmer miljørigtige handlemuligheder og derfor gives et tilsagn på det fulde beløb.

 

13. Københavns Skolehaver: Teltoverdækning til daginstitutionsbørn.

Ansøgt beløb: 40.000 kr.

Puljeudvalget har en delt indstilling:

A. Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb:

Det er tråd med bydelspuljen at skabe bedre miljørigtige handlemuligheder for den næste generation gennem bedre rammer for naturformidling.

B. Der gives et afslag på ansøgningen.

Det er ikke formålet med bydelspuljen at støtte kommunal kernedrift.

Sekretariatet har henvendt sig til puljeansøger for at få mere information om, hvad ansøger har gjort tidligere for at få dække udgifterne til reparationen indenfor den kommunale drift.

Begrundelse:  

Ansøger har været udsat for nogle store storme, som har ødelagt teltoverdækningerne, som skolehaverne bruger som ly for institutionsbørn, der kommer forbi og lærer om naturformidling. Der er ca. 4500 besøgende børn om året. Der skal laves en forstærkning af teltdugene, de kan de selv lave men der er behov for materialer – en udgift som skolehaverne ikke kan tage ud af deres driftsbudget, som ikke dækker større anskaffelser og reparationer.

 

14. Xamanek Art. Maskedans

Ansøgt beløb: 30.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med de fulde beløb.

Begrundelse:  

I Dansekapellets Kuppelsal vil ansøger gerne vise en danseforestilling med plads til 150 deltagere og gratis adgang. Udstillingen skal integreres i et udstillingsforløb, som kan nå ud til lokalområdet på forskellige lokationer i bydelen. Danserne bidrager selv med frivillig arbejdskraft. Der søges honorar til videograf og fotograf samt lokaleleje, annoncering og lyd og lys.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om dansescenen på Bispebjerg. Derfor indstilles det fulde beløb.  

 

15. The Community: Absolute Fimara  

Ansøgt beløb: 21.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.  

Begrundelse:  

Musikforeningen vil gerne lave en festival, der fokuserer på kulturel udveksling mellem ikke-kommerciel og innovativ musik. Professionelle musikere som Sarah Buchner, Tomás Gubbins og Mika Persdotter er på programmet samt et 8-mandsensemble. Der søges om at holde 5 koncerter på Lygten Station i februar og de forventer deltagelse fra 60 personer, Der tages 50 kr. eller betal hvad du kan. Der er søgt støtte til anden side. Der søges til musikhonorarer, forplejning og produktion.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om musikscenen på Bispebjerg og derfor indstilles det fulde beløb.  

 

16. Ansøgningen er rykket til 2023

17. FLOK Kantine: Fra Skralds til Skat 2024   

Ansøgt beløb: 10.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

Ansøger har afviklet tre vellykkede workshops i 2023 og vil gerne gentage succesen med workshops på BIBLIOTEKET om upcycling med børn som målgruppen. BIBLIOTEKET bidrager med en medfinansering og FLOK bidrager med forplejning, konceptudvikling, dokumentation og grafisk recreation. Der søges om støtte til honorar, materialer og tryksager.

Lokaludvalget bakker gerne op om miljørigtige handlemuligheder og derfor indstilles det fulde beløb.

 

18.  Ahm og Lund: Samhørigheds Salon #3

Ansøgt beløb: 28.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes delvist med 14.000 kr. 

Begrundelse:  

Ansøger er en tegnestue, der har udviklet konceptet Samhørigheds Salon der består af nogle events, der skal bygge bro mellem kompleks klimaforskning, kunst, kultur og befolkning. Ansøger har inviteret oplægsholdere med viden indenfor området. Arrangementet er gratis og henvender sig til alle der har en særlig interesse for emnet. De forventer en deltagelse på 25 personer. AL bidrager selv med en egenfinansiering og søger til honorar og forplejning samt print.

Lokaludvalget vil gerne bakke op om aktiviteter, der fremmer miljøbevidsthed men af hensyn til andre støtteværdige aktiviteter i år, er lokaludvalget nødt til at prioritere og derfor gives et delvist tilsagn på 14.000 kr.

 

19. FIMD: Festival PÅ TVÆRS

Ansøgt beløb: 47.500 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:  

Ansøger arbejder for at bygge bro mellem mennesker med og uden handicap. FIMD vil gerne lave en festival med fire danseforestillinger. Rune Klan er konferencier og tryller for børn, der vil være yoga, digtoplæsning, elektronisk musik med fokus på hørehæmmede og en hjælpemiddeludstilling og meget mere. Det skal foregå i Dansekapellet og Cinemateket og finder sted i april. De regner med 1500 deltagere. Der er søgt andre fonde og puljer. Der bidrages med frivilligt arbejde og Dansekapellet lægger hus til.

Lokaludvalget finder, at det er et projekt, der kan samle borgere på tværs af baggrunde i Bispebjerg Bydel. Derfor indstilles det fulde beløb.

 

20. Sara Ipsen/Klub Smedetoften: Demokratiets Dag

Ansøgt beløb: 60.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes delvist med 50.000 kr.

Begrundelse:  

Ansøger ønsker at holde 5 workshops for elevråd og ungeråd i Nordvest / Bispebjerg Bakke med fokus på udskoling for de fem folkeskoler på Bispebjerg. Det hele skal munde ud i en minifestival for alle kaldet Demokratiets Dag. Der bidrages med egenfinansiering i projektet og områdefornyelsen søges også. Lokaludvalget søges til at støtte aktiviteter på Demokratiets Dag og honorar til workshopfacilitering.

Lokaludvalget finder, at det er et projekt, der kan øge de unges demokratiske involvering og indflydelse på Bispebjerg men af hensyn til andre støtteværdige aktiviteter i år, er lokaludvalget nødt til at prioritere og derfor gives et delvist tilsagn på 50.000 kr.

 

21. Nordvestfællesskabet. Ansøgt beløb: 5.000 kr.

Puljeudvalgets indstilling:

Ansøgningen imødekommes med det fulde beløb.

Begrundelse:

Nordvest Fælleskabet vil gerne opstarte et gratis tøjbyttemarked og afholde et julemarked i nordvest. Arrangementet styrker det lokale sammenhold og arrangementerne afvikles i Smedetoften Ungehus. Der søges om støtte af indkøb til bøjler, opbevaring mv. til organisering af tøjbyttedage samt forplejning til kaffe, the, æbleskiver mm.

Lokaludvalget finder, at initiativet styrker bydelens sociale og kulturelle ressourcer. Derfor indstilles det fulde beløb.   

 

Løsning

1. Bispebjerg Lokaludvalg træffer en beslutning om ansøgninger til bydelspuljen. Delte indstillinger drøftes og besluttes ved afstemning. De øvrige indstillinger godkendes uden yderligere behandling.

 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget godkendte puljeudvalgets enkeltindstillinger.

Der blev gennemført afstemning om to delte indstillinger til puljeansøgningerne nr. 152 - Der er derfor jeg skælver i vækst (Teatertransformationen Transformation) og nr. 13 - Teltoverdækning til daginstitutionsbørn (Københavns Skolehaver).

Afstemningsresultat for ansøgning nr. 152 - Det er derfor jeg skælver i vækst - fuld støtte:

Ansøgning 152

FOR

IMOD

BLANK

Per Vandrup

 

x

 

Pia Liske

x

 

 

Ebbe Lauridsen

 

x

 

Lennart Frandsen

 

x

 

Tom P. Jørgensen

 

x

 

Anne Kennedy

 

x

 

Jørgen Martinus Hansen

 

x

 

Yassine Macine

 

x

 

Jonna D. Nielsen

 

x

 

Maria Imer Riisgaard

 

x

 

Thue Nikolajsen

 

x

 

Alex Heick

 

x

 

Trine Schaltz

 

x

 

Patrick Wildenradt

 

 

x

Martin Kjærulf

 

 

x

Christine Munk Nederlund

x

 

 

Ansøgning gives dermed et afslag.

 

Afstemningsresultat nr. 13 - Teltoverdækning til daginstitutionsbørn (Københavns Skolehaver).

Ansøgning 13

FOR

IMOD

BLANK

Per Vandrup

x

 

 

Pia Liske

x

 

 

Ebbe Lauridsen

x

 

 

Lennart Frandsen

 

x

 

Tom P. Jørgensen

x

 

 

Anne Kennedy

 

x

 

Jørgen Martinus Hansen

 

x

 

Yassine Macine

 

 

x

Jonna D. Nielsen

x

 

 

Maria Imer Riisgaard

 

 

x

Thue Nikolajsen

x

 

 

Alex Heick

x

 

 

Trine Schaltz

x

 

 

Patrick Wildenradt

x

 

 

Martin Kjærulf

x

 

 

Christine Munk Nederlund

x

 

 

Ansøgningen imødekommes med de fulde beløb - 40.000 kr.

Dan Kreutzfeldt og Ditte Ekman-Strecker deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

Til top