Mødedato: 23.09.2021, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Høringssvar vedr. Birkedommervej Øst - lokalplansforslag

Kl. 20.35-20.40.

 

Det indstilles at:

1. Bispebjerg Lokaludvalg drøfter høringssvaret for forslag til lokalplan Birkedommervej Øst

2. Lokaludvalget giver bemyndigelse til, at formandskabet udarbejder det endelige høringssvar. 

 

Baggrund

Sagen har tidligere været i intern høring.

Lokalplanen lægger op til, at der indrettes tagboliger i den nordlige del på Birkedommervej/Frederiksborgvej. Der ønskes indrettet cirka 930 m2 tagboliger i en eksisterende randbebyggelse i 5 etager, der etableres kviste mod gård og gade, taghøjden kan hæves 50 cm, nyt tag skal udføres i rød vingetegl som det eksisterende tag.

Herudover muliggør lokalplansforslaget at ændre anvendelsen på Frederiksborgvej 77, således at midlertidige flygtningeboliger gøres permanente.

I den interne høring var Frederiksborgvej 59 også en del af lokalplanen, siden er det blevet besluttet at tage denne ejendom ud af lokalplanen og lægge det sammen med lokalplan for Provstevejskvarteret.

Der holdes borgermøde d. 15. september om forslaget til en ny lokalplan for Birkedommervej Øst - etableringen. Herefter formulerer formandskabet et høringssvar. 

Høringssvaret eftersendes mandag d. 20. september.

Du kan finde høringsmaterialet her: Birkedommervej Øst - lokalplanforslag (kk.dk)

Løsning

1. Lokaludvalget tager drøftelsen til efterretning

2. Lokaludvalget giver formandskabet bemyndigelse til at færdiggøre høringssvaret.

 

Beslutning

1. Bispebjerg Lokaludvalg drøftede høringssvaret for forslag til lokalplan Birkedommervej Øst

2. Lokaludvalget gav bemyndigelse til, at formandskabet udarbejder det endelige høringssvar. 

Til top