Mødedato: 23.05.2024, kl. 19:00
Mødested: Biblioteket Rentemestervej

Intern høring - Kommuneplan 2024

Det indstilles,

1. at Bispebjerg Lokaludvalg drøfter sagen.

2. at Bispebjerg Lokaludvalg giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre høringsvaret.

 

Baggrund

Økonomiudvalget besluttede den 9. april 2024 at sende udkast til forslag til Kommuneplan 2024 i intern høring. Kommuneplanen sendes i intern høring i 8 uger i fagudvalg, råd og lokaludvalg. 

Følgende høringsmateriale er opdateret på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 9. april 2024:

  1. Politisk hovedstruktur for udkast til forslag til Kommuneplan 2024 (vedlagt)
  2. Den digitale kommuneplan som kan tilgås på: www.kp24.kk.dk

Den politiske hovedstruktur er en videreførelse af kommuneplanstrategien til kommuneplanen.

 

Proces

Lokaludvalget blev på mødet i april præsenteret for arbejdet med kommuneplanen af planchef Mads Monrad Hansen fra Center for Byudvikling.

Bymiljøudvalget har efterfølgende udarbejdet et udkast til høringssvar.

Lokaludvalget er i gang med at planlægge to debatarrangementer i forbindelse med den offentlige høringsperiode i efteråret.

Den interne høringsperiode løber frem til torsdag den 6. juni 2024.

 

Bilag

Læs mere om beslutningen her: Beslutning om intern høring af udkast til forslag til Kommuneplan 2024 - Fremtidens klimavenlige hovedstad | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk).

Bilag 1 - Udkast til høringsvar vedr. intern høring af kommuneplan 2024 - sendes ud med dagsordenen på mail.

 

Løsning

1. Lokaludvalget drøfter høringssvaret.

2. Lokaludvalget giver forpersonskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.

 

Beslutning

 

ad. 1. Lokaludvalget drøftede sagen.

ad. 2. Lokaludvalget gav forpersonskabet mandat til at færdiggøre høringssvaret.

 

Kristoffer Bøgelund (Liberal Alliance) havde følgende protokolbemærkning til høringssvaret vedrørende afsnittet om boliger og sammenhængende by og boligstørrelser: 

"fjern al regulering af boligstørrelser og lad markedet servicerer borgerne med de boliger, der er behov for."
Til top